BREV TIL: Torfæus, Thormod FRA: Magnússon, Arní (1704-09-15/1704-09-16)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. Kirkjubæ kloster 25.-26. september 1704. Access. 8. Egenhændigt. Rødt laksegl. Torfæi påtegning »Aff A° 1704 aff 25. 7b. bekommet d. 9. Decemb. fra Arnas Magnusson«. Enkelte bogstaver er bortsmulrede.

A. M. har denne sommer modtaget 3 breve fra T. dat. 1703 og 1 af 1704. T.s formodning om, at A. M. ikke har skrevet på grund af misstemning, har intet på sig, men folks overløb optager bestandig hans tid. Her er han 7 dage fjærnet fra havnen og frygter for, at skibet skal være afsejlet; han vilde også helst nu undlade at skrive, da det ikke kan være T. til nogen nytte. Han føler sig som i fængsel og kan ikke slippe bort i 2-3 år. Om T.s forretninger er det derfor unyttigt at skrive, men bægge forlæggere unddrager sig utvivlsomt med urette fra indgåede forpligtelser; T. véd, at A. M., så længe han kunde, har arbejdet for ham af et oprigtigt sind, hvad dog til fulde er vederlagt. Af oldskrifter har A. M. væsenlig kun fået en Olav Trygvesøns saga (vistnok A. M. 53, fol.), 2 blade af en gammel latinsk Hungrvaka, hvoraf han har 2 blade i København (tabt fragment?), og nogle gamle breve — alt er forlængst borte, og det tilbageblevne råddent og ødelagt. Håber, at T. intet har imod, at han nu skriver til mr. Lerche om at sende sig de bøger, som han efterlod hos ham indpakkede til T., nemlig nogle norske lovbøger, hvoraf 1 på pergament; de af kongens bøger, som er heriblandt, vil A. M. bede L. udtage og gemme. Når nogle retterbøder i lovbøgerne er eftersete, vil A. M. sende dem tilbage. Forhåbenlig vil de en gang i fremtiden kunne korrespondere til og fra Kbh. Skulde T. have giftet sig, ønsker A. M. til lykke, men han siger som tidligere, at »få ting er bedre end ro« (ordsprog).

I en dansk, for biskoppen i Stavanger beregnet, efterskrift lover A. M., når han kommer til Kbh., at tilbagesende de lånte kapitelsbreve.

Som bilag gives en udateret meddelelse af Torfæus til en ven (»svaager«) med anmodning om at meddele biskop [Bircherod] A. M.s løfte ang. Stavanger- brevenes tilbagesendelse, trykt efter T.s egenhændige skrivelse i det norske rigsarkiv (Bilage til den Arnamagnæanske Sag).

s. 390Monfrere!

