Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Jens Bircherod (1709-03-08)

BISKOP JENS BIRCHEROD TIL ARNE MAGNUSSON. Christiansandd. 8 Martii A0 1709.

Trykt efter egh. underskr. original i AM. 1057 IX, 4to. Udskrift ».. Arnas Magnusen Philosophiae Professor .. saaog Kongl. Archiv-Secreterer .. à Kiøbenhafn«.

Stavangerbrevene tilbagefordres og deri formentlig indeholdte oplysninger om et laksefiskeri i Halsne (Halså) sogn udbedes.

Nobilissime et Amplissime Dn. Professor!

Det schall altid være mig en glædelig fornøielse at fornemme deres gode velstand, som Jeg ønscher med all behagelig prosperitet stedze at continuere; Ellers eftersom Jeg ey alleene længe tillforn, men endog forleeden Aar hafde den Ære at tilschrifve Hr. Professor till Iisland ved Monsr. Christopher Vindekilde om de b[ref]ve, som hand efter revers hafver og tilhører Stiftskisten her, s. 68 hvilcket mit bref Jeg veed blef indhændiget, men Jeg og siden Adschillige gange ved mine Venner i Kiøbenhaufn, og i særdeelished min kiere Svoger Mag. Christen Lemvig venligen har ladet erindre Hr. Professor om svar og bemelte brefves tilbage lefvering her tili Stiftskisten; daa efterdi Jeg dog intet Svar i saa langsommelig tid har erlanget, og meget u-gierne vilde ved proces tiltale min SI. Formands Encke Frue Bispinde Stouds, icke heller kand tillade brefvene længer at være borte, og for rigtigheds schyld bør betimeligen vigilere derfor, behøfver og endeell af samme gamle brefve till illustration om endeell Gods her till Capitlet, som er till stor Skade, at vi har dem icke her nærværende, daa vilde Jeg hermed tienstvilligst bede Vellædle Hr. Professor, at ingen længre Ophold motte nu giøres med deres rigtig levering till mig, efterdi Jeg staar i fremtiden till Ansvar for mine Efterkommere, og for dødeligheds schyld vill hafve det i tilbørlig rigtighed. Beder derfor, at alle brefvene motte nu med foderligst inden Paasche blifve lefveret tili min Svoger Mag. Christen Lemvig; daa Jeg siden ved leilighed i Sommer kand faae dem herop, thi uden Kongl. bevilling lader Jeg det nu ey længer saaleedes henstaae, men om Jeg dem ey erlanger, som melt er, aarsages imod min Villie at supplicere derom till hans Kongl. Maytt.; I særdeeleshed som Jeg og mine bønder i Mandals Sogn er stefnt for et laxefischeri med nod, som har tillagt Bispestolen af gammell tid, og brefvene derpaa er borte, daa som Mandal ligger i Halsne Sogn, som ellers kaldes Halsaa, og efterdi iblant andre brefve, som Hr. Professor har efter den specification mig er meddeelt, findes indført i(?) om part i Halsne 1512; daa vilde Jeg tienstlig bede, at det motte eftersees, om samme part icke kaldes Hiorteland, og om deri næfnes nogen nod til samme part i Halsne, saasom Jeg vist troer, samme bref maa handle om Hiortelands Gaard og Capitelets part i fischeriet i Halsaa Sogn, det er en laxe-gaard, og nu vill de disputere, at bønderne har ingen Rettighed till nod at fische lax med; Findes der noget i om nod, og hvor mange faufne den schall være, daa var det mig till stor tieneste, Jeg derom motte underrettes, og vill herom med allerførste bede om Hr. Professors gode Svar; Hvormed Jeg næst all Guddommelig protections forønschning stedze forbliver

Vellædle og Høitærede Hr. Professors
skyldigste og tienstvilligste tienere
J. Bircherod.