Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1699-10-28)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København28. oktober 1699. Access. 8. Egenh.

I anledning af det fra T. modtagne brev af 14/10 opregner A. M. de af ham afsendte breve siden 22/4, deriblandt et (ikke forekommende) af 2/8, ang. hvis forsendelse over Helsingør — sammen med Bjørn på Skardsås Sturlungakompendium og en pakke til Asgeir — nærmere oplysning gives ; nogle nyheder i de senere breve gentages. I et vidtløftigt brev af 26/9, som sendtes i en pakke med Thormøhlens skib (heller ikke bevaret), tilrådede A. M., at T. skulde skrive til v. Plessen og storkansler Reventlow, bægge på latin; Plessen har nu lige så meget at sige som tilforn, og R., som kan berømmes for sin erudition og videnskabelige interesse, er en »hel civil herre«. Imødegår T.s formodning om, at Series allerede kan være færdig trykt. Når 1. bog er færdig, vil A. M. forsyne den med en foreløbig fortale og overlevere den til kongen, hvis det findes passende, ellers forevise den for de mænd, som har noget at sige til hove. A. M. har forespurgt hos folk, der er kendte i det Plessenske hus, om T.s udsigter til konfirmation, og de mener, at der ingen fare er. Gamle Gyldenløve har taget afsked som statholder, gehejmeråd Gabel er bleven vicestatholder og skal efter sigende inspicere overalt i Norge; han anses her for tilbøjelig til at tage imod penge, når de bydes. A. M. har intet fået af hvad han bestilte i Sverrig gennem cancelliråd Grüner, og han kan ikke skrive påny, før han véd hvad det bliver til med de gensidige rustninger; gud give de ikke får noget at betyde, da ingen har megen fordel heraf. Hertugen af Holsten har bygget nogle fæstninger mod kongens vilje, Svenskerne vil støtte ham med krigsfolk, som er sendt til Pommern. Denne transport skulde hindres fra dansk side, men vi kom 2 dage for sent. Nu sender vi en stor del af vor milits til Holsten; forhåbenlig vil vore foretagender have god fremgang. Men om dette vil få langvarige følger eller ej, må gud vide; ønskeligt var, at de ikke blev vidtløftige. Her sker henvendelse til en og anden om forstrækninger til kongen mod pant, og flere kan vænte lignende opfordringer. Til nytår væntes store forandringer.

Mon frere!