Eg hefi i sumar medtekid hans bref af datis 16. April 1703, 24. Augusti 1703, 11. 7bris 1703 og 25 Martii 1704, og packa pienustusaml. firir öll þaug. Ad eg i fyrra ecki skrifadi, var ecke henseet uppa neitt Jus talionis, enn sídur órímelegann pótta, helldur af þvi ad eg dags daglega plágadur var og er med yferhlaup þeirra, er eg gegna má, og skynlausra manna i bland, vard eg so i þann máta naumt fyrer. Eins er nu, þar eg er staddur 7. dag[a] reisu fra skipstödunne, og hrædest ad skip[id] mune burtganga. Og so er þad ad seigia; þyrdi eg, þá skrifadi eg ei þetta, hellst þar þad er Monfrere til eingrar þienustu nie getur vered. Eg er hier uppi eins og i fangelse, s[ie] og ei, ad hiedan leysast kunni ennnu i 2, 3 ár. So er þá þarfleysa firir mig neitt ad skrifa um Monfreres forretningar i Kaupenhafn, þvi hverigur ockar vinnur neitt þar med, iafnvel þo eg giarnann iáte, ad eg margskylldugur er Monfrere til þienustu, og giörde þad giarnann ef giæte, og so vil eg giöra, ef nockud hier firir fielle. Olögmætt þyker mier allt þad Ass. Lorentzen ber i backa um Orcades, og synast mier þad bara undanbrögd; eins er um appendicem Seriei, pad er manifesté a mót Liebes Contract, og kunna aller neida hann til ad blifa þar vid, nema eg sökum fiarlægdar. Nu veit eg Monfrere er so raisonnable at siá þetta sialfur og vorkienna mier, sem so er verkefnum hladinn, ad eg mín sialfs vegna snart eingann hlut giört giet. Hann veit og, ad eg af einlægu giedi giördi vid Seriem og annad slikt hans töi, hvad eg gat. Nefni eg þad ei þar firir, ad eg þad epter telie (þvi þad er meir enn fullu betalad ¹), helldur mier til afsökunar. Þvi er midur, ad ecki er so mikid um mínar antiqviteta utrettingar, sem hann skrifar; eingann hlut ad gagne hefi eg feinged nema Olafs Sögu Tryggvasonar og nockrar lögbækur, Item nockur gömul bref, sem öll koma Islandi vid. Hiedan er allt firer laungu burtu, og þad til baka hefur orded, er fued og fordiarfad. 2 blöd ur latinskre Hungurvöku gamalli hefi eg ödlast, og 2 á eg i Kaupenhafn. Annad man eg nu eckert sem meritere ad mentionerast. Monfrere! I trauste hans skrifa eg nu Monsr. Lercke til, ad so framt pær bækur eru ei en[n]nu komnar til Monfrere, er eg hia honum innpackadar epterliet,s. 391hann villdi þá senda mier þær i vor med skipunum; þad eru nockrar Norskar lögbækur og ein þar af á pergament. Kongsens bækur, sem þar eru i bland, bid eg hann (Lerke) taka þar ur og bihallda vel geymdum til sídan. Eg vil vona Monfrere muni ei fortryda hier uppá, þvi eg þarf (ef ma) ad skoda nockrar Rettarbætur bak i þessum bókum, og skal eg þeim so strax apturskila. Gud mun þó so tilhaga, [ad] vid ennnu corresponderum fra og [til] [Kau]penhafn, og skal Monfrere þá flnn[a], [ad] eg er hinn same, þad er ad seigia [Monfreres] þienare. Ef nockur nyr rádah[agur] teckst þar efra, þa óska eg af al[huga], ad þad meige verda Monfrere til gle[di] og giedpeckni i hans alldurdóme; firir resten hefi eg til forna sagt, ad fatt sie kyrru betra. Gud lati pad falla upp á tenningenn, sem öllum gegner best. Hier med enda eg, ad tillagdre þeirre ósk, ad gud vilie lána Monfrere lánga og hrausta elle og lata mig frammveigis gott og gledilegt fra honum spyria. Eg er, firir resten, so leinge eg lifi

Monfreres
þienustuskylldugur pienare
og falslaus br[odir]
Arne Magnusson.

Kirkiubæiar klaustre nottina
milli 25. og 26. 7bris 1704
i mesta hasti.

Herr Biscop Stud beder ieg tienstligen at formælde min ydmyg helsen; hvis breve ieg haver fra hans Capittel, skulle alle ved min hiemkomst til Kiøbenhafn rigtig restitueres. Jeg fick icke stunder ved min afreise derfra at giøre anstalt der om. Og om ieg døde i midlertid, da er der skrevet paa cassen, som de ere i, at de tilhøre Stavanger Capittel, saa de icke paa nogen maade kunde abalieneris. Jeg opvarter ham velmueligt her[om] skriftligen at aare. Imidlertid recommender[er] [ieg] mig til hans godhed og [assistance he[rudi].

Velædle og Høilærde
Thormod Toruesen
Kongl. Majest. Historiographus,
tienstligst
a
Stangeland i Carmsund
i Norge.

s. 392[Torfæus til »svaager«].

P. S. Naar svaager schriffuer thil hans høyerverdighed Bispen, vilde hand vere saa god och anmelde ham min ydmigste helsen, och lade der hos vide att ieg nu med siste post bekom brev fra Her Archivsecreterer och Professor Arnas Magnusson, dateret Kyrkiu bæar Closter Naatten mellom 25 och 26 7b vd i Island, huor vd i hand beder mig att anmelde hans høyerverdighed hans ydmig helsen, och lade hannem vide att huisz brever hand har fra hannem annamed, aff dem som Stavanger Capitel thil hører, skal alle ved hans ankomst thil Kiøbenhaffn rigtig restitueres. Siger iche att haffue faaed stunder ved hans affreise der fra att giore anstalt der om. Och om hand døde i midler tid, da siger hand der er skrevet paa Cassa som de er i, att de thil hører Stavanger Capittel, saa de iche paa nogen maade kand alieneris. Siger hand vel mueligt opvarter ham schrifftlig thilkommende Aar, i midler tid recommenderer sig thil hans godhed och patience her vdi. Jeg refererer hans formalia. Dett er en gang vist, att hand er saa occuperet att hand paa fire schriffuelser fra mig, svarer kun faa ord, och klager sig iche heller att faa stunder att schriffue dem, och dett giffuer ieg macht,

adieu,

På bagsiden, med en anden hånd:

Arnets Magnussøns underretning om Stavanger Capitels brefve (som er ham laanet) om hand kom noget til paa sin Reise.

Magnússon, Arní BREV TIL: Torfæus, Thormod FRA: Magnússon, Arní (1704-09-15/1704-09-16)