Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Andreas Christian Gierlew (1821-12-01)

Kjøbenhavn, den 1ste December 1821.

— —Jeg burde vel, om jeg ene seer paa Ceremonie, have skrevet Dem til for at ønske Dem til Lykke med det fornyede Beviis, De modtog paa Kongens og Deres Foresattes Bifald og Agtelse, saa meget mere, som De har havt en ønskelig Leilighed til at fortjene det, men Lykken var ikke saa stor, og De deler den med saa mange, — nu med Avanturieren Hr. dal Borgo di Primo — at jeg er overbeviist om, De ikke vil regne mig denne frivillige Forsømmelfe til Onde. Mere vil det glæde Dem, som det har mig, at ei alene Gh. Rd. Rskrz., men ogsaa Grev Schimmelmann i Statsraadet har været overmaade vel tilfreds med Deres Elb-Arbeide, hvorover han vel er juge compétent. Begge have yttret mig det personligt, og jeg har desuden hørt det Samme af andre mindre vigtige Stemmer, dog ei af Pløyen, som jeg ei har stødt paa. Jeg veed ikke, om jeg i mit Sidste (af 7de August med Hr. Navarro) sagde Dem, at den sære, som jeg synes, noget pedantiske Hr. Koss fik s. 104 Nøglen paa Steigenteschs Forlangende, som rigtig nok er en egen Maneer — ogsaa skal Rosenkrans have sendt den til Steigentesch; imidlertid har han den og vil vel tjene ham til at lukke op med til sin Tid, suo loco et tempore. I Paris skal han leve i aabenbar Krig med Fru B….., som ei undrer mig med denne Dame, efter hvad jeg veed om hendes fordums offentlige Liv ad usus publicos. Jeg venter daglig Efterretning fra Paris, hvor jeg har tre Venner, som skrive mig, blandt dem Falsen, som er med Prinds Christian, og som ei vil mangle at tale om Skandalen.

Det sidste, største og — sørgeligste Nyt er vort Laan. Da De læser Børsenhalle, siger jeg Intet om Vilkaarene, det skal, formodes sic, bruges til at dække Deficit i Stats-Indtægten, som de lave Kornpriser have foraarsaget. Det naturlige Spørgsmaal: hvad skal Enden blive, er vel tilgiveligt. Baron Schubart er her i længere Tid, den lykkeligste, gladeste Mand paa Jorden quoique criblé de dettes, men han lader Fiolen og sine talløse Creditorer sørge. Hr. dal Borgo di Primo kom i October med en stor Mængde Sommerfugle, Insecter, Slanger, Amphibier og levende Papegøier, hvoraf gjøres Præsent til Prindsesserne og Frue Rosenkrans, som Talsmænd forstaaer sig. Hele Verden seer hans store Samling med Forundring og Beundring, selv Dronningen har i Forgaars været der med Prindsesserne. Vivent les charlatans étrangers ! — — — — — — Han har ogsaa faaet sig en portugisisk Orden med en høist smigrende Skrivelse, som han dog ei vil bære — forstaaer sig, inden vort arme lille Kors følger med — og efter saa store Fortjenester, hvad Under om man da tilstaaer ham 8—10/m Species, som han ansøger, og som er hans Gjeld, efter at han saaledes i 4 Aar har brugt 27/m Spec.; dog dette er en mig betroet Hemmelighed, som jeg derfor beder Dem paa Ære at behandle som saadan; jeg har blot villet meddele Dem den, for at s. 105 De kan see, où nous sommes ici. Havde De eller hver Anden gjort sligt et Forlangende, hvad vilde man da sagt?! Denne Herre, der har den ubegribelige Uforskammenhed at sige, at han nedstammer fra Medicæerne, hvis Vaaben han fører, da jeg og hvert Menneske i Livorno og Pisa veed, at han er et uægte Barn af en gammel tiggefærdig Procurator, som jeg selv har seet, og en Smeds Kone i Pisa, — og slige Historier lade selv fornuftige Mænd og visse Damer sig binde paa Ærmet og protegere ham —, ça fait pitié — om sit Giftermaal taler han, som om il en était la victime! Dog nok om denne saa aldeles nichtswürdige Person, som man maa have kjendt i sit Hjem sor ret at kjende.

— — Geheimeraad Rosenkrans arbeider nophørlig, som De veed, og mere end han behøvede og burde efter min Mening; i sin politiske Tro om Fred er han, den brave Mand, strengt rettroende, jeg kan ei være det. Forsynets og Cabinetternes Planer stemme sjelden overeens. Posten i Paris er endnu ubesat, og man veed ei, om Moltke, v. d. Nath eller Juel, som nu er Prinds Christians Kavaleer, da Ka gaaer, skriver man mig, i Barndom, saaer den. Hardenberg vil man ikke troe bestemt dertil. Ogsaa Posten i St. Croix er ubesat. Rothe vil ei blive der, Dxholm er gaaet tilbage for sine Assairers Skyld, der ere mere dérangées end arrangées, og ønskede vel at gouvernere igjen. Man har talt om Kherre Lillienskjold og om Hr. Kherre Bardenfleth, som søger den stærkt. Benson er syg og skal sørge mere over Tabet af sine Penge, end over Embede og Dom! Den ældste Frøken Dreier er forlovet med den spanske Legat.-Secr., den lille Villana, som nu er i Italien. — —