Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Halldóra Aradatter (Yngre) (1729-08-23)

HALLDÓRA ARADATTER ÆLDRE OG YNGRE TIL ARNE MAGNUSSON. Haga23. avgust 1729.

Trykt efter original i Access. 1. Arne Magnusson har påtegnet brevet »Annammet fra Bildedals skib med Monsr. Peter Fæddesen«. I udskriften kaldes A. M. »ockar stor æru virdande elskulegumm brodur«.

Besvarer A. M.s brev (af 29/5) og gentager ønsket om at få deres afdøde broders datter sendt til Island; de vil ikke være i stand til at give noget underholdsbidrag for hende hos fremmede, og det samme gælder deres søster þórun, som håber at kunne få en pålidelig mand til at tage barnet med sig til Island. I et sammesteds bevaret brev fra A. M.s slægtning, sysselmand Ormur Daðason til eksekutorerne i A. M.s bo (3/10 1730) meddeler han: »Udi næstafvigte maanet bekom jeg brev fra Hage paa Bardestrand, som formælder, at kiøbmand Peder Feddersen skulde have obligeret sig til at tage imod barnet Anna Magdalene og føre det siden hid til landet. Alt saa ere mine ubegribelige tancher, at mine høibydende Herrer lader ham strax tage bem-te pigebarn i sin omsorrig og opfødsel, thi jeg maa forsichre mine gunstige herrer, at stor betaling er iche at vænte hos de gode folch, for Deres omkostning, uden ske kand i den jord Leining, som pantsat er til sal. Hr. assessor forleden aar, og var da hanz reigning paa 137 rd. ongefer, og siden som hand barnet bekostede til nyt aar 1730, menz jorden kand icke meer end 4 rd. hvert hundert, som giøre 240 rd.«

I Access. 1 foreligger ligeledes et dansk brev fra Thorun Are datter og hendes mand præsten Bjørn Jonsson Thorlacius på Garde til mademoiselle Anne Magdelene Magnus datter, 3. 8. 1734, hvoraf uddrag meddeles efter de to søstre H.s brev.

s. 15 Háttvirdande Herra!

Ydar elskulegt tilskrif i sumar medteked þockum vid aludlega, so vel sem adrar ærurykar velgiörder ockar náungum sem ockur margaudsyndar, hvad allt ydur drottenn med bestu launum urabune. þad ydur allt vel og luckulega lide, er ockur stór glede ad sannspyria, hvad gud sem leingst og best vara og vid haldast late. Góde Herra! þier minne[st] á þad unga stulku barn i brefe ydar, er under ydar gódu forsia er, og eru þar bæde forn og ny dæme til, ad yngre börn hafa hier á mille flutt vered og hafa ei sakad; Petur Federson mun kanast vid sitt loford i þvi efne, og var þad mótmælalaust af hönum giört, enn eingenn kann ad bidia um ábird, nie hinn ad taka, firer daudanum á nockrum, þvi hann er alstad eins vys. þier munud ydar velgiördum vid barned framhallda, á medann ei hyngad kiemst, enn ongvann veigenn vilium vær firra hana þeim velgiördum og sóma, er þier kunned henne ad veita; enn fiærre fer þvi, ad vid, adstodarlitlar af mannlegre adstod, efter þaug frafallenn kunnum henne adstod veita, edur miked penynga utlag henne til forsorgunar ad giöra. Sister ockar el. Þorun skrifade ockur til i sumar, hun vilde bidia þar sidra truverdugann mann hana hyngad med sier flitia, ei sagdest hun helldur enn vid penynga utlag ad sier taka, og er þar þo frekare forsion firer, þar sem þaug eru bæde, enn hia ockur ad forelldr. fra föllnum. Og þo adstod være, þætte ei óhægra henne forsorgun veita og adstod, i þvi giætum, og munde gud til sia, ad i einhvörn bærelegann samastad komast kinne, þo ei være þeim sem nu er yafn bodenn. þetta skrifum vid einlæglega, enn i ongvann máta ydur til stigdar, og bidium ydur i herrans nafne þetta firer ockur velvirda, enn skrifum hier þvi færra sem ydur til þeß og annars betur treistum. Góde Hr.! þier ávyked, ad vid legdum ord til um ydar tilmæle, og vonum vid, ad, sem af brefe födur ockar el. til ydar sia meiged, sie fullnægt. Vid endum nu þetta fáorda flyters blad med stædstu velvirdyngar bón a þeßu ósynelega páre, og qvedium ydur hverskins heilla óskum, og vilium alltyd vera ydar fátækar þienustu reidubunar sistur.

Halldóra elldre og Halldóra yrdre(!) Ara dætur.

»Hiærte kiære lille søster! Eders gode skrivelse er os i aar ved Havnefiords skibs ankomst vel indhændiget, hvorfore venligst tacke, glædendes os over eders heelse og velstand, og at I er vel recommenderet til det smucke herskab I nu have at tiene, ønsker Eder frembdehles ald løcke og velsignelse«. Meddeler, at Anna Magd. har efter sin afd. farfaders testamente arvet en del s. 16 jordegods (i alt 83 h.), som dog først tilfalder hende efter farmoderens død. Hermed oversendes for denne gang en nattrøje og 4 par strømper, endv. er indlagt 2 rdl. specie til et par tøfler.