Danmarks Breve

BREV TIL: Arne Magnusson FRA: Thormod Torfæus (1703-04-16)

TORFÆUS TIL ARNE MAGNUSSON. Stangeland16. april 1703. AM. 1057 IV, 4to. Egenhændigt. Af brevets hovedindhold foreligger tillige kopi med Ásgeir Jónssons hånd i AM. 285, fol., s. 203—5. Á. J. har fjærnet en del af T.s danismer og gengiver også ellers ikke altid originalen fuldt nøjagtig.

s. 375 Ønsker A. M. til lykke i hans vanskelige forretning, hvorom han fik uformodenlig meddelelse ifjor ved brev fra Helsingør 31/5 og har derefter modtaget et andet, dat. Skalholt 16/8 (intet af disse kendes). Det skete har, som A. M. formoder, voldet T. stor fortræd, hans arbejde ligger helt stille, og således vil det sandsynligvis blive, til A. M. kommer tilbage. Klager over, at det af A. M. gennem mag. Rasch tilbagesendte manuskript (vistnok af Hist. Norv. — i Torfæana opfattet som Series!) er så stærkt gennemrettet, at det giver forvirring; for så vidt T. forstår det, vil han dog følge hans anvisninger. Det oprindelig som appendix til Series planlagte afsnit om Gorm den gamle, Harald blåtand og Svend tveskæg (udg. 1707 under titlen Trifolium) har T. nu nedsendt til trykning, sammen med register til Series og korte Notæ; han har heri fremhævet, at Saxo, forledt af Islænderne, har forvekslet Otto I og II. Boghandler og bogtrykker klager stærkt over de mange på grund af omtryk udskårne blade i oplaget af Series, og det menes tillige, at bogtrykkeren skader salget ved privat forhandling af eksemplarer. (T.s Series Dynastarum et Regum Daniæ udkom 1702.) Det er besværligt at få kontrakt ang. trykningen af Hist. Norv. og Gronlandia. Bogtrykker Lauerentssen gør vanskeligheder ved opgørelsen af restoplaget af Orcades, kræver et løfte af T. om Noter til Saxo opfyldt og mener at have lidt stort tab ved Series. Dette værk sælges lidet, men vinder stort bifald. T. har privat fremhævet A. M.s værdifulde hjælp; ved udgivelsen af arbejder, hvori islandsk forekommer, er bistand af en dygtig islandsk antikvar nødvendig. T. har søgt at forklare boghandleren, at de mange omtryk i Series var nødvendige på grund af det vanskelige æmne, men at sligt ikke vilde gentage sig i de følgende arbejder. Ønsker, at A. M. må opspore vigtig oldlitteratur og nævner eksempler. — Om sine private anliggender vil han ikke skrive. Dr. Sperling har hentydet til giftermål med husholdersken; hun har længe været hos T., og hvis hun er villig, kan T. intet bedre ønske. Hentyder til en uenighed med amtmanden, som har beslaglagt nogle penge for ham. Det var, som han væntede, at han ikke nåede nogen arv efter søsteren Asa, men hendes testament kan han ikke billige. Håber på brev med det snareste.

Citeret i Torfæana p. XVII—XVIII.

D. 22. maj 1702 havde A. M. modtaget kgl. ordre til at gå til Island og dér i forbindelse med vicelagmand P. Vidalin som kgl. kommissærer forfatte en jordebog over Island og i det hele undersøge landets tilstand, hvorefter han mandag d. 29. maj tiltrådte rejsen. I de følgende år tilbragte han alene vintrene 1705—6 og 1708—9 i København, og da han 1712 hjemkaldtes, var opgaven ikke tilendebragt. Om foretagendets vidtløftighed synes overalt at have hersket uklarhed. T. skriver i et brev af 10/7 02 (til mr. Prael), at A. M. som har fået hastig kommission på kongl. forretninger udi Island, bliver der halvandet år.

Monfrere!

