ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København 29. oktober 1698. Access. 8. Egenh.
Har været forhindret i at svare T.s breve af 17/6 og 24/9 ved forretninger for Moth. Takker på egne og mr. Lerches vegne for modtagne norske varer; sine har han fordelt mellem gode venner her. Stavanger-brevene er rigtigs. 244ankomne, vil sende en revers, som sammen med gehejmeråd Moths rekvisition kan nedlægges i stiftskisten og fri T. for ansvar, selv om A. M. muligvis ikke i vinter får tid til at gennemløbe dem. Oplyser om »assessor« Lorentzens forhold til T.s arbejder og om hans assessor-rang; anbefaler at lade ham endnu et år have oplaget af Orcades til salg; frygter for, at L.s økonomiske stilling er for svag til at han kan deltage i forlaget af Series; anbefaler at lade bogen udgå i to dele, hvad der vil være billigere. Ang. det kgl. biblioteks håndskrifter har Moth sagt, at det var bedst til foråret at sende dem til Bergen, så at de kunde føres ned med et af de kgl. skibe. Udbeder sig T.s afgørelse m. h. t. errata i Orcades. Skal ved lejlighed erindre om gælden hos Flitz, men har i dag 6 breve at skrive til Jylland for Moth, kan derfor heller ikke tage sig af en til Ásgeir Jonsson ankommen islandsk forsendelse. Gendriver et rygte om Moths giftermål (hans hustru var død 6/2 98). Kongen var for 8 dage siden på jagt og fik et slag af en hjort over skinnebenet; det var farligt, men er nu, gud ske lov, helt lægt. Har opgivet håbet om at få sin løn fastsat, undrer sig over Meiers ligegyldighed. På Island har vinteren været særdeles god; biskop Jon (Vidalin) har adskilligt at udsætte på bispestolens regnskaber, og enken er ham næppe meget velvillig, da han ikke viser nogen tilbøjelighed til ægteskab dêr. T.s skyldner Benedikt Magnusson er ankommen og skal blive påmindet, Gudm. Ketilsson er derimod endnu ikke kommen tilbage. A. M. har fra Holar modtaget en mængde gamle breve, for største delen uden historisk betydning, men de viser, at pastor Arngrim (Vidalin) kun overfladisk har gennemgået sådanne dokumenter; har ligeledes fra Skalholt fået de gamle breve, som var dér. Har endvidere i dette år fået en Barlaams saga, men defekt. Etatsråd Meiers ældste datter skal sandsynligvis snart have bryllup med en Holstener mr. Reich, en vakker mand; den unge Meier er bleven fændrik. I en efterskrift meddeles, at kongen med skib har fra Portugal ladet hidføre vindruer og hver dag tager bad i druesaften, hvorved han allerede befinder sig vel; han havde en skade i låret af sin gamle sygdom, men det antages med tiden at ville bedres, hvad gud give. Hentyder til en morsom beretning af T. om Hr. Bents purgatorium (herom forek. intet i de to nævnte breve). Citerer i anledning af Grams død et skjaldevers, som A. M. giver en spydig udlægning. Advarer mod at lade breve gå i andres couvert end mr. Lerches, da sligt er strafbart og rentekammer-couverterne ofte åbnes på posthuset.
16*
Hafn. d. 29. 8br. —98.
Mon frere!
Sidan milt sfdsta, sem var af 3. 7bris, hefi eg medtekid tvö lians bref daterud 17. og 24. 7bris, hefi hugad þar uppa ad svara tvo postdaga, einn epter annan, enn alltid hindrun feinged. Nu er þetta sa þridie postdagur, og er nu upphafed a mínu brefi en alvarleg deprecation firer þessa laungu bidlund, sem eg þo ei er ordsök f, helldur sá, er mier alltid hefur feinged annad ad giöra. Fyrer þá Norsku vöru, er þvi eina brefinu filgde, nemlig half ancker Muulteber oc half vog raf, þacka eg aludlega; þad er allt mier vel leverad, og aptur af mier medal godra vina hier distribuerad. Monsr. Lercke hefr og sitt medtekid og lætur i lika máta sin compliment þessvegna giöra. I sama máta erus. 245Stafangurs brefin vel framkomin; fáe eg stunder i qvelld, skal eg Monfrere senda revers þar uppa, sem med Geheime-R. Mothis brefi hier um kann innleggiast i Stifftskistuna, so er Monfrere fra þvi forsvari, helldst þar eg ei veit, hvört i vetur stunder fæ þaug ad percurrera 1. Monsr. Laurentzen mun hafa skrifad ás. 246laugardaginn var, þvi so var ockar aftal, enn eg hindradist. Ad hann ei vill forleggia Orcadum errata, hverki heil ne half, skrifadi eg 3. 