Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Jón Árnason (1724-08-08)

BP. JÓN ÁRNASON TIL ARNE MAGNUSSON. Skalhollte8. aug. 1724.

Efter orig. i AM. 1057 V, 4to. Har sendt et kort brev fra altinget 18/8. »Skommu þar efftir - - - fieck eg bref Hr. Assessoris fra Eyrarbacka, fullt af vinsemd og þægelegleika efftir vanda (29/5) - - -. Þad er mier glede, og skal alltyd vera, ad ydur Hr. Assessor lydur vel, þott nockud kunne ad ad ama«. Vil sende sin søn Árni til universitetet, anbefaler ham til A. M. og beder ham med assessor Grams hjælp skaffe ham en energisk skolemester, da han trænger til tilsyn (vendte senere som sindssyg tilbage til Island). A. M. har i sit brev nævnt þórður þórðarson »ecke skillde hann hafa vantad peninga til ad ná syslunne, hefdi hann viliad sig þar til gefa, fovetinn villdi hafa lánad honum 50 rixd. og eg adra 50, enn hann villde ecke, og i þvi var han klókur og forsiáll, þvi eckert embætte er honum haglegra enn þad hann hefur, gete hann vid þad vered mier ad skadlitlu. - - - nu er komed su stiriölld og imisleg töpun á medal þeirra verslegu, ad alldrei hefur þvilyk vered i manna minne«. Det er ude med lagmand Odd, Johan Gottorp (sysselmand) trues med suspension, A. M.s slægtning den brave Ormur Dadason (sysselmand) bliver forfulgt af Joh. Gottorp og Snæbjörn Pálsson for sine embedshandlinger »eg þecke hann (Orm) firir skickanlegann mann, og giorande daglega frammfor i juris-prudentia, so sem hann hefur og hofud i betra lage«. Are Thorkelsson (fhv. sysselmand) med kone og børn har måttet klage til amtmanden over sønnen Teit (sysselmand), som har forgrebet sig på ham. Sysselmand Jon Isleifsson har kompromitteret sig ved en opdigtet proces. Sysselmand Markus Bergsson er heller ikke uden fare. Det vilde blive for vidtløftigt at referere alt, »einasta villdi eg giefa Hr. Assessori ad merkia, i hvorre oroseme þeir verslegu eru her á lande nu sem stendur, þvi þo eirn syslumadur hafe ecke neitt ad starfa i synu umdæme, þa verdur honum skipad ad gefa sig annarstadar til ad dæma i vanda málum og vera so a mille steins og sleggiu, eg meina, a mille tveggia, sem vilia hvor annars fordiorfun og ruin totaliter«. Har ikke kunnet bringe A. M.s hilsen til Sr. Lofft, som nu er død, han »bad opt firir mier og mynum med fliótande tárum, so eg vil ecke mißa þær bæner firir þusund rixdale, og ecke þusund þusunda«. Forretningssager. Beklager, at A. M. ikke ifjor har ladet sin slægtning Jon Magnusson, som er ret vel begavet, sejle ned [for at studere]. J. A. vilde have afholdt det første års halve bekostning; nu vil han søge præstekald og er fast besluttet på at gifte sig med en jomfru på bispegården Anna Margrete, hvad s. 27 J. A. frygter for vil mishage A. M., og som muligvis ellers kunde være forhindret. Sender kopi af det gamle brev ved Stadar-kirke. På et løst blad tillægges: Den tidligere rektor Erlendur Magnusson forlod forrige efterår skolen uden varsel og sendte som afløser Bjarne Halldorsson, som J. A. måtte antage, skønt han ikke behager ham, og vil gærne have ham erstattet af en anden. »Þad þike mier vest ad vid þa tvo, sem eg hefe att ad bijta vid nu i tvo vetur, ad þeir dimittera oduganlega pillta, þar kann ad verda af um syder barbaries; Biarne dimitterade i vor þa, sem ecke eru verduger ad sitia efst i nedrabeck, Ellendur hefur dimitterat þa, sem ecke ero hæfer ad sitia vid asnastaf«. þordur vil søge Árness-syssel, biskoppen frygter, at þ. i denne stilling for J. A.s skyld vil få ubehageligheder af amtmanden »sem eg heire ad vill mier lijted gott, en gud er sa sem skipter a millum ockar, jeg hefe ecke saurgad firir honum vatnsdruck«.