Jeg oscha honum stærstu farsældar och prosperität med hans vanschelegar forretningar, saa bæde patria, Gud fyrst, och hans kongl. Maytt. kinne verda vel fornægd, och Monfr. thil stærsta berömmelse. Jeg fiech hans oformodeligt schriffuelse fra Helsing ør i fyrra aff 31. Maii, annad sidan daterat Skalaholti þann 16. Augusti; aff bádum haffde ieg þa glædi, att ieg saa s. 376 hans velstand, for resten aff þui fyrsta stærsta fortræd, sem och hann eche gat oriett thil, þui þar i liggur verchit i dai, och er echert vid giert sidan, list eche helldur a ad verde, fyrr enn hann kiemur thil baka. Þa peninga hand sette nidur hia Mag. Rasch, heffe ieg enn nu eche feingid. Verdur eche helldur neitt giort vid Gronlandiam, munu þeir och bida Monfr. afftur komu. Þau Manusc., sem hia Mons. Lerche eru, heffue ieg aldreg schriffad vm, enn þad hand leveradi Mag. Rasch, laa i Laalandi i allt sumar allt thil December manud, och heffuer Monfr. þad so vm vinglad, att ieg kiemst eche framm vr þui, sumt maculerat, sumt raderat, echert rectificerat, margar Notæ med bly, huad þær bepyda schil ieg echert vti, vtann pad hann eche vill ieg fære inn seriem 1 aff Donschum kongum, sem i Seriem eru adur innfærder, och þar i fylgi ieg hans radum, læt och þa konga thil Halfdanum Nigrum, och pa sem i Hervarar sogu och Ragnars sogum finnast thil Haralds harfagra, effter hans radum fylgia fyrsta partinum. Margt er nu vm vent och verdur meir, þui Sturlaugs saga er nu compenderud i einu capite, och so vil ieg giora med fleire, so materian verde eche lectori odiosa, enn þar med kortast mikid sa fyrste partur. Chronologiam heffe ieg þar effter likindum observerat effter synchronismis, enn þad er yffer siest, att Saxonis norschu kongar so vitt mogulegt eru eche setter i þa rod hia honum, sem mest liklegt þycher, ex. g. Haudur, Frogerus, Baldur vnder Odni och Hleri, enn þad er þo eche vel mogulegt, pui pad hann schriffar kann illa concilierast med vora scriptores. Þann appendicem, sem vantadi thil Seriem, sende ieg nu vnder titel Dissertatio Historico Chronologica De Gormo Grandævo, Haraldo Cærulidente et Sveno Admorsæ barbæ, huar i ieg heffe nu observerad þad hvorugum ochar kom i hug, ad Saxo heffur eche neitt vitad vm Ottonem primum ad haffa christnad Danmorch, enn hlauped effter Islenschum och beschriffad þad strid, sem Haraldur kongur atti vid Ottonem secundum, þa Hakon iall var puingadur att taka tru, och þad peinchtu þeir verid heffde, þegar Haraldur tok christni, och þar aff er öll confusionen aff kominn, sem ieg meina med rokum sie demonstrerad; þetta sende ieg nu thil Liebe, med registre yffer Seriem och stuttar Notas, enn bæde hann och Assessor Lauerentsson klagar iammerlega yffer, huorleedis bokinn, materien, s. 377 er fordiorffud aff þeim þra riffildum a papirnum ad lata so offt vm þrychia, och bidia Gud att bevara sig fra soddan correctorum tidara. Liebe klagar och, att hann fær eche materiuna sellda, och att Assessor heffur latid leggia morg exemplaria vp och þau faae hann selld; enn par thil true ieg eche hann haffue Monfr. thilladelse. Ieg veit þar echert aff. Hann schriffar att haffa bethalt þa 100 rd. thil Mathesium 1 , vill eche framar leggia sig i þrycheri med historiam Norvegicam, fyrr enn hann veit, huad allt verchit hleipur, sem ieg eche kann ad giora facit vppa. Gronlandiam, eff ieg tek Islendschu burt, slær hann eche aff ad lata þrychia vti þyschalande, eff vid kunnum accordera; enn ieg tuila þad gange obrialad fyrer sig. Ieg vænte svar fra Mag. Rasch, ieg heffe bedid hann med þeim þeningum hann heffur ad lata þrychia Gro[n]landiam, 300 exemplaria, toblurnar kunna sidan ad vtstichast. Ieg villde haffa verchit i drifft, hun verdur eche stærre en ein bok papir, so verdur pa historia Norvegica att bida thil Monfr. ankomst, sem ieg leingist miog effter, och verdur madur þa ad taka pau rad madur fær. Iohan Laarentsson klagar Guds klogu 2 eche ad kunna standa vid att faa mier min 200 exemplaria aff Orcadibus, þar hann haffue hafft so stora vmkostning med att eventyre þeim alla vega och haffue eche i Englande fengid sellt hia Mag. Brinc mehr enn 10, pau önnur haffue hann maatt taka i gien, ieg haffue reverserat mig att halda halffan schada med honum, enn nu gange þad vppa hann, ieg haffe och loffad honum Notas yffuir Saxonem, och hann haffue lidid storan schada vid Seriem. Enn mier þyche þetta heilobilligt, þar ieg heffe bedet hans 3 vppa attunda aar, enn halfft aar hlydir vaar contract vppa, enn þa schylde huorium restituerast sinn anpart. Notas yffuer Saxonem kann ieg eche betre giora enn i Seriem eru innfærdar. Enn huad schada hann kann haffa lidit vid Seriem, huorche schil ieg, eche helldur kiemur mier þad vid, þetta er nærsyne, sem Monfr. heffur firr sagt mier; hann begierer att þrychia þad sem ieg læt prenta, lika ad schaffa correctorem duchtugann, þui ieg heffe bodet att gieffa 4 rixd. fyre huora bok papir rett þrychta, sem hann sialffur schal standa fyrer, hann bydur mier och ad lata vtsticha Gronlands tofflur, enn ieg sie echert profit att handla s. 378 med ham. Series schal ellegar haffa storan applausum, schriffar Liebe mier thil, þp exemplaria gange eche vt; hann leingist effter registre och appendice och meinar hun gange þa betur vt, þad er nu ferdugt. Ieg sende Estatz-Raad Bendtzon eitt exemplar, hann och Doctor Sperling schriffudu mier thil och leggia mikid hros vppa bokina. Ieg þacha Monfr. fyrer hans bistand hingad thil och heffe bæde schriffad Liebe 1 och Winding thil, att þar sem Monfr. heffde eche verid, heffde hun alldreig ordit so þrycht, och eche sie ad vænta neitt, sem Islendscha er i, verde riett þrycht, eche þo þad heila Collegium i Suipiod, vtann peir haffe eirn Islendschann, och þo eche vtann þann sem er verseradur i Antiqvitatibus. Enn hia Liebe excuserade ieg, vo so titt haffue verid sundurriffid, þui þad være perplex materia och par aff morg conferentz i millum ochar, och þad vid sidan komum saman vm, þa vard hitt par effter ad forandrast; enn i historiunum, sem hier effter þrychiast, falle eche saadan titt for, þui sieu þær betre ad þrychia. Nytt er hiedan echert ad schriffa, þad fær Monfr. fra Copenhaffn. — Þar sem Monfr. fær nu nochrar antiqvitätur, communicerar hann mier vel; lychuleg reisa, eff hann kinne ad vpforscha Skioldunga sogu eda Ara froda vm Danscha konga eda þad sem vantar i Haralds hildetannar sogu eda Knytlinga sogu vppa pergament, eda þorhalla spa, eff hun heffur verid annad enn ens rationis.

Vm 2 mitt privat dont hier vil ieg eche schriffa. Doctor Sperling oschar mier luchu med nytt gifftumal, enn su osch er god, þo er þad enn nu eche frammkomid; ieg veit hann meinar med mina huusholdersche, som vid thil forna hoffum talad vm, þad kandsche, kand vel schee, end stendur thil beggia ochar formyndra. Hun heffuir nu leinge verid min. Er Gied hennars, kand aldrig betra verda, och þa kys ieg aldreig betra. Ellegar er ieg kominn i nochra þrætu; varde vor Hamond, Haflide formand 3 , heffur och end nu blæs ad peim kolum, þo hann heffur loffad mier venschab, fyrr enn vid komum i tal þar vm, sier vt thil langdrechtigheit. Hann heffur 224 rixd. i arrest aff minum peningum, vænte sier vist steich þar aff, þui hann heffur appetit, enn þo hann feinge þa och allt huad hier vexs i þessu ampte, trui ieg eche þad sidie [!] hann. Han laa leinge i s. 379 Kopenhaffn. Tuisvar sinnum kom hungurbros i þormod, och beggia gang effter siugdom och langa fostu. Ieg schriffa nu eche mehra þar vm, fyrr enn ieg veit Monfr. er kominn i gien, þa veit ieg hand bestiller mier þær vnderretningar fra Cancelie och Cammeret, sem ieg heffe fornoden hier vti. Odrum trui ieg eche þar thil, læt þvi allt slunta, och passa tidina. Monfr. schriffar mier nu vel thil fra Islandi med fyrstum schipum och lætur aderessera thil Mag. Rasch, almæ[l]t tidin[d]e, hand saluterar Biscupenum Mag. Ione och Sira þorde a Stadarstad. Ieg gat alltid thil þess, att aff arffue effter Asu munde ieg eche mehr faa. Enn vara atte Hans Vilhialmsson mig ad vm hennar dauda. Ieg sorga þar eche mehr fyrer, ad ieg miste þann arff, sem ieg alldreig vænti mier. Er glad, ad hun do vel och vel komst i sina gröff, þui aff Hans Vilhialmssyne haffde hun ongva stora adstod ad vænta. Enn hun haffde giort sig sialff omynduga och red eche fyrer att selia sinar iarder, þo neid heffde a leiged. Ieg veit eche, nær petta breff mun komast framm, þui schip sigla hier fyrer by. Þad liggur nu thil taks. Vil so affbriota och oscha hönum allra virta och forbliff

Monfr.
hulde vin och pienari
altid
Þormodur Torffuason.

Stangeland i Carmsund
Þann 16. April 1703.

P. S. Hann schriffar mier vel thil med fyrstu schipum.