Magnússon, Arní BREV TIL: Beyer, P. FRA: Magnússon, Arní (1710-12-11)

[ARNE MAGNUSSON] TIL LANDFOGDED [P. BEYER]. Skalholt 12. (berigtiget til 11.) dec. 1710.

Efter uunderskreven koncept med skriverhånd i AM. 443, folio. Besvarer et brev af 12/8. »Nu som jeg skicker en liden læst til Garde paa Alptenæs efter noget tøi, som der hâr ligget siden i høst, saa tør jeg icke længer blive ude med at skrive«. Da folkene er fremmede, vil A. M. ikke med dem sende tidligere modtagne 100 rdl., heller ikke »den closter-breve-bog, som hos mig er fra amts-kisten og jeg i næst forgangne sommer skickede hen til landztinget til at leveres; men den, som jeg det samme hafde commetteret, glemte det uforvarende«. Bægge dele skal følge med et sikrere bud. Til den tid bedes have rede den dom, som på sidste alting gik i lagmand Sigurd Bjørnssons sag med tilhørende akter, endvidere dokumentet over den af Sig. Bjørnsson sidste efterhøst på Bessestad aflagte ed, samt akterne i Jón Hreggviðssons sag. Muligvis vil dog A. M. personlig afhente disse sager ved et besøg hos P. B., nar dagen bliver længere og føret bedre.

Ang. de nævnte retssager se Arne Magnusson, Embedsskrivelser, Khb. 1916.