Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1697-10-09)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København9. oktober 1697. Access. 8. Egenh. Rødt laksegl. T.s påtegning: »A° 97 aff 9. Octob. bekommit d. 7. Novemb. fra Seign. Arne Magnusson«.

På grund af uforudset forhindring besvares først nu T.s brev af 9. sept, (kendes ikke). T.s venner har næret bekymring for, at han — som rygtet gik — s. 200 skulde være druknet. Håber ved Meiers hjælp at komme på lønning, nu da reglementet skal omgøres. Frygter for, at mag. V. Flitz vil vise sig som en dårlig betaler. Ásgeir (Jónsson) er her, og om han bliver vinteren over eller rejser til Norge, er uvist; bøger vil A. M. i hvert fald ikke sende med ham, da man hører om talrige forlis; T. vil også have nok at gøre med at udarbejde de ældste partier af sin Norges historie, hvortil han næppe behøver dem. Fra Island intet nyt; amtmanden er kommen herned; hans hustru søger til A. M.s skade at påvirke »hirdstyrerens« hustru, men det vil næppe nytte. Pastor Jon (Torkelsson) og Tord Jonsson lader hilse. 1 en efterskrift berettes, at pastor Jon på »Sævarhus« har vakt anstød ved, at hans broder i Bergen ikke har villet modtage en udnævnelse; at mag. Rasch’s forlovelse er gået over styr; samt at præsten mag. Jersin er forflyttet fra Bergen til Kristianssand og skal giftes med en datter af dr. Munk.

Kiöbenh. d. 9. 8bris 1697.

Mon frere!

Uppá Hans mikid kiærkomna af dato 9. 7bris hefdi eg svarad næstlidna laugardag, ef eg ei oforhaabta hindrun feinged hefdi. Þad var i 8 eda 14 daga, ad ei var á medal Monfr. kunningia annad tidtaladra enn hvört hann væri drucknadur eda eigi, Þar stadurinn af Þeim friettum fullur var. Nu er mier af hiarta kiært, ad Þad ósatt reindist. Ei hefi eg vered hia Slattumanne 1 sidan, hefur alltiafnt eitthvad vidfatlast, samt fornem eg, ad hann gódan Þela til min hefur, og vona eg ad koma i reglementet, nu Þá Þad umgiörest. Kiærlega Þacka eg Monfrere firir Hans recommendation til Hans. Mun helldur giöra gott enn illt. Fra Mag. Voldemar Flitz hefi ecki eitt ord sied, er hræddur Þad muni þæra um Þá skulldaheimtu sosem til gat. Nu Þó eg viti, ad pad eckert gillda muni, Þá mun eg Þó næsta postdag honum tilskrifa og Monfrere sidan vita láta, hvad svar fæ, eda hvert eckert. Asgeir er hier, sem Monfr. af innlögdu siá kann; hvört hann hier verdur i vetur eda ad Norege reiser, Þá mun eg varla nockud af bokunum med honum senda, Þvi menn heira nu daglega hrönnum skiptapa, og er betra Þær til samans vors bíde. Monfr. mun og i vetur ei annad giöra enn siá i giegnum sin Ante-Monarchica Norvegica og vitas Haraldi Pulchric. oc Erici Blodoxii, hvar til hann Þær ei eiginlega Þarf. Fra Islandi er eckert friettnæmt; Amtmadr er kominn, ecki hefi eg vid hann talad. Hans bedia rær under nidri hia Hirdstiorans 2 bediu, mier til ógagns, enn mun litlu orka. Hann s. 201 er ei halldinn hávitur, enn þá hia sinum naungum. Sr. Jon og Þordr Jonsson lata Monfr. operosè salutera, og eg oska honum allra heilla og velgeingne, og nytsamlegrar kiærustu, ef so skal vera, forblifvandi

Monfreres
upprigtugur broder og þienustuskilldugaste
þienare
A. Magnussen.

Sira Jon á Sævarhusum 1 [er ei i] þvi geingi, sem til forna, hans bróder i Biörgvin villdi ei vera þad iöfur honum ánafnad hafdi, skrifadi til baka og qvadst þess alldri beidst hafa; þikir nu hinn rustalega adþæred hafa. Stulkan, sem Mag. Rasch ætladi ad bidia, er nu forlofud med einum, sem á ad vera kapall i láni 2 i Biörgvin, og verdur þvi ei neitt af hinu. Jersin i Biörgvin verdur prestr i Christiansand og eignast Doct. Munks dottur 3 , enn þfetta mun alkunnigt þar uppi, encore adieu!

A Monsieur
Monsr. Thormod Torvesen
Historique du Roy
A
Stangeland.

franco.