Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Holsten FRA: Mathias Friis von Irgens-Bergh (1819-03-09)

Dresden9de Marts 1819.

— — — Gjerlew er da i Kjøbenhavn og nyder Artighed nok af Kongen og Ministrene, men der er ingen Post, som synes at passe for ham, og tilsidst, tænker jeg, at han vender tilbage til Tunis. Forresten lever man i Kjøbenhavn in floribus, og tilsyneladende er der ingen Trang eller Nød, men desto mere tiltager dagligen Misfornøielsen. Det tydske Gjæriugskar begynder at sprutte over paa de rolige Danske; man hører nu ogsaa dem tale om Constitution o. s. v., en trykt Forestilling til Kongen om Stænder og Indskrænkninger skal hyppigt circulere; den har været indrykket i de norske Aviser. Jeg frygter for, at vi endnu ikke ere modne til at gaae over fra et absolut Monarchie til en repræsentativ Forfatning. Kaas, Møsting og Bülow ere forhadte og foragtede især, fordi de hænge sammen med Jøderne. Bülow har maattet opholde sig nogen Tid paa Landet, fordi hans Nerver under Jødespectaclerne bleve satte i for stærk Bevægelse. Disse Jøde-Uroligheder have paa Dronningens Geburtsdag fornyet sig, idet Pøbelen slog Meyers & Triers Vinduer ind, men dermed var det ogsaa forbi. Om Ministerial-Foraudringer tales mindre nu end før; Roseukranser den eneste af Ministrene, der er agtet; man haaber, at han for det første vil vedblive i sin Post. Skulde han gaae af, da troer s. 166 man, at Walterstorff vil komme til at remplacere ham, hvorved hverken Staten eller corps diplomatique vil vinde.

Adler vil maaskee have underrettet Dig om, at Prinds Christian med Gemalinde og Følge begiver sig istedetfor hjem til Danmark fra Frankfurt og Mainsaf til — Italien eller det sydlige Frankrig. Aarsagen er, at man ved Jøde-Urolighederne og under den hos os nu almindelig herskende Misfornøielse har ytret, at man satte sin Tillid til Pr. Christian, som nok vilde vide at sætte Minister-Egenraadigheden en Dæmning. Disse Ytringer have vakt hos Kongen Jalousie og Frygt, og i et Brev til Prindsen har H. M. raadet H. H. til at fortsætte Reisen i Udlandet, hvis Prindsessens Helbred udfordrede det. Med stor Glæde har Prindsessen modtaget dette Tilbud, thi alt fremmed er hende en Hjertens Lyst. Prindsen derimod, som i Italien hverken træffer Thorvaldsen eller Schubart, viser mindre Fornøielse derover. Imidlertid fortsættes Reisen. Dette koster ogsaa Landet endeel Penge, som maaskee bedre kunde anvendes. Man viser sig hos os meget utilfreds med Udtagelsen af den norske Løve af det danske Vaaben. I Grunden er saadant ogsaa aldeles unødvendigt og fornedrende for os, men Carl Johan har gjort det til en af Betingelserne for Udbetalingen af de 3 Millioner, som vi havde altfor nødig til at nægte hvilkensomhelst Fordring. I Norge er man ogsaa meget missornøiet med Conventionen af 1ste Septbr. Wedel Jarlsberg reiste om paa Kysten fra Christiansand til Bergen under Paaskud af at nndersøge Toldstederne, men egentlig for at opmuntre Vedkommende til ikke at tilstede Obligationernes Udstedelse paa næste Storthing. Wedel er nu paa samme Punkt med den svenske Regjering, som for 7 Aar siden med den danske, forhadt og frygtet. Ludvig Mariboe brillerer i Oppositionen. Hagerup arbeider i Stockholm paa at blive Stiftamtmand i Throndhjem. Baggesen udelukkedes fra en Fest paa Skydebanen, som Academiet gav Thorvaldsen.

s. 167 Dette ligner i mine Tanker en Drengestreg, hvis Ophav nok tildeels maa tilskrives Øhlenschlæger. — —