Danmarks Breve

BREV TIL: Wilhelm Frimann Koren Christie FRA: Peter Motzfeldt (1815-11-26)

Til
Hs. kongl. Høihed Kronprindsen!
Bergen 1) d. 26 November 1815.

— — — — — Hvad jeg fidst skrev om Tonen — kan jeg desværre ei tilbagekalde; men har fundet min første Opdagelse stadfæstet som rigtig. Man er særdeles galant og forekommende mod mig; — og om det maaske hos Mængden er en blot Etiquet at vise mig Artighed, saa er jeg dog glad ved, at jeg kan sige, ei at have fundet nogen af mine Venner med ei nyt Ansigt. Imidlertid seer jeg, endog af disse, endeel som ere meget generede ved at forene deres Udtryk af god Mening om mig med de Malicer, de gjerne ville sige om Regjeringen i det Hele. Jeg tier for det meste, — men stundom kan jeg ei bare mig for generate Bemærkninger om Kandestøberi, Dumhed, Lettroenhed, Misundelse, osv. Men jeg føler gjerne bagefter, at jeg burde spare disse Bemærkninger; thi de hjælpe intet, og maaske mindst fra mig, der ei kan gjøre dem uden med en vis Bitterhed. Jeg hørte af Madame Bøgh, at man nu med temmelig Rimelighed haaber, at Storthingsmændene skulle kunne vende tilbage i Marts Maaned. Dette er mig særdeles kjært, baade for at faa Dig og Bøgh hid til os — og for Landet i det Hele. Jeg indseer nok, at der vil blive s. 255 endeel Sager tilbage, som det havde været godt nu at faa afgjort, men jeg mener, Du er med mig enig i, at Tonen paa dette Storthing er bleven saadan, at man ei altid kan vente den bedste Afgjørelse af Sagerne, og derfor heller maa ønske Udsættelse, hvor den kan finde Sted. — — —