Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Povl Beyer (1711-09-04)

LANDFOGED B. BEYER TIL ARNE MAGNUSSON. Bessested4. sept. 1711.

Trykt efter orig. i AM. 443, folio.

Veledle Hr. Assessor, Høyfornemme gode ven,

Hr. Assessors meget angenemme beærede af dato 1de septbr. er mig ved Deriß tiener d. 3. huius vel indhendiget, hvorfore s. 58 tienstskyldigst tacker, og slutter deraf, at min Herre icke vil udi en hast (eller formedelst andre, deriß vedkommende, irringer) forglemme det begynte venskab og fortroelighed, som jeg altid har baaren til min Hr. Assessor, der jeg udi saa maade for egen og mines veigne altid har fornummet hoß Dem oprigtig venskab, hvilcket jeg fremdehliß ønsker at maa continuere, og har jeg til dato icke fornummet andet endsom min Hr. Assessor har vildet baade mig og mine vel, hvormed, Gud være lofvet, jeg er meget vel fornøyet. Jeg vilde ønske, at et u-vorlig gemyt herudi Ißland vilde betemme sig og betencke, hvad det samme om mig for høye øfrigheden underd. foregifver og særdeeliß dend ven, som jeg mindst har formodet saadan bagkast fra, dend samme monne (nest Gud) omsider lære at kiende sig self, naar en gang hans geistlige samvittighed vil opvogne. De begærte documenter, som paa nestledne landsting af Hr. vice lavmand Eiolfsen, mig og andre gode mænd var forfattet, har jeg alt for 14 dage siden 2 de gienparter underschrefvet og forseiglet og effter begæring til bemelte Hr. vice lavmand overlefvert, som da sagde mig, at vilde have samme documenter i parat, naar de Herrer Commissarier behagede effter dem at sende, da skulde samme være til reede paa Næs, som og er i afftes silde kommen bemelte vice lavmands tiener Poul Odsen til mig med andre documenter, som skulde være af lige natur, og begærer at jeg dem vilde underschrifve og forseigle, hvorpaa jeg saalediß svarede, at de 2de gienparter, som allereede var underskrefven og forseiglet, kunde for det første til de vedkommende effter begæring lefveriß, og i det mindste burde jeg at have en half dagB tid til at efftersee saadanne documenter, som jeg med haand og seigl skal bekreffte. Alt dette u-anseet har jeg siden intet fornummet dertil, ihvorvel at documenterne som før ermeldt er udi Hr. vice lavmand Eiolfsens forvaring, og har jeg saa sandt som Gud lefver, icke en bogstaf deraf, jeg skulde tencke at bemelte vice lavmand monne betencke sig og ey giør store difficulteter herudi, allerheldst der ey saa formodentlig er at ventte udi diße ommelte documenter, at parterne skulde finde sig fornærmet.

De begærte 81 rixdr. specie følger hermed, og vilde jeg ønske, at min Hr. Assessor vilde samme heller begære hoß mig eller(!) hoß andre, maatte det behage ham saa, da er jeg vel til freds, at de 300 rixdr. croner blifver bestaaende hoß ham entten her i landet eller i Kiøbenhafn aaret omkring og saa lenge Dem self behager imod dend sædvanlig interesse, som gaar og gielder udi vore fædernelande, og behager min Herre fleere paa samme condition, s. 59 skal det effterkommis, og tør udi saa maade min Herre icke begære saadant af andre her udi Ißland. De ommelte ugyldige penge er mig gandske u-vitterligt, og vil jeg gierne derfore erstatte Dem hviß de prætenderer, naar Gud vil min Herre behager at bevise denne stæd dend ære med deriß gode og os angenemme besøgelse, hvortil, og til lidet at byde, siger Dem paa Gamle Nordske af hiertet Gud og velkommen. I det øfrige nest ald velstands erønskning og tienstl. hilsen fra min kieriste, mig og smaa børn Og jeg forblifer altid

Veledle Hr. Assessors tienstskyldige tiener
P. Beyer.