Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1701-04-23)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København23. april 1701. Access. 8. Egenh. Rødt laksegl.

Har modtaget T.s brev af 5/3, fuldt af utålmodighed og klager (kendes kun af et kort udtog), mener nu ved sine to breve af 26/2 og 2/4 at have undskyldt sig. Tror at have udrettet for T. mere end han selv kunde have opnåt; Vibe har svaret imødekommende, også Breitenau og Rosencreutz er villige til at hjælpe, men mener, at T. ikke er bleven støttet tilstrækkeligt, da det første reglement under denne konge opsattes. Henstiller til T., om han vil rejse ned eller ej ; s. 339 frygter for ved idelig overløben at vække anstød og mærker, at han hos T. let for tak får utak. Er for øjeblikket helt optaget af sin Islands-korrespondance, som han ikke gærne forsømmer. Series vilde for længst være færdig, dersom det nedsendte manuskript havde været i trykfærdig stand.

Hafn. d. 23. April 1701.

Monfrere!

Þann 14. Aprilis næstlidna medtok eg hans bref af dato 5. Martii, fullt af óþolinmæde og klögumálum ifer mier og minni pennalete. Vona ad min tvö bref af datis 26. Febr. og 2. Aprilis mig nockurnveigen afsakad hafi, þá frammkomid hafa. þikist eg ætla, ad Monfrere muni þar af siá, ad eg i þienustu vid hann einlægur er og ei ölldungis reyk ved i þvi eg hans vegna uppatek. Er eg og næsta vogande ad seigia, ad Monfrere mnndi ei stóruin framar afrekad hafa, þólt þetta heila ár hier vered hefde personulega. Enn hver minnar göngu og uppvartningar ender verda mune, er enn þá ei utgiört. Obersecreterer Vibe hefi eg sidan iafnlega uin Monfreres negotium láted erindra, hefr hann svarad, ad þad skylldi med fyrsta expederat verda, og þad til Monfreres fornøielse, so eg snart ei tvila kann, ad þar io nockud gott af verdi. So hefr og eirn minn gódur vinur i Compagnie med Breitenau og Rosencreütz vel recommenderat Monfrere, hvar uppá þeir svörudu, ad hefdi Monfrere goda vine haft, þá þad fyrsta reglement i þessa kongs tid giördest, hefdi þesse forandring alldrei komed, og þeir sæe giarnan, ad Monfrere hiálpadur yrdi, enn þeir yrdi kongs befaling þar yfer ad fá, og þad er án efa þad, sem Vibe expedera skal. I tilkomande viku geing eg ennu til Vibe og erindra hann hier um, og bringe so einhveria vissu á laugardaginn. Hvad Monfreres reisu hingad nu áhrærer, þá vil eg hverki rada þar til nie frá, ad Monfrere mier sidan ei umkienni, hvernig sem fer, hellst þar eg sie, ad mier i þessum negotiis nockud vandfared er, i því ad eg med sifelldum erindringum kann liett giöra mig leidann hiá þeim, er mier og þeim eg vel vil, góds unna, og á adra sidu sie, ad eg i stadin firir þöck, liett kann forþiena óþöck hiá Monfrere. Series hviler nu, bæde vegna þess ad Liebe hefr eingan papir, firr enn hann kiemur frá Leipziger-messen, til med hefi eg sialfur eingar stunder vegna minna Iislandzcorrespondentza, þar skipenn nu i buninge eru. Og þaug ad forsóma giöre eg ei giarnan. Eg villde óska Series hefdi vered so reide, ad hun hefdi kunnad ad þrickiast efter þvi mier leverada MSto, so være s. 340 hun leinge sidan ferdug. I þad minsta stædi þar uti eckert á mínu reipe. Eg minnist nu eckert meira skrifverdugt, enda því med allra heilla óskum til Monfreres og forblif alltid

22*

Monfreres þienustuskylldugaste þienari
Arne Magnussen.

Asgeiri bid eg ad heilsa. Eg skal vel bestilla hans Iislandzbref, og skrifa honum til uppá ny, þá skipen burt eru.

A Monsieur
Monsr. Thormod Toruesen, Historien du Roy
A Stavanger
Stangeland i Carmsund.

franco.
Christiania.