Danmarks Breve

BREV TIL: Mathias Friis von Irgens-Bergh FRA: Andreas Christian Gierlew (1825-12-31)

Kjøbenhavnden 31te December 1825.

— — Geheime Conferentsraad Cold er stedse første Deputeret i Danske Cancellie, kun at han ei længere forretter Gen. Procureur Embedet, som Ørsted længe gjorde, der nu blev virkelig Gen. Procureur, hvortil hører Referatet i Statsraadet, som Cold siger sig fritaget for, da han er sor svag til at staae saalænge. Sagen var, at Manden oftere refererede Sagerne mod den i Collegiet vedtagne Mening og erhvervede derved en anden kgl. Resolution, end den, man havde ønsket. — — Det er den ældre Clauswitz og ei den nylig hjemkomne, der blev fjerde Deptmts Secretair — man tillægger ham Kundskab og Duelighed, s. 139 men han er sygelig og lunefuld. Frimann blev Conferentsraad. Jeg har kun, som De veed, kjendt Eyben i privat Forhold, men troer gjerne, hvad De siger, megen eller udmærket Aand fandt jeg ei hos ham. Deres Billede af Forbunds Dagen er meget træffende, og om Danmark nogensinde kunde spille en Rolle der, var Hr. Kherre von P. vel ei Manden dertil, men forresten troer jeg ham de bedste Anlæg til at træde i sin Formands Fodspor med Tøfler og Sloprok og sværge til Metternichs Erke-Ultra-Fane, som dog den store nordiske Tildragelse *) lettelig kunde give et slemt Rift, thi neppe bliver den uden de vigtigste Følger. — —

Mærkeligt Nyt herfra veed jeg for Øiebikket Intet. Dr. Heiberg — Søn — har skrevet en Vaudeville, som har gjort furore, det er Rothschild — i Stykket Goldkalb, da man fandt det høie Navn for værdigt for Theatret, — som man i Kursør tager en anden Smaus, en Pjalte-Jøde fra Hamborg, for, og vil vise al mulig Ære; flere satiriske Træk og fortrinligt Spil har skaffet det et uhyre Tilløb, at læse er det slaut. — —