Danmarks Breve

BREV TIL: Jens Rathke FRA: Jens Wilken Hornemann (1818-11-21)

Kbhavn. 21. Nov. 1818.

Træt af at slide som et Bæst paa en latinsk Afhandling til det medicinske Selskab, vil jeg benytte et Par Minutter til at hvile mig i dit Selskab, som, uagtet det er usynligt, er en Deel bedre end Videnskabernes, det skandinaviske og det medicinske Selskabs, som alle kun plage mig og spilde min Tid. Jeg gad overalt vidst, om alle de Præmier, som alle Verdens Selskaber have udsat og udbetalt, om de Millioner slette, de Tusinde maadelige og de hundrede gode Afhandlinger, de have givet Anledning til, opveie virkelig den Spilde paa Papir, Blæk, Pen, Støvter, Snuustobak og især paa Tid, som de have foraarsaget, og om jeg selv f. Ex. ikke er mere plaget med at finde en Materie, end fornøiet ved det, jeg skrev om den, naar den endelig var sundet. Dog, til Dig og dit Brev! Det gjør mig ondt, at Du ærgrer Dig over Fortalens Udeladelse af N. H. S. Skrifter *1) . Jeg vilde hellere have, at Du skulde have blevet vred derover og ladet den trykke med en anden Fortale, som satte Sagen (at jeg skal bruge en Advokats Ord) i det sorteste Lys. Det skulde saa meget mere have glædet mig, om dette var skeet, fordi jeg da omsider iblandt det meget, som i Norge skrives mod Danmark, havde fundet noget, hvori der var Sandhed og Mening. Tænk derpaa!

For Efterretningen om C. Smiths Dagbog skal Du være takket, og end mere, ifald Du kan forskaffe mig den at læse. Jeg vil endog for at kunne have denne Fornøielse tilbyde mig at oversætte den, men NB. paa Dansk, hvorfra Eders Ultraer kan oversætte den Paa Norsk. Dog alvorligt! s. 237 Bogen maa oversætted, og det skulde virkelig være mig en Fornøielse baade for Forfatterens og hans Moders og hans Products Skyld at oversætte den. Forlægger skal jeg nok skaffe, men Bogen maa jeg i dette Tilfælde have herned.

Fra Schouw har jeg atter havt et Par Breve, dat. Palermo; han har i Sommer været paa Sicilien og gjennemstreifet alle dens Toppe og Kanter. Han er formodentlig nu i Neapel, hvor han forbliver i Vinter, gaaer derfra paa Vinket af de første Planter til Sardinien og atter til Sicilien for at maale Ætna, ved hvis Bestigelse hans Ledsager slog hans Barometer i Stykker. Fra Wormskiold er der, siden Flor reiste, ankommet trende Breve, som desværre gjenkaldte Rygtet om hans Erscheinung i Canton og beviste med hans egen Haand, at han endnu d. 20. Febr. 1818 var i Petropantowsk. — hinc illae lacrymae! Dog er det endda ikke saa begrædeligt, thi han samler rask og er ved godt Mod, uagtet Russen udentvivl søger at gjøre ham kjed af Opholdet der. Nogen Trøst har han og af den nye Gouverneur over Kamschatka, Capt. Ricol, som er en dannet Mand og udentvivl den samme, som førte Golownin fra Japan. Bredsdorff er nu i Paris og har sendt mig en Hilsen fra Ramond. Mynsters Død var et stort Tab for mig, og jeg følte det mere, end jeg troede, at mine forslidte Nerver havde Evne til. Vi finde i den Alder, vi ere, ikke lettelig een igjen, som coinciderer i det vigtigste og kun divergerer i det smaae. Det Gode er der imidlertid derved, at Graven bliver for os selv mere venlig, og Døden mindre fremmed. Han døde som en Mand, thi han ventede sin Død i mere end et halvt Aar, og hans Godmodighed, Venlighed og Munterhed blev uforstyrret. — —

Din
Hornemann.