Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Andreas Christian Gierlew (1825-02-08)

Kjøbenhavnden 8de Febr. 1825.

— —Gamle Grev Schimmelmann vedbliver Sagerne og staaer i Statsealenderen som Chef for Departementet: dog er ingen formelig Udnævnelse skeet. I Selskab er han meget oprømt, men Forretningerne, især Detaillen, ere ham dog vel ei uden Besvær, om de end more ham. Bær De derfor kjønt rolig og giv Dem tilfreds, som det staaer og som De staaer, og lidt Taalmod kan De vel have. Sch. er et Rz., og Rz. var et Sch., og en Rz. saaer De ei mere.

— —Et nyt Laan, jeg veed et bestemt Summen, dog flere Mill. Lstrl. til 3 pSt. for 73 pSt. skal nu være i Berk istedetsor det, som gik ind, hvori Erichsen deeltog, ham til liden Baade, som De veed. Leve Crediten! Kammerjunker Bille er som Attaché ansat i Frankfurt, den smukke Grev Fritz R. paraderer i Depts. Uniformen, der altid, paa ham, kommer mig til at tænke paa hans Spillekammerat, den berømte tambour major.

De vil af senere Efterretninger have seet, at jeg ligesaalidet som Etatsraad Monrad havde brugt et urigtigt Udtryk angaaende Deres Optagelse i den danske Adelstand, som var en Selvfølge af, at man fandt de fremlagte Beviser for Deres Nedstammen fra en adelig Familie i flere Henseender aldeles utilstrækkelige. Jeg har ganske følt det Ubehagelige for Dem heri i Deres Stilling, og har, oprigtig talt, aldrig billiget det Hele. At skjule det vilde være umuligt; Collegial-og Statstidenden optage slige Sager ex officio strax, og de Hamborger Aviser derefter. Efterat Koss og Coopmanns, Gud veed hvorfor, havde faaet Kherre-Nøglen, kunde De jo med Rette gjøre Dem grundet Haab derom, som, efter min Dom, vilde have været i hver Henseende langt bedre og behageligere. Jeg gjentager Dem, at De kun altfor meget har stolet paa en vis s. 129 Mands favre Ord og fede Løfter; il n’a rien fait pour vous dans cette affaire, og her gjentager jeg med Dem: „Livet er en Skole“. At „anerkjende“, hvad som manglede de nødvendigste, for ei at sige alle Beviser, efter hvad de sindigste og bedst underrettede Meend have forsikkret mig, var jo heller ikke muligt; hic Rhodus, hic salta ! Gid den hele Sag kun ikke maa have ærgret Dem mere, end den er værd.

— —Hertugen af Augustenborg er her i denne Tid; om han kan udrette Noget for fin Oncle, er et Spørgsmaal. Han reifer tilbage midt i Maaneden. Pløyen er bestandig i Paris, og Capt. Hansen nylig afgaaet derhen som Courer, hjalp det kun noget! Hoppe er og bliver en Vindpofe, og Ployen er — gammel.

Vi faae muligt engelsk Gas-Oplysning her paa meget billige Vilkaar. Med vore Lygter hidtil gik det, som med vore Embedsmænd, for mange og for slette og for slet nærede. Kornpriserne synes at stige noget, som var meget ønskeligt, men til at indlade vs — i det mindste fra Regjeringens Side — med de Sydamerikanske Stater fattes det os paa Mod og Penge. Vi laane heller end erhverve, og have en Sand Vandskræk for alt Nyt og Kjækt, sande Vane-Dyr, eI Mennesker engang — saa i Alt, Saa stedse.

I Søndags gav Prinds Christian en meget smagfuld og brillant Concert, Som jeg bivaanede, den første i Vinter. Il s’occupe, il se distrait, mais il ne s’amuse guère. Frue Brun giver hver 14 Dag Assemblers, Hr. Hagemann hver 8de, troer jeg, forresten er Alt stille paa enkelte Diners nær; iblandt dem har FalSen givet nogle og en Soirée med Musik, hvor de 3 Prindser vare. Byen talte meget herom. Jeg spurgte: „Er han da Ei ligesaa god som Hr. Hagemann?“ Falsen er meget elegant indrettet, dog Værelserne, Gyllembourgs forrige, kun smaa. Fru Brun har fornøiet vort critiske Publicum med en Deel af sin egen Levnets Beskrivelse og sin Ida’s æfthetiske Udvikling, som s. 130 rigtig nok er vel poetisk. Den er paa Tydsk og ret noget for Ven Vöttiger, at fremsætte med hans egen sauce piquante eller snarere agio-dolce. Sig ham dette fra mig, om De saa synes.

L. Daae, Breve fra Danske og Norske.

9