Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Andreas Christian Gierlew (1825-04-19)

Kjøbenhavnden 19de April 1825.

— —Noget Mærkeligt herfra vidste jeg ei at sige Dem, dog, inden jeg gaaer over til det Offentlige, maa jeg underrette Dem om, som nærmeste Anledning til dette, at jeg for en føie Tid siden modtog fra Caneelliet privat den Anmodning, enten at ville besørge det af Dem indsendte Vaaben omtegnet paa eller paasat et større Stykke Papir, for saaledes mere omstændeligt at kunne forelægges Kongen med Forestillingen til Approbation. Jeg henvendte mig efter Vedkommendes Anviisning herom til Etatsraad Manthey, som lovede at lade samme besørge ved Ordens Capitelets Vaaben Maler, om mueligt, uden at lade Vaabenet omtegne. Jgaar modtog jeg det, men omtegnet, og har strax besørget samme Caneelliet tilstillet. Etatsraad M. fandt ved mundtlig Samtale et Par Smaafeil mod Heraldikens Regler ved Løvværket om Vaabenet og Hjelmen, som han har rettet, og som foruden Rigtigheden, der jo ei er uvæsentlig i et Vaaben, forekommer mig ogsaa at have Skjonheden for sig.

Hvad det Offentlige angaaer, da er vort store nye Laan det Vigtigste og skal bruges fornemlig til at indløse de udenlandske Laan til 5 pCt. De veed, at Pløyen har tildeels negoeieret samme, at Rothschild, som først tilbød sig selv og siden holdt Pl. for Nar, ei fik det, skjønt han gjorde sig al Umage derfor, og at Hambroe her, for Goldsmith i London, ogsaa kom for sildig, og at man, vel ei ganske uden al Grund, frygtede for, at denne forgjeves Concurrents af disse store og storsnudede Hufe lettelig kunde skade Salget ved Børs Intriguer; da jeg imidlertid Intet hører herom, haaber jeg, que tout va bien. Coursen s. 131 forbedres, skjønt langsom, som er vel, og Quartals Coursen staaer 212½, da det er Hensigten at bringe den til Pari, som for Alle, som have deres Indægter i rede Sølv, er et ei ubetydeligt Tab, især da Priserne paa alle Nødvendigheder ei salde ved Pengenes Forbedring.

Til de Vandlidte, et Ord de nouvelle création, indkomme betydelige Summer, og lykkeligviis er de Privates Skade langt ubetydeligere, end man frygtede for, og det holsteenske Parti her har ei blæst i dets skrallende Trompet forgjeves. Skaden paa Digerne beregnes til 200,000 Rbd., som er Statens; Collecten vil i Kjøbenhavn indbringe 60—70,000 Rbd., i Helsingør over 6000, og jeg troer i Odense over 12,000, hvortil vel Noget af Omegnen maa regnes, i Holsteen, hvor man seer med egne Øine, og hvor det ei er Partie-Sag, forholdsviis meget mindre. Her have alle Dame-Fingre været i Bevægelse med qvindeligt Arbeide, fra Materie og Broderie indtil strikkede Strømper og Pap-Æsker, og i næste Uge holdes en stor offentlig Auction, der gjorde en Streg i mange Damers Regning og kjølnede deres Varme, da de havde ventet en Fest med et Lotterie paa deres Arbeider hos Prinds Christian! og nu kan en Skomager eller Spækhøker kjøbe deres naadige Fingres Underværker! quelle infamie ! Selv Dronningen og Prindsesserne have indleveret Arbeider. Sidst i Ugen er Udstillingen Heras paa — Gjethuset; der skal være en betydelig Mængde. De Vandlidte blive hjulpne, men paa de Vindlidte har man ei tænkt, de, hvis Skove, Huse, Herregaarde, Præstegaarde, Lader, Kirker, Stalde o. s. v. ere enten ganske omblæste eller dog meget beskadigede. Fra god og høi Haand veed jeg, at ved nogle af Digerne skal man have ladet visse Porte, som tjene, antager jeg, til Samfærsel med Seilere udenfor, as Magelighed og Skjodesloshed „staae aabne“ — o, kjære Abdera!

Kongen reiser i næste eller først i Juni Maaned til Holsteen for at passere Regimenters og Digers Revue.

9*

s. 132 Dronningens Afreise, som Brandis meget modsætter sig, ogsaa sor sin egen Skyld, er endnu ikke bestemt. Hvad mener De om Hr. Kammerherre v. K—, som har ladet sig skrive en formelig Anbefalings Depeche fra det østerrigske Hof til dets elskelige lille Marrekat her, hvor man især skal rose ham, fordi han er dans les bons principes, som vi kjende, enfin Metternich. Den Elendige, først tigget til Kammerherre af Steigentesch, saa til Befordring af M. Hvad kan en Fyrste, et Folk vente sig af en saadan Fremmedes spytslikkende Protegé? — —