Danmarks Breve

BREV TIL: Thormod Torfæus FRA: Arní Magnússon (1716-08-22)

ARNE MAGNUSSON TIL TORFÆUS. København22. avgust 1716. AM. 453, fol. Uunderskreven kopi. Skriverhånd. Dansk. Retskrivningen behandlet som i originalbreve.

Redegørelse for, hvorledes en T. tilkommende pengesum bedst kan anvises i Norge, og for pengenes foreløbige anbringelse.

Monfrere!

Tiilig i Majo fremsendte jeg ligelydende vexel med denne her indlagde, paa 150 Rixdler, som skulde betales til Monfrere af Postcassen i Stavanger. Kort der efter skref ieg og en god ven til i Norge som var mig 100 Rixdaler skyldig, at hand de samme skulde betale til Monfrere. Nu nyligen haver ieg faaet bref fra Monsr. J. Wallendal i Stavanger, hvor af jeg slutter, at mit bref til Monfrere maa icke vere fremkommet, icke heller noget fra den god ven i Norge. Hvilket alt er fortrædeligt, og maae vere foraarsaget ved nogen urigtighed i disse trouble tider der øster paa Norge. Saa følger nu her med for en anden gang Monsr. Arnold de Fine[s] Original-ordre eller Vexel paa bemelte Postmester, og bad ieg gierne, at pengene med allerførste maatte vorde indcasserede, thi hvo veed, hvor genparten er bleven af, og kunde kandske vere i urigtige menniskers hænder, som sig der af kunde vilde betiene, i hvor vel det er det beste, at vexelen var og er stiilet paa Monfrere, saa var det og ickun en Vidimeret Copie, thi Monsr. de Fine fick icke den gang stunder s. 405 at give mig vexelen in Duplo, og strax der efter reiste hand ud paa landet og haver icke siden været hiemme. Angaaende de 100 Rixdler hos den god ven der oppe, da skal ieg paa nestkommende Løverdag skrive ham paa ny der om, thi ieg faar icke stunder i dag, og erindre om, at de med forderligste kunde vorde betalte til Monfrere eller Monsr. Ole Jensen Sund, Angaaende de øfrige penge, som Monfrere har hos mig, da har ieg for nogen tid siden hørt, at Laugmand (vice Amptmand) Frimand skulle staae i accord med Commandeur Knopf om en deel i Hvitingsøen. Jeg skal videre informere mig der om, thi hvis af det kiøb blef noget, saa kunde Frimand betale pengene til Monfrere og ieg saa siden betale dem til Knopf, saavit som det kunde recke. Imidlertid, som ieg saae, at ieg icke kunde saa hastig blive alle disse Monfreres penge qvit, saa har ieg nogen af dennem udsat her hos visse folk, paa det de icke skulde vere aldeles frugtesløs, dog staar de icke fastere end saa, at ieg kand faa dem, naar der behøves, og skal ieg da giøre skiel, saavel for den lille interesse, som der af gaar imidlertid, som for Capitalen self. Det allerførste de Fine kommer hiem igien fra landet, agter ieg at tage hans vexel paa Postmesteren, paa 100 eller 150 Rixdlr (thi hoiere kand ieg icke faa paa engang) og skal saa ufortøvet sende den til Monfrere. Jeg slutter saa for denne gang med ald velstands ønske til Monfrere og hans Edle Kieriste, forblivende stædse

Monfreres
hulde ven og broder.

Kiøben. d. 22. Aug.
1716.

Postscriptum.

Naar det lider noget længer frem, saa agter ieg at forsøge, om Monfrere icke skulde kunde faae endnu et aars pension i Rentecammeret. Men det vilde vel Monfrere holde hos sig self og icke sige til nogen; gaar det an, saa faar hand det at vide fra mig. Encore adieu !