Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Johannes Brøgger (1695-04-30)

J. BRØGGER TIL ARNE MAGNUSSON. Bergend. 30. April 1695.

Efter orig. i AM. 913, 4to. Adr. »Mr. Arnas Magnussen, presentement a Leipzig«. A. M. har på bagsiden skrevet nogle bognotitser samt verset

Gaspar fert Myrrham, Melchior thus, Balthasar aurum.

Hæc tria qui secum portârit nomina Regum

Solvitur à morbo Domini pietate caduco.

Første linje af ovenanførte vers skulde ifølge middelalderlig folketro læses mod epilepsi.

Monsieur!

Nest største tacksigelße for gode conversation og omgiængelße i Leipzig beder ieg ydmygst om forladelße, at ