Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1692-06-23)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København23. juni 1692. Access. 8. Egenh. Rødt laksegl. Torfæi påtegning »aff A° 93. 23. Junii bekommit fra Jersin effter tvende ansøgninger thil Rergen d. 16. Novemb. med Peder Eye. Svarid d. 17. dito«.

Har væntet så længe med at skrive, fordi den nyudnævnte kapellan til Nykirken i Bergen J. Jersin bestandig har opsat sin rejse, og med ham kunde sikrest medfølgende sager afsendes. Nu tilsendes de dokumenter, som hidtil er blevne tilbage, og en A. M. af T. lånt Landnama, som han giver det skudsmål, at det er den eneste, som duer; endvidere 2 efterblevne småhæfter om Grønland og Frostapingsbók, som bedes tilbagesendt til foråret. Nogle ark af et lovhåndskrift, som A. M. havde fået i Bergen (AM. 78, 4to), har han ladet afskrive for T., men vil foreløbig ikke fortsætte, da prisen er så dyr; fremdeles sendes et pavebrev i afskrift, men i øvrigt håber A. M., at efteråret vil bringe nogle islandske russer, der kan bruges som afskrivere. Besvarer nogle forespørgsler. T.s gage er endnu ikke anvist, og for de fleste er udsigterne til at få deres løn meget slette; alt afhænger af v. Plessen, som det vilde være godt at skrive til. Suppliken om Stavanger-skolen vil A. M. befordre til kancelliet. Med Hans Villumsen har han talt nogle gange; det er usikkert, om han vender tilbage til Island. Tord Jonssons sag er for højesteret, den tidligere (over hans fader, da afdøde biskop Jon Vigfusson) afsagte dom har vist sig så urimelig, at retten har sat to af sine medlemmer til at gennemgå den, men T. J. kan ikke vænte længer og rejser nu til Island. Der falder først dom i sagen, når kongen vender hjem fra Jægersborg, hvor han har diverteret sig et »svært tag«. Heideman bliver dog landfoged, men hvordan det går med hans søster, madam Hjort, har A. M. ikke hørt; med de folks regnskaber står det vistnok kun slet, men de har en støtte i Reventlow, som nu er almægtig. Giver en oplysning til Flateyiarbók og Járnsíða; har modtaget Egils saga tilbage. Orcades er endnu ikke ekspederede af Vinding, som har meget travlt. Sender hilsen og pakke til Ásgeir Jónsson, og takker forbindtligst T.s hustru for to »kagger« østers. Beder T. låne sig et håndskrift med altingsdomme. Fra Svenskerne har han intet hørt. Beder om register over de retterbøder, som findes i T.s Gulatingsbog i kvart.

Mikilsvirdande vin og velunnare!

