Danmarks Breve

BREV TIL: Wilhelm Frimann Koren Christie FRA: Peter Motzfeldt (1815-05-25)

Stockholmd. 25 Mai 1815.

Extract af Statsraads Protokollen for 25 Mai 1815. „Den kongl. norske Regjering indstiller under 9de Mai: at Sorenskriver over Nordhordlehn, Sekretair Christie maatte paagrund af hans bekjendte Indsigter, Duelighed og Retskaffenhed, samt Fortjenster som Præsident ved sidste Storthing, — naadigst udnævnes til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand over søndre Bergenhuus Amt med den reglementerede Gage af 3600 Rbdl. rede Sølv aarlig“. Herpaa behagede Hs. Majestæt naadigst at resolvere: „Den kongl. norske Regjerings Indstilling approberes; og skal i Bergen anskaffes for Statens Regning en passende Stistamtmandsbolig. Indtil denne kan erholdes, tilstaaes Stistamtmand Christie Godtgjørelse for Husleie. Ved Stistamtmandskontoret i Bergen skal ansættes en examineret Fuldmægtig, som lønnes af Statskassen med 800 Rbdl. rede Sølv, og hvilken Fuldmægtig Stiftamtmanden maa foreslaa. Desuden tilstaaes Stiftamtmand Christie den for Stistamtmands Embedet i Bergen for 16de Novbr. d. A. til Kontorhold reglementerede Sum, beregnet til rede Sølv i Overensstemmelse med den kongl. Resolution af 16 Marts s. A.“

Saamange ere Ordene; om de glæde Dig, veed jeg ikke. s. 252 Jeg ansaa det, og vi alle her ansaa det for Pligt, at de bleve saadenne. Jeg talte med Kronprindsen t Forveien; men da det, som Du veed, ved Conversation med ham, undertiden ei er saa let at faa noget bestemt Resultat; thi han gaar stundom over Grændsen, af hvab man tror rigtigt at foreslå; saa skrev jeg en ordentlig Indstilling om Tingen til ham, hvilken jeg ogsaa forelæste de andre Herrer; jeg sender Dig herved mit Concept dertil; jeg har ei Tid at skrive det rent. Dette Concept vil jeg have igjen, naar vi træffes, — og dette sker nok bestemt til 1ste Juli. Her tales nu om, at Prindsen og Kongen ei kan komme affted saa tidlig som til Storthingets Aabning; men saa vil man dog, at jeg skal være der til den Tid. Men da denne Sag ei endnu er absolut afgjort, saa taler Du ei derom. — Resolutionen om Din Udnævnelse kan ei expederes førend paa Mandag; den meddelte Efterretning er altsaa kun for Din Underretning. Anbefalende mig i D eres Høivelbaarenheds frembeles Bevaagenhed er jeg

Din gamle
Mofeldt.

Concept. Da Deres kongel. Høihed gjorde Sorenskriver Christie det naadige Tilbud at udnævnes til Stiftamtmand i Bergen, yttrede han det underdanige Ønske, at han i dets Sted maatte erholde Justitiarie-Embedet ved Overretten i Bergen, naar samme blev ledigt, ei Embede, hvortil han troede sig mere skikket og som altid havde udgjort Maalet for hans Fremtids Ønsker. Men da deres kongl. Høihed ansaa hans Ansættelse som Stiftamtmand for mere nyttig og gavnende, samtykkede han i at modtage denne Naade, dog bemærkede han, at han, som uformuende, ei kunde modtage Embedet og i samme have den fornødne Uafhængighed, med mindre der naadigst blev:

1) tillagt Embedet en passende høiere Gage end den daværende.

2) anskaffet ei Hus til fri Bolig for Stiftamtmanden, ligesom saadant findes i de andre 3 Stiftsstæder, — og

3) ansat ved Stiftskontoret en examineret af Staten lønnet Fuldmægtig.

Vel er senere alle Embedsmænds Gager forhøiede, men som s. 253 det synes. Stiftamtmændenes maaske ei tilstrækkelig i Forhold til deres Embedsstilling. Sorenskriver Christie har derfor privat anmodet mig om, ærbødigst at andrage, at han end ikke nu seer sig istand til at antage den tiltænkte naadige Ansættelse uden alt Hensyn til de af ham forhen opgivne Vilkaar. Han er, som før anført, ingenlunde formuende, og de flere Reiser, han i forrige og dette Aar har gjørt i Landets Tjeneste, have endog sat ham meget tilbage. Han eier ei Huus i Bergen — passende for hans nuværende Stilling — men ei til Stiftamtmandsbolig. Kjøbe en saadan kan han ikke, og til at leie den vilde en altfor stor Deel af hans Gage medgaa. Og naar der ogsaa bliver en Stiftamimandsbolig anskaffet for ham, saa vil rimeligviis neppe den hele Summa, som han kan faa for sin egen Gaard, strække til til at anskaffe sig passende Meublement. Gagen ved Embedet maatte derfor være saaledes, at han kan taale efterhaanden at betale det. Dette er den ikke, saalænge Udgifterne ved Contoret og Lønning til Betjenterne deraf skal afholdes. Vanskeligheden at faa en duelig Mand til første Fuldmægtig ved Contoret, saalænge saadan Post ei er ei Embede og giver Adgang til videre Befordring, gjør det fremdeles til Sorenskriver Christies Ønske, at en examineret, af Staten lønnet Fuldmægtig maatte ansættes ved Stiftskontoret. — Sorenskriver Christie har den glade Overbeviisning, at Deres kongl. Høihed ei unaadig optager de Betænkeligheder, han yttrer ved at modtage Embedet, — eller anseer dem for Beviis paa Ustadighed i hans Bestemmelser, — end mindre som Følge af overdrevne Prætensioner. Han vover at tro, at Deres kongl. Høihed er overtydet om, at han aldrig har gjort nogen Fordring paa Gjengjæld fra Staten for de Tjenester, jeg tør sige han har viist den: men at han tager Hensyn til sin private Stilling og sit Fremtids Vel og til den Uafhængighed, der ei er mindre nødvendig for Embedet end behagelig for ham selv, haaber han deres kongl. Høihed tilgiver. Han har derfor anmodet mig om at forestille, at dersom han skal kunne modtage naadigst Udnævnelse til Stiftamtmand i Bergen, da maa:

1) en Stiftamtmandsbolig for ham anskaffes, — og indtil den erholdes, tilstaaes ham passende Husleie.

2) tillægges ham foruden den bestemte Gage, 3600 Rbdl. r. S., det for Embedet forhen bestemte Contorhold, beregnet efter de i den kongl. Resolution af 16de Marts d. A. bestemte Grundsætninger.

3) at han maa gives kongl. naadigst Løfte om at erholde en examineret af Staten lønnet Fuldmægtig efter hans derom gjørende underdanigste Forslag.

Dersom jeg her kun skulde yttre mig som Christies Ven, da s. 254 vilde jeg ansøge om, at han, istedetfor at blive Stiftamtmand, maatte blive Justitiarius, istedetfor Schyds, som naadigst kunde udnævnes til Stiftamtmand. Jeg vilde derved tale for min Vens Ønske, men jeg tør ei dølge, at med al min udmærkede Høiagtelse for Schyds's Redelighed og Kundskaber, anser jeg det for aldeles afgjort, at det vigtige Stiftamtmandsembede i Bergen vil være ulige bedre tjent med den yngre og mere driftige Sorenskriver Christie.

Den 21de Mai 1815.

Underdanigst
Mofeldt.