Danmarks Breve

BREV TIL: Arne Magnusson FRA: Thormod Torfæus (1701-06-07)

TORFÆUS TIL ARNE MAGNUSSON. Stangeland7. juni 1701. AM. 285, fol. Egenh. (indhæftet bag i bogen, rødt laksegl); udskrift med Ásg. Jónssons hånd. Endv. uddrag med Ásg. Jónssons hånd s. 107.

Vænter med stor længsel besked på, om han skal blive nødt til at rejse, eller om resolution forinden falder. Er meget urolig over sin tilstand, er villig til i nødsfald at sælge sin gård. Fremhæver, at denne dag er hans fødselsdag, og at han nu indtræder i sit 66. år, som var faderens dødsår og måske også kan blive hans, hvor rask han end er. Hans skrifter vil i så fald tilhøre kongen, men A. M. tilfalder hans bøger, skrevne og trykte, med undtagelse af s. 349 de danske, som han ikke antager A. M. skøtter om, og som heller ikke er mange. Gronlandia, som er færdig, kunde T. nedsende, men vil heller beholde den hos sig, da rygtet går, at kongen kommer til Norge.

Monfrere!

Þann 4. huius schriffade ieg och meinte þa schipid munde med þeim vind koma fort, enn sem þad nu liggur, sende ieg indlagda. Ieg vænte med huorium post beschein, villde oscha þeir iche feinge vind fyrir fredag, eff þa kinne breff att koma fra Monfr, þa være þad þann tima hier, och schylde ieg i hast resolvera mig. Enn ad vænta godrar resolution, sem ieg kinne friast fra reisunni, och reisa i burtu fra henne, er galinscliap, þvi verd ieg hier att bida, þangad thil i sistu log att ieg verd ad reisa. Nu eru och snart forfaldnir þeir peningar hia Liebe, enn bokinne veit ieg eche huad lidur; þad er ein gang vist, att ieg er i saadan confusion med mitt thilstand, att ieg eche veit, huort ieg schal venda mig. Minn gardur er thillagdur, lidugur i allan mata, hann liete ieg iche leingur hallda mier vnder schömm, eff ieg visse mina eigin sök, thil eda fra, þo ieg yrde att selia hann, sem vist er, med storum afföllum. þesse dagur er minn fædingar dagur 1 , sem ingreditur annum vitæ 66, fodur minum thil Bartholomæi tid fatalem; verdur hann minn so, sem vel kann verda, huor hress ieg enn er, þa þacha ieg Gude fyrst och minum fyrerfaranda Herrum þeirra storu naad, sidan þarff ieg eche meira med; þad ieg heffe effterlatid i schrifftum, heirer þessum Herra thil, sem nu er, enn Monfr. allar minar bækur schriffadar, prentadar och saa, fyrer vtann þær a dönschu prentadar eru, vm huoriar ieg iche true, hann scheiti, eru iche helldur margar. Vel kunne ieg nu senda Gronlandiam, þui hun er alldelis clar, enn sumer seigia Joffur kome hingad sialffur, þui helld ieg henne med ödru, þangad thil ieg fæ eittliuad beschein fra Monfr. Hier med dend hoyeste bifaladur, forbliff

Monfr.
hulde ven och thienner
Thormod Torffueson.

Slangeland i Carmsund
d. 7. Junii A° 1701.

A Monsieur
Mons. Arnas Magnussen
Secretaire des Archives du Röy
a Copenhaqve.