Ad eg so leinge hefe beded med ad skrifa velldur, ad þesse madur Jens Jersin, sem a ad vera Capelian til nyiu kirkiunnar i Biörgvin, hefur dag fra deige uppehalldid sinne reisu, enn eg þottest med öngum skiallegre og vissare bod kunna ad fá þetta hier med filgiande med ad senda. Þessu briefe filgia nu þaug iferblifnu document, sem eg ecke gat sendt med postinum; hier filger og med Landnama, med stærsta þacklæte firer láned, hun hefr þad skudsmaal fra mier, ad allar adrar enn hun eru onítar, og flestar eda allar effter henne skrifadar. Item filgia hier med þaug tvö qver um Grænland, sem ifirra effter urdu, sem og Frostapings bok, hvör eg bid einnhverntlma ad vore mier afftursendist; firr þarf eg liana ei. Item liggia hier hia s. 168 nockur örk uppskrifud ur þeirre pergamentsbok, sem eg fieck i Bergen, hvör eg med naud feck utskrifud, þo ei laglegar enn so, ad eg gaf β firer hvört ark, hvad med þvi mier þiker ovitsku verdlaun, þa læt eg ei meir af henne uppskrifa, firr enn heire, hvörnin hönum þetta líkar. Þar er og eckert i, sem hann io hefur firer utan XinR. eirn utgiefin under Sverri kongi 1190, resten er Bæarmannalög, þvilík sem hann hefur baki hans Gulapingsbok, og XinRiettur Jons Erkibiskups, sem og er i þeirre sömu bok. Honorii Pava brief ur þeirre Islendsku bok, sem eg firre um skrifade, filger hier og med. Eg life vid þa von, ad i haust mune reka fra Iislande nockra russa, sem deponera skule; mun eg þa leggia ad þeim ad skrifa upp nockrar R. bætur, sem Hönum kunna til gagns ad vera. Hvar Venusini disputats mune vera afordinn, kann eg ei ad utgrunda; hier er hun sannlega ei til baka blifvenn. Johannes Moth hefr ongvann titel nema Cancellie Raad. Um Brockenhuuses dont hefr Monsr. Hegelund firer laungu skrifad. Vid Renteskrifver Peder Rasmussen hefe eg nockrum sinnum talad, svarar hann alltid þvi sama: Um hans gage sie ennu eckert utriett, meine þo med tíd ad fá þad til gods enda, enn adrer spá miög sliett þar um og seigia, ad öngver eige sín laun ad fá nema militien eda þeir, sem endelega verda ad halldast og eckert hafa sialfer; þó hafa sumer feinged reiting af sinu tilstandande, enn öngver allt. Allt er vid sama lag a Rentu-Cammerenu, sem þegar hann hier fra reiste, og dependerar allt af v. Plessen; ei skadade, þo Monsr. skrifade honum til; enn so lætur P. Rasmussen, sem hann sie i godre von um sinar utriettingar. Hvad Skolans dont i Stafanger ahrærer, þa vil eg nock koma Supplicatiunne firir i Cancelliet, enn vita þikest eg, ad henne verdur visad til biskups erkleringar; er þad og endelega ei so miög af veige, þvi so verdur hann eitthvad uppá hana ad skrifa, og kunna menn þá ad binda sig vid nockud. Hans Willumsen var hier par daga; visse eg ei af, firr enn hann var burtu; sidan hefur hann ei hier komid; hann verdur i Vordingborg i sumar med sinne konu. Skal vera volkinrádur, hvört til Islands aftur mune fara eda ei 1 . Nær hann kiemur, skal eg oformerkt vid hann tala, þo eg vita þikest þad s. 169 ei hialpa mune. Þordar Jonssonar Mal var firir hædsta riette 2 daga; sau þeir þa so mörg absurditet i malenu, ad þeir nentu ei ifer þvi ad sitia, enn toku tvo af hædsta riette, sem þad skilldu allt i giegnum sia og giefa sidan relation til hædsta riettar. Su relation er buenn, enn eckert verdr vid máled giört. firr enn kongur kiemur heim fra Jegersborg, hvar hann nu eitt svar tag hefur vered ad divertera sig; er nu þordur ferdbuinn til Islands og vill ei leingur bída, þar þetta so leinge forhalast og ei er nema eitt skip til baka. Heideman verdr samt landfogete, enn hvörninn hans systur Mad. Hiort 1 lídur, heire eg eckert um; þess folks reikningskapar eru vist ickun slietter, er þvi alleinasta ad stóla uppa Reventlous 2 hialp, sem nu er nærre almattugur og þeim velviliadur. Ad Svade Jötun være son Asaþors, er ei i þeirre Copiu af Olafs Sögu i Flateiarboc, sem eg hef. Su þrikta Olafs Saga er i firstu tekinn ur Flateiarbok, so ef þad stendur þar ei, þa er þad Supposititium, þvi fleire exemplaria eru ei til af soddan enn Flateiarbok. Eiglu hef eg med þvi sidsta briefe medtekid. Þad sem vantar i Hans Jarnsidu, vantade og i hina bokina, sem eg um skrifade. Orcades liggia ennu hia Vinding; hann skulldar uppa vitlöfflig affaires. Ö11 brief Asgeirs komust vel firer med Beck; hönum heirer til med filgiande pacqvet, bid hönum leverest samt minne qvediusendingu. Einkanlega bid eg Monsr. hans kieriste meige uppa þad þienustusamlegasta fra mier heilsast med allrastærsta þacklæte firir þa tvo Oster kagga, sem skipper Anders Andersen mier leverade; minner þad mig a hennar stóru höflighed i hennar eigen huse, sem ei upphallda ad mier fraveranda. Fielle vissar ferder hier a mille, beidde eg giarnan Monsr. villde lia mier i vetur Alþingis doma qver i 4to innsaumad, sem eg hefe hia honum sied; þad skal ei koma til skada. Eingenn bod edur brief hef eg sidan feinged fra Svium. Irde Asgeire a mille verka einhverntima, þa villde eg giarnan hafa registur uppa þær riettarbættur, sem fmnast i þeirre Gulaþingsbok i 4to, sem Monsr. á, ad eg visse hvöriar hann hefur og hvöriar ei; væri þar best ad skrifa upphafed a þeirra materiu (þvi konga nöfnin eru snart eins a öllum) og so locum et Datum. Eg man eckert fleira annad enn ad s. 170 befala hann med digdarikre kiærustu og öllum kiærtelskudum under guds vernd og vardveitslu, verande og förblivande alltid

Monsieur
Hans þienustuskylldugaste
Arne Magnussen.

Hafniæ d. 23. Junii 1693.

A Monsieur
Monsr. Thormod Torvesen, Historjen du Roy
tres-humblement
A Stangeland.