7bris. Monfr. deiler a inig, ad sig ei hafi lated vita Monsr. Laurentzens titel: hann er ei Assessor, helldur hefur hann rang med Assessoribus i Consistorio. Annars er eingenn ávirding ad skrifa hann Assessor, hellst ef honum sialfum er þar med þient; hæc in aurem mussito. Hvörnin þeim afreikninge skal vared vera, er Monsr. Laurentzen skal vid mig hallda, veit eg ei, Peninga fornem eg ei, ad hann firir nockur Exemplaranna feinged hafi. Enn eg vantreysti mier þeim resterandi exemplörum betur ad veria enn hann, þvi ætla eg best sie, ad þaug ennu eitt tag hia hönum bíde. Enn taled á þeim öllum til samans, er Monfrere tilkoma, bædi af þeim er utleverud eru og ennu heima i behold, skal eg fá hia Monsr. Laurentzen, og kiemur hann so sidan þar til svara, annadhvert uppa þann eina máta eda þann annan. Sieu nu Monfreres þankar ödruvis hier uti, enn so sem eg skrifa, þa lætur hann mig þad vita, og skal eg þá þar uti giöra, hvad hann giört hafa vill. Um Seriem ex parte ad forleggia, mun Laurentzen skrifad hafa. Ecki gat eg á honum fornumed, ad hann hana halfa forleggia villdi; þad frekasta hann þar um vid mig taladi, var ad um eitt ár villdi hann vel interessera ein deel þar i; veit eg ei glögt, hversu miöc þar sie uppa ad biggia. Eg meina þeim manni sie aura fátt. Eg skrifadi i mínu sídsta, hvört Monfr. villdi ecki skipta henni i tvo parta, vænti svars þar uppa, sem og uppa þaug dubia eg þar sendi. Yrdi hun i tveim pörtum, þá kostadi hun ei so ifirmata miked, ef madur hana skylldi sialfur bekosta. Um Jöfurs qver verdur i ár eckert, og þvi sendi eg ei so hraparlega Catalogum þar uppa. Höfudsmadur sagdi, ad best mundi þaug ad levera i vor til Biörgvin, ad þaug i eitt af Kongsins skipum innskipast kunni. A móti vori skal eg um ordre erindra, fyrr þarf þess eigi. Þad eg firir laungu skrifad hefi um Almutium eda armorium[!] 1 i Orcadibus, veit eg ei hvert so standa skal, þás. 247Errata þrickiast, eda og þar skal nockur mentio giörast um þess forandring; Indica illud qvæso! Þad sem i Serie forandrast skal, skal vel i agt takast, þá so langt kiemur. Fra Hans Tobiassyni hefi eg eckert svar feinged um Flitzes peninga, skal skrifa honum til á laugardaginn. I dag fæ eg ei stunder, þvi eg hefi 6 bref ad skrifa ad Jotlandi firir Höfudsmann. Asgeiri skilldi eg tilskrifa i qvölld, enn mun ei fá stunder, og hh'tur hann þá ad missa máls til á laugardaginn. Eg hefi feinged bref og packa til hans fra Islandi, og skal eg þar um vita sidan. Ecki er hæfi til um gipting höfudsmanns, og eckert er hiedan nytt ad skrifa, nema ad Jöfur var firir 8 dögum a díra veidi og fieck slag af einum hirte framan á sköflunginn; var hættilegt, enn er nu, gudi sie lof, aldeilis heillt. Aungu er eg nær um laun, og afhuga er eg ordinn nockud þar um vid Slattumann ad tala, þar eg veit, ad hann kann þad ad giöra, enn vill ei. Undarlegt sinneslag er þad ad bioda einum obedinn gott til og pretta so. Hvad vídara þar um annars verdur, veit eg ei, kann og ei firir enda ad siá, i þvi efni. Fra Islandi eru engar merkilegar fretter. Arferdi hefur þar i vetur er var hid besta vered. Mag. Jon er vel þar upp kominn, enn þikist ei fmna stolsins vesen i rigtugheitum, næsta mun hvert ei verdur process þar af. Eckian er honum vist ei hin greidasta, sidan fornemst, ad hann ei ætlar þar qvanfangs ad leita. Benedix Magnusson er hier nu og verdur i vetur. Mun eg nu Monfreres prætension upprifia og ei til sleppa láta. Gvöndur Ketilsson er ennnu ei heimkomin. Fra Holum hefi eg feinged heilhop gömul bref, sem flestöll eru af litlu verde til historiunnar, þo kann eg þar af ad siá, ad Sera Arngrimur hefr slik document non nisi þerfunctoriè pervolverad. Eg hefi og fra Skalhollti feinged öll þau gömul bref, er þar voru. Eru þaug af sama slagi. Blessada Barlaamssögu hefi eg og i ar eignast, enn þar vantar vida f. Eingen af Etats-R. Meiers dætrum hefur ennu haft brullaup, enn uden tvil skal su elldsta med firsta þar til, hun skal hafa Monsr. Reich, einn fra Holsten, vackarann mann; sá unge Meier er ordinn Fendrich. Hvad nu er tilbaka, skal vist koma á laugardaginn kiemur. Imidlertid er eg, næst allra heilla oskum, og aludarqvediu sendingu til Asgeirs,
Monfreres
þienustuskylldugaste þienari
Arne Magnussen.
s. 248Því gleimdi eg, ad fra Portugall eru komnar vínþrugur, er Jöfur hefur med skipi lated þangad sækia, eru þær nu pressadar, og badar Jöfur hvern dag i vinberia blodenu og befinnur sig allareidu vel þar efter; hann var laskadur nockud i lære af gömlu meini, enn meinast ad verda betur med tíd, hvad gud gefi. Mikid hló eg ad purgatorio Hr. Bentis oc þeirri reflexion, sem Monfrere þar ifer giördi. Um Grams dauda datt mier i hug þesse vísa: Nordr eru öll of ordin, aud lönd at Gram daudan 1, allr er fridr af falli flugstyggs burar tiggia ɔ: af at tigge [sål.]. Nu er papieret og timenn uti. Monfrere lifi alia daga vel og heilse Asgeiri fra mier. Betra er ad skrifa mier til i Monsr. Lerckis couverti enn annarra. Madr kann ad koma i straff firir bref med rentecammer couvert, þvi þeir rifa þaug offt upp i Posthusinu.