Danmarks Breve

BREV TIL: Wilhelm Frimann Koren Christie FRA: Christian Ulrik Kastrup (1821-06-26)

Christiania26de Juni 1821.

Det lader, som at de seneste meddelte kongelige Rescripter til Storthinget og Regjeringens Foranstaltninger med Hensyn paa Nationalbladet og Trykkefrihedsactionerne, tilmed s. 318 med endeel i Omløb værende uveirssvangre Rygter, deels om Indskrænkninger og deels om Tabet af vor Constitution, have gjort vore saakaldte Jacobinere betænksomme. Næsen staaer ikke saa høit i Veiret paa dem nu, som da Adelskabet ved Loven gik fløiten, ei heller har i den senere Tid været opponeret med vred Hu, reen Modvillie, utilbørlige og høist upassende Udtalelser. Sagerne gaae saaledes sin jævne, men vistnok langsomme Gang, der saa meget mere er ønskelig, som man da kan haabe et bedre Resultat. Skulle blot ikke denne Rolighed i Gemytterne, som der synes at herske, blive at sætte i Lighed med Havblikket, der altid afvexler med Storm. Upaatvivlelig gaaer det overlang med vore Forhandlinger. At ligge paa Feltfod sor en Nationalforsamling duer aldeles ikke, ogsaa holder man paa Bagateller, disputerer om ubetydelige Ting, Flere ville have det sidste Ord, og Tiden svinder. Saaledes debatteredes der i to Timer, om enten Opdragelsesbidrag eller Forsørgelsesbidrag skulde bibeholdes, da Udfaldet desuagtet blev, at ingen af Delene fandt Bifald, hvorimod Bidrag alene sættes isteden. Fa— er bydende, Bu— uendelig, So. L— paastaaelig og bitter, og Kn— viger ei gjerne fra sin Paastand. Forøvrigt arbeides der med uafbrudt Flid og efter Evne, ihvorvel den utaalelige Hede især midt paa Dagen synes at lægge Hindringer iveien. Om Lystleiren — ja saagar om svenske Krigsskibes Ankomst hertil, som der tales om — er man nu ikke saa ligegyldig. Flere sammenstødende Omstændigheder kunne mueligens foranledige, at Hensigten med en saadan Krigsmagt ikke var blot til Lyst. Foruden hvad Flere have fortalt, saae jeg en Skrivelse til Statsraad Tank fra Stockholm, hvoraf man skulde slutte, at de allierede store Magter sætte Storthinget ved Siden af det Neapolitanske forhenværende Parlament, samt at hiint bør behandles som dette. Endog Danmark, vil man paastaa, skal i en Note til det svenske Cabinet have yttret dets Misnøie, saavel angaaende Adelskabets Ophævelse, s. 319 som om Nationalbladet, og det med Tillæg, at saadan Fremgangsmaade havde Prinds Christian Frederik lagt Spiren til. Gud veed, hvad der er sandfærdigt, men noget af Vigtighed skulle man dog tro her er i Gjære. — Med hver Dag snart stiger Priserne paa mange Ting, i Anledning af de hidkommende Tropper. Jeg anbefaler mig i Herr Stiftamtmandens Gunst.

Ærbødigst
Kastrup.