Danmarks Breve

BREV TIL: Arne Magnusson FRA: Thormod Torfæus (1704-03-25)

TORFÆUS TIL ARNE MAGNUSSON. Stangeland25. marts 1704. AM. 1057 IV, 4to. Egenhændigt med undtagelse af udskriften. Kopi i AM. 285, fol., s. 243-44 med Ásg. Jónssons hånd (hvor dog slutningen, fra »Nu fellur« (s. 388 34) ikke er indført). Rødt laksegl.

s. 387 Da intet brev fra A. M. er modtaget forrige år, ser T., at han har villet bruge »jus talionis«, fordi han selv ingen breve modtog, hvad dog ikke er T.s skyld, som A. M. vil se, når han nu modtager de tidligere skrevne. T.s sag med amtmand Hammond er endnu ikke tilendebragt, men T. håber på en god udgang. Trykningen af Gronlandia er begyndt, men hvorledes det går med de andre nedsendte arbejder, ved han ikke; mener, at A. M. har forpligtelse til at klare Orcades-tvisten med ass. Lorentzen. Arngrim (Vidalin) har været i vinter i Kbh. og indgivet adskillige forslag. T. har hørt, at A. M. har fået hele hestebyrder af oldskrifter, vænter en fortegnelse derover; ønsker meget, at noget af Skjöldunga var deriblandt eller en »þórhalla spá«, som biskop Brynjolv Sveinsson talte om, men som dog måske kun er en indbildning (sml. J. þorkelsson, Digtningen på Island i det 15. og 16. årh., s. 481). Så snart T. får besked på, om han må nedsende de kgl. manuskripter, rejser han til København. Det berettes, at A. M. bliver endnu en vinter på Island; T. ønsker ham alt godt og forstår vel, at alle landets fjærdinger ikke kan undersøges på to år; hører, at A. M. har bot på Holar i vinter (dette er urigtigt, A. M. boede under sit ophold på Island bestandig på øens anden bispegård Skalholt) og agter sig til Østfjordene. T.s tilstand er uforandret: han stunder fra verden, A. M. til — måttte det for ham lykkes på det bedste.

Monfrere!

Ieg haffde 1 væntad mier brev fra hönum i firra, enn ieg sie nu sidar, att effter þui hann fiech echert fra mig 2 villde hann bruka ius talionis och bithala med sömu mynt. Vær heyrum þo præceptum »vince malum bono«, enn kand sche limiterum, so vitt vaares respect thillader, þo ieg meine hier er eingin far par fyrer, pui þo hann heffde eche sett segl i top i peirre sok, heffde hann þo verid same madur. Nu true ieg hann þo faae ad vita, att ieg eche heffe þann tima forsomad att schriffa hönum thil, þa Mag. Rasch sender hönum mitt breff, sem þa var schriffad, och hitt annad i firra haust, þa ieg vænte hönum hingad. Vel kunne hann þeinchia, þann veg hier er i millom och Cöpenhaffn, och vind sem milleferdar-skip hefftast med, att margt annad kunne haffa a mille farid enn ovilie och forsömun. Mitt fyrsta var aff 16. April, sem ieg veit Mag. Rasch sender; þad var timalega nog schriffad, enn naadi þo eche schipum. Saa vænte ieg Monfr. vt i firra, þa schriffade ieg honum aff 24. Augusti, huor aff hann sier mitt thilstand, sem enn nu eche er thil enda, þui þa ieg so leinge hinchrade effter Monfr. ankomst, och vard eche aff, brukade ieg öngvan patron, enn liet leggia mina supplic i Cancelied veed Mag. Jacob Rasch, huor vti ieg bad, att mier mætte leverast gienpart aff badum

25*

s. 388 schifftabreffum hier i Coparvikinne och Her stifftamptmand Paavisch att thilholdis 1 mier þar i att assistera. Min suppliqve er hönum thil sendt med ordre att assistere mier effter lov och billighed. Þad heffur dyrat leinge, nu haffa pesser schifftaforvaltara 2 loffad att lata mig þad faa innann Þessa maanadar vtgang. Enn þa kiemur vppa mig reisa thil Kiøbenhaffn, saa allt verdur ad liggia nidre. I midler tid heldur vardi vor 3 peningunum hia sier, stendur thil þrætu. Nu er þetta eche lengra komed; ieg vænte, þo nochud dyre, godrar vtleisingar vm sider. Vidara aff minu breffui i fyrra, mitt seinasta var aff 11. 7bris. Ieg true hann sende nu öll pesse breff thil Monfr., och þar aff sier hann, huert mier heffur geingid v-vilie thil. Gronlandia er nu i þrychie, huad sem lidur vm dissertationem vm Svein Tiuguschegg och indicem hia Liebe veit ieg iche. Sama er enn vm Orcadum exemplaria hia Assessor Laarentsson. Ieg pychist eiga thilgang hia Monfr. par vm, pui hann urgerade, att ieg transporteradi pa sok thil hans, och vard iche mehr aff; þo mun þad faa godan vtveg, eff madurin liffer. Arngrimur heffur verid i vetur i Köpenhaffn; heffur angieffed adschilligt, enn ieg eche veit mehra þar vm. Ieg heire Monfr. heffur nu feingid heilar klifiar aff Antiqvitatibus, catalogum par vppa vænti ieg mier sampt assistence i minum sökum; heffde Skioldunga saga vpdagast eda god fragmenta þar aff, qvantus thesaurus. Þorhalla spa var i hoffde M. Bryniolfs, enn ieg meina sie chimera. Huad nytt passerar, lætur Monfr. mig vita; ieg vænte mig nidur thil Hafniam med Guds hialp med fyrsta, enn kann iche schee, fyrr enn ieg fæ suar fra Iustitzraad Wolf, huert iöffur vill ævintyra bækurnar i þessarre tid yffer sio[i]n; ellegar heffue ieg bodit mig thil att levera þær thil Her stifftamptmand Paavisch. Vænte svar thil Pindsdag. Hier seigist Monfr. mune enn nu verda eirn vetur a Islande; ieg oscha thil alls gods framgangs bæde patriæ och hönum, þad er mier kiærast. Ieg veit vel, ad aller landsins fiordungar kunna eche a tveimur aarum ad yffer siast. Ieg heire Monfr. mun haffa gist a Holum i vetur, ætlar a Austfiordum thilkomande. Nu fellur eche mehr hier; ieg er i sama stande sem thil forna, stunda fra veroldu, Monfr. thil, sem best mætte luchast. Hann vill vera saa godur och heelsa godum vinum fra mier, serdelis Biscup Ione och s. 389 sira þorde a Stadarstad. Vera saa sialffur þeim hæsta befaladur, sem altid forbliff

Monfr.
plichtviliugstur vin och þienari
Þormodur Torffason.

Stangeland i Carmsund
25. Martii A° 1704.

Velædle och Velbiurdige
Arnas Magnussen
Kongl. Majts. Archivsecreterer og
Antiqq. Danicarum Professori publico
udi Kiøbenhafn
thienstl.
a
Skalholt bispegaard.
udi Island.