Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Andreas Christian Gierlew (1823-12-04/1823-12-06)

Kjøbenhavn4—6 December 1823.

Den nye Stiftamtmand Moltke fra Island blev Amtmand i Gr. Danneskjolds Sted, Lykke nok for saa ung en Mand. Kjkr. Rosenkrans har søgt Posten i Island, men forandrede siden sin Plan. Han er ei paa sin Hylde her. — —

Jeg har dog sagt Dem, at Fortsættelsen af Hübners Geneal. Tabellen, som ere udkomne her i slet Tydsk, men ellers ere gode, er af vor Dronning? I Literaturen er det ellers taust her. Schmidt Phiseldeck har udgivet Mønstre til politiske Taler, — 6 forskjellige Emner —, som jeg dog endnu ei har læst, men som roses; de ere paa Tydsk.

Scholten, Grev B.s Fortrolige, som har næsten forenet alle de fedeste Embeder paa St. Thomas i sin Person, lever desuagtet her i Vinter, og, som De begriber, høit, han bliver sikkerlig snart Kammerherre; han burde have en Skildpaddes forgyldt Nøgle og en Madera Flaske i Knaphullet, mærket B. Naar man seer, hvad her gaaer i Svang, og hvorledes man nu bruger den ædle Frederiks Tillid og Godhed, saa harmes man med Rette, at man for Broderen Sch. skabte en surnumerair Regjeringsraadspost i Vestindien.

Har jeg sagt Dem Noget om Hert. Decazes Fætter, som er Legat.-Secr. her med sin lille nysselige Kone? Han er en saare vakker ung Mand, hvis Stilling til Ministeren, der er lunefuld og indbildsk, snart Soldat fra Napoleons Armee, snart Minister og Royalist, snart Liberal, snart ultra, snart familiær og snart fornem, snart Grande d’Espagne og snart Citoyen og egentlig ingen af Delene, med et levende Hoved, men uden Dannelse, der gjør sig lystig over alt, selv over det, han ei forstaaer. Om Konen, Fru Decazes, trætte vore Damer; man siger, hnn halter, s. 117 da hun dog kun vrikker eller vralter lidt, men da Fru Bille har taget hende i Protection, vil hun ei mangle Tunge-Forsvar. Kjkr. Bille hørte man sidst fra paa et Bal — i Ceuta. Grev Schimmelmann er i Holsteen, og man tvivler endog om hans Tilbagekomst i Vinter, hans Finautser ere yderst ødelagte. Fru dal Borgo er med ham. Schubart treibt sich hier herum uden Agtelse eller Deeltagelse. Grev Christian Schimmelmann med sin Datter, som jeg ei har seet, og Svigersøn, som jeg skal hilse Dem fra, leve af Oeconomie paa Hellebek. Og Dankvart har til Løn for 17 Aars Tjeneste et lidet kjedsommeligt Justits-og Oppebørsels-Embede veb Glücksborg og Kammerraabs (?!) Titel. Han burde have været Medlem af Slesv. Holst. Cancellie, af Rentekammeret eller Finants Collegiet. Men han gik den lige Bei, havde ganske opofret sig Grev Sch., som aldrig kunde tale for de virkelig fortjente. Og see saa Sgre dal Borgo, det er Verdens Løb og Løn! V. b. Nath er reist, denne smukke Mephistopheles, og faaer han ei Carls Ordenen, døer han as Ærgrelse. Jeg veed dem, som frygte ham som en farlig Mand i Kongens Yndest, selv til en vis Ministerpost. Jeg har aldrig ret kunnet troe det. Hans Umoralitet er for almeen bekjendt; for ganske at ydmyge og sornebre os behøvebe matt blot at sætte en saa banal og pernicieus Karakteer til Roret. — —