Danmarks Breve

BREV TIL: Wilhelm Frimann Koren Christie FRA: Georg Sverdrup (1815-11-25)

Professor G. Sverdrup til Christie.

Det vil være Deres Høivelbyrdighed faavel af Rigstidenden som af Nationalbladet bekjenbt, at den Kjøbenhavnske Afdeling af det Kongelige Selskab for Norges Vel har fundet det nødvendigt at adskille sig fra velbemeldte Selskab og ikke længere at udgjøre en integrerende Deel deraf, ligesom ogsaa, at de fleste af Afdelingens Medlemmer, forstørstedelen Normænd, have besluttet at sammentræde i et eget Selskab, hvis Formaal er at bidrage til at vedligeholde et aandeligt Samfund i Norden, og hvis egentlige Idræt skal være at fremme Udgave og Udbredelse af historiske Bøger, der i Norden kunde gjøre Krav paa almeen Interesse.

Medens dette Selskab stod i nærmere Forbindelse med Moderselstabet, var den Beslutning allerede taget af Selskabets Direction, at Snorros herlige Krønike af Danmarks ypperlige Skjald, Præsten Grundtvig, som velvilligen havde paataget sig dette Hverv, skulde oversættes og paa Selskabets Bekostning udgives, saaledes, at den for en liden Penge kunde kjøbes af menig Mand, komme i Alles Hænder, læses og saaledes gjenkalde det næsten svundne Minde om vore nordiske Forfædres Bedrifter. Oversættelsen er nu næsten færdig og skulde efter hiint Selstabs Ønske udgaae i Selskab med en ogsaa næsten færdig Oversættelse af Snorros Frænde Saxo. Prøver af disse Oversættelser ere udkomne s. 371 og vidne om, hvad man forud kunde vide, at Manden var Arbeidet voxen. Men for at disse Overfættelser kan vorde ret almindelige og sælges for en saa ringe Priis som 1 à 2 sRbp. Arket, udkræves der en Sum af 13500 danske Rigsbankdaler N. V., hvoraf den halve Deel betimeligen udfordres, for at Trykningen endnu strax til næste Aars Begyndelse kan fættes i Gang. Ved frivillige Bidrag haaber Selskabet at tilveiebringe denne Sum, og enhver, der endnu gjerne dvæler ved Forfædrenes Minde, maa vel ønske, at det ikke forgjæves maa haabe. Blive Bidragene betydeligere, vil Selskabet anvende Overskuddet til Overfættelser og Udgaver af andre historiske Oldtids Minder. Det nøiagtigste Regnskab over Bidragenes Anvendelse love Selskabets Formænd og disse Hædersmænds Ord er sikker Borgen for Opfyldelsen af deres Løfte.

I Sandhed, var der en Tid, hvor det var vigtigt ved aandelig Beskjæftigelse at rive Sindet løft fra de lavere fordiske Sysler, der dagligen alt mere og mere synes at nedtynge det mod Jorden, at hilde det i Jordlivets smaalige Planer og beplette det med Egennyttens tærende Rust, var der en Tid, paa hvilken det var gavnligt at lytte til Stemmerne fra Fædrenes Grave og i Krøniken skue deres kraftfulde Daad og Færd og Gang gjennem Livet, da er det den, i hvilken vi leve, og vandtes ved en saadan Beskuelse intet andet end den oprigtige Bekjendelse, at vi ere en Dværgeslægt mod hine Fædre, og at vi ofte bramme med deres Mod og Bedrifter uden at have Villie eller Kraft til at efterligne dem, da var vor Vinding stor.

Naar jeg beder Norges til Thinge forsamlede Mænd at agte herpaa, at bidrage til, at hine Oldtidsminder kan vorde almindelige, og ogsaa heri at foregaae vore øvrige Landsmænd med Exempel, da er jeg overbeviist om, at min Begjæring ikke vil være frugtesløs, især om Deres Høivelbyrdighed, som denne hæderlige Forsamlings Formand, vil paatage Dem at være min Tolk.

24*

s. 372 Jeg tør bede Deres Høivelbyrdighed at være uleiliget med at modtage Bidragene, hvilke jeg selv skal besørge Selskabets Formænd tilstillede.

Nogle Exemplarer af Prøveoversættelsen tager jeg mig den Frihed at hosføie øg anbefaler mig til Deres Høivelbyrdigheds Venskab.

Christianiad. 25de Nav. 1815.

Ærbødigst
G. Sverdrup.

Høivelbyrdige Hr. Stiftamtmand Christie,
Ridder af Nordstjernen.