Bæde er, ad eg er langsamur i ad skrifa, enda sie eg, ad þeim fáum brefum, er fra mier koma, verdur ei betra afferdar s. 282 enn skylldi. Þann 14. Octobr. medtok eg Monfreres bref dal. 23. 7bris og sá þar af med forundring, ad hann eingin min medteked hafe sidan af dato 22. April. Eg skrifadi þann 2. Augusti og sendi med vissum manni til Helsingör; fylgde þar med compendium Sturlungasögu Biörns á Skardzá, item packe til Asgeirs. Þetta allt leveradi sá þad af mier medtók, norskum skipherra i Helsingör, sem þad lofadi víst framm ad færa og sagdist þeckia Monfrere. Skipherrans nafn veit eg ei, enn kann velmögulegt þad vita fá, ef um aliar circumstantias mig i Christiania informera (þvi sá madur, er eg packan leveradi, var fra Christiania) og sidan ad Helsingeyri þar efter skrifa, so framt sem þad sama pacquet ennu ei skylldi vera frammkomid, hvad eg bid Monfrere mig vita láta. Þаnn 26. Augusti, deigenum efter Sal. Kongsins andlát, skrifadi eg aptur Monfrere til med postinum, fretti sidan, ad þad vard i Christiania, sökum oreglulegs postsins gángs, eirn postdag upphalldid. Enn ad þad skule ei vera frammkomid þann 2. Octobr., þá Monfrere mier sidst skrifar, furdar mig. Þann 9. 7bris skrifadi eg aptur, liet Monfrere þar med vita aliar þær forandringar, sem þá skiedar voru; þad bref fornem eg, ad Monfrere medtekid hefur. I einhveriu af þessum brefum voru aliar Iislandsfrietter, gessar sierlegustu: obærileg hardinde, og peninga daude, sumstadar mannfall af hungri. Mag. Jon trulofadur med dottur Mag. Jóns fordum biskups. Hakon á Vatzhorni daudur, fiskleyse hid mesta, so flest skip eru hálftóm i ár apturkoinin. Þann 26. 7bris sendi eg med Monsr. Thormöhlens skipi eitt pacquet og þar inni vitlöftigt bref. Er þad vonlegt, ad þad muni nu framkomid vera. Þar ried eg Monfrere til ad skrifa von Plessen til Latinè, hann hefur nu eins miked ad seigia sem til forna. Þad sakade og ei, þó Monfrere skrifadi Reventlou til, hans títell er þesse: Hoy- og velbaarne Herre, Hr. Conrad greve af Reventlow, Ridder, Kongl. Maj. Gross Cantzier, Geheime og Land Raad etc. etc.; þar kann miked ad talast um hans erudition, samt favorem in literas, hann er annars patronus Academiæ og heil civil herra, brefed kann mier ad sendast, kann þad og vera Latinè. Eg sie af Monfreres brefum, ad hann ætlar Series muni nærri afþrikt vera. Þegar Monfrere álítur bokarinnar stærd, og hversu leingi hun hefur under pressu vered, þá gietur Monfrere nærri, ad þad kann ei so ad vera. Fyrsta bókin er nærri ferdug, Lorentzen hefur haft allrahanda ad bestilla sidan Sal. kongsins dauda, s. 283 væri hun annars aldeilis ferdug. Strax sem hun ferdug er, ætla eg ad giöra stutta dedication framan í hana, i hverrar stad þó önnur sidan setiast kann, þá bókin er aldeilis ferdug, og lata hana so innbinda og Jöfri levera, ef þeir mier þad ei afráda, er til hófa kunnuger eru og eg þar um consulera vil. Annars skal eg þó Exemplar þar af syna öllum þeim, er til hófa hafa ad seigia. Imidlertid hefi eg mig fyrerspurt um Monfreres efni hiá þeim, er i von Plessens huse kunnuger eru, og meina þeir þad eckert fár hafl med Monfrere. Þegar þeir i Cammeret nu taka til ad confirmera fólk (ennnu eru þeir ei til teknir), skal eg giöra Supplicatiu under Monfreres nafni, og allt þad þar uti bestilla sem eg kann. Eg villdi, ad Monfrere hefdi von Plessen til skrifad, adur enn eg hans Suppliqve innlegg. Gamle Güldenlöw hefr sagt sig af med Stadtholderskabet, eingin er i hans stad kominn, enn vicestadtholder er ordin geheime-Raad Gabel, sem reiser, eda er reistur, i þessa daga, og skal, sem seigest, reisa þann heila Noreg i giegnum og siá efter öllu; hier er hann halldin ei ófìeskygn, ef nockud bydest. Allt er frammkomid þad sem Monfrere sende af 8. April, item af 21. Junii med bokunum til Mejer, enn þad bref af 12. Julii med postinum hefi eg ei feinged. Allt þad eg i Sviarike bestillt hafde ved Cancellie-Raad Grüner, vard ad aungu. Nu kann eg ei þangad ad skrifa fyrr enn veit, hvert nockud verdur af þeim strids tilbuninge, er á bádar sídur giörest, og vel synist ad vilia þyda nockud, hveriu gud afvendi, þvi eingum er þar í mikill hagnadur. Frietter þær merkverdugustu eru þessar: Hertuginn af Holsetulandi hefur i sumar uppbygt nockrar festingar i sínu landi, móti vors kongs vilia; Svensker, til ad láta hann vera vidbúinn vid öllu, er henda kynni, hafa transporterad vist antal folk til Pomeren, sem honum meinast ad skule secundera, ef vær bryddum á oss. Vær ætludum ad hindra þennan transport og geingum i sióenn med 16 skip, enn komum 2 dögum of seint. Nu geingur ein stor deil af vor milice ut ad Holsten ; hvad þar nu skal adhafast eda hvad þar iskierast muni, giefur tíden ad vita. Imidlertid fá menn ad siá, hveriu fram vindur, og óska vorum uppatektum gódan frammgáng, sem vær og vissulega vonum ad verda muni. Enn hvert þetta muni nu lángan edur stuttan slóda draga, má gud vita. Óskandi væri, hann ei langur yrdi. Hier giörast einum og ödrum propositiones um ad forstreckia Konginum vissa summu peninga uppá pant, þó ei ödrum ennu enn þeim, s. 284 er menn víst vita, ad peninga hafa, fleiri enn þeir þurfa ; hve langt þetta muni nu ná nidur, veit mann ei ennu, þó tala menn um, ad á flestum muni leitad verda, adur enn uti er. Menn tala annars um stórar forandringar, er til nytt ár skie muni, nafngiefa þo eingar, og er þvi þarfirir ei stórum ad giegna, þó er ei ólíklegt, ad þetta rikti af nockrum rökum rised hafi. Nu enda eg med hverskyns velferdar óskum og forblif alltid

Monfreres
þienustuskylldugasti þienari
Arne Magnussen.

Hafn. d. 28. Octobr.
1699.