Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1693-09-16)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København16. september 1693. Access. 8. Egenh. Rødt laksegl. Torfæi påtegning »A° 93 aff 16. 7b. bekommit d. 29. octob.«.

Har forlængst tilskrevet T. ved kapellan Jersin i Bergen og dermed sendt T.s bøger. Denne skrivelse har afvæntet et netop nu modtaget brev til T. fra Vinding, hvori han utvivlsomt meddeler, at Orcades nu er censurerede. Om T.s gage forlyder intet, P. Basmussen er med hoffet i Holsten. Fra Island er kommet budskab om et græsseligt udbrud af Hekla, så at sandfoget nåede helt vestpå til Isafjord og græsmarkerne dér næppe kunde slås. Mellem amtmanden, biskoppen på sydlandet og lagmændene skal være opstået nogen tvedragt og et latterligt søgsmål rejst mod præsten Jon i Hitarnes, som tilsyneladende uden grund er dømt fra sit kald; Heideman skal være kommet i retstrætte med en købmand, men om alt dette ved A. M. foreløbig intet nærmere. Han har nu s. 171 fra Island fået Amlóóa saga, som nærmest stemmer med Saxo, men A. er spansk. Kongen er endnu i Holsten og belejrer Ratzeborg »det går sent, sagde gamlingen, han huggede 7 gange til løvetands-blomsten« (ordsprog).

Monsieur et tres honore fauteur!

Eg hefe firer löngu skrifad hönum til med Monsr. Jens Jersin, sem reiste ad Bergen til ad vera Capellan til Níu kirkiunnar, og sendt þar med hans bækur, hvad eg vist vita þikest hönum mune nu i hönd komid. Eg hefde firre svarad uppa hans bref af dato 4. Aug., hefde eg ei hinkrad vid effter Justitsraad Vindings briefe, sem nu hier med filger; hvada innhallde þad mune af vera, veit eg ei, þar þad samstundis medtok, mun þo vera um, ad Orcades sieu censureradar, þvi þær voru firir nockrum tima meir enn halfferdugar. Ecke fornem eg neitt til hans gage, er og Petur Rasmussen med hoffenu uti i Holsten og væntest vel mögulegt ecke so hastugt heim. þa hann heimkemur, skal eg ennu vid hann þar um amálga, samt vitlöfftugra hier um skrifa. Eitt skip er fra Islande komid, færer med tidende um maadeligt tilstand, sumstadar sliett fiskeri, sumstadar gott, gras vöxt i mesta mata, Elldsbruna i Heklu so gresligann, ad sandflog ur henne hefur komid so mikid vestr i Isafiörd, ad tun urdu varla sleigen þess vegna; hefur eidelagt marga bæe umkring sig; tok til i februario i vetur og brennur enn nu. Aller nafnkiender menn heiler a hófe. Skal vera komin nockur tvidrægne mille Amtmans og Sunnanbiskups og Lögmanna, veit ei hvar af; skal sidan meddeilast, ]pa mier i hendur berst, samt vissare relation um eitt afkåralegt mal ahrærande Sr. Jon i Hitarnese, sem nu i sumar er dæmdr fra sinu kalle (ad seigest) firer öngva sök, ef so er, sem mier flitst 1 . Heideman væntest hvern dag, er komin i mtt mál vid Thomas Jensen Daabelsten, veit ei hvar af, sosem mier er þetta allt i agripe tilskrifad og lofad sidan fillre friettum, sem eg skal allar uppsenda. Amloda sögu hefe eg fra Islande feinged i år, er lik Saxoni, þo ei allteins, þar er Amlode Spanskur ad ætt og kemur ei neitt vid oss. s. 172 Eg skal þar um frekare avisun giöra sidar, bid um forladelse, at þad ei kann nu ad skie sökum timans naumleika. Jöfur vor er ennu i Holsten, og beleigrar Ratzeborg. Seigt geingur, sagde karl, hann hio 7 sinnum i Skarefifelenn; þeir hafa ennu stillestand, hóta storme, enn er ennu ei neitt aforded. Allt er ellegar i kirrum kiörum mier vitanlega. Kome nockud brief til Asgeirs, skal eg bestilla. Eg bid hann fra mier heilsest, og einkum Monsr. hans Dydædle kieriste med sterkeste forsickring, at ieg nest ald velstands önske forbliver

Deres
tienstskyldigste tiener
Arne Magnussen.

Hafn. d. 16. 7bris —93.

Velædle oc Velbiurdig
Thormod Torfesen, Kongel. Maj. Historico udi Norge
A
Stangeland i Carmsund.