Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Abbestée FRA: Arní Magnússon (1729-03-03)

[ARNE MAGNUSSON] TIL ABBESTE JUNIOR. København3. marts 1729.

Efter koncept (delvis egenhændig) i AM. 452, folio. Modtageren er vinhandler Johan Ludvig Abbesteé, om hvem se Personalhistorisk Tidsskrift 4 R. II, 53. På foden har A. M. noteret »A Monsieur Monsr Abbeste junior tres humblement«.

Monsieur, Høitærede gode ven,

Paa Hr. Borgemester Bussæi indleg af 1. Febr. udi indeværende aar, er dette mit svar, som ieg tienstl ombeder at De ubesverget vilde tilmælde min Procurator i Helsingør Monsr Hammer. At ieg aldrig skulde have erindret Borgemesteren om denne ringe pengefordring er hans ihukommelses feil. Thi ongefer anno 1715. 16. eller 17. hafde ieg den ære at møde hannem paa Børsen her i Kiøbenhafn, og erindrede hannem da om denne pengesag. hand der i mod spurdte mig om ieg hafde hos mig hans revers. Jeg svarede (som og sandt var) at den laae i lisland, men ieg kunde i mod betalingen give hannem mortification der paa. Hand svarede der paa, at slige sedeler kunde snart blive borte og fick ieg ingen anden beskeden her paa. Lod ieg saa tingen blive der ved, efterdi ieg merkede at Hr. Borgemester hafde da lige saa stor lyst til at betale som ieg siden hâr seet hannem at have. Alt dette er ubeviisligt, saasom vi var allene. Mig er og ligemeget, enten det troes eller icke. Thi det argument, at ieg skulde miste mine penge, fordi ieg icke hafde fordret dem i mindelighed, er i mine tanker icke af stor kraft. Hvad de bøger angaar som Hr. Borgemester foregiver at have laant mig ongefer for 20 aar siden, da tilstaar ieg hannem icke at have nogen bog fra hannem til laans. Men alle de bøger, som ieg haver bekommet fra hannem, haver ieg rigtig betalt, og de fleeste deraf meget dyrt, hvilket ieg den tid icke saa nøie agtede, saasom Hr. Bussæus var min gode ven, og den gang behøvede penge. Her udi vil ieg excipere tvende bøger, nemlig Platinæ de vitis Pontificum, og en Iislandsk bog kaldet Nials s. 2 saga. Disse tvende bøger haver 1 Hr. Borgemester mig foræret, den første 1709. som der staar paa reversen og den sidste for 3. eller 4. aar siden, men icke for 20. aar. Jeg vilde gierne forære Borgemesteren dem igien, men Platina er nu opbrændt. Den anden (Nials Saga) skal være til tieniste igien, naar Hr. Borgemester vil, Mig siunes at den er ongefer 1 & Dansk værd. Det 2 Hr. Borgemester lader sig forlyde med at ville stæfne mig for disse, saa kaldede, laante bøger, kand jeg hverken eller vil formeene hannem, men hand kand vel forud see hvad mit svar bliver til den stæfning: nemblig, at haver hand saa gode bevïser for hans fordring som jeg haver for min, da bliver billigheden paa hans side, ihvorvel det blef dog ikke andet end reigning imod pur forskrivelse. Nu er jeg forsickret, at hand icke kand bringe bevis til det som icke er, saa falder da dette af sig self, enten hannem behager at stæfne eller icke. Jeg vil og her bruge Hr. Borgemesters eeget argument og meener at det treffer her beder ind end om min fordring; nemlig, det skulde vere seldsomt at laane een 1. 2. 3. bøger og ikke kræve dem i gien inden 20. aar. Procuratoren Monsr Hammer forstaaer dette heelvel uden nogen min vidtløftighed, beder De vilde lade hannem dette mit svar tilkomme og recommendere hannem fremdeeles sagen, som kand komme i hvad langdrag den vil, naar ickun Hr. Borgemester bliver af med de penge som icke ere hans. Jeg er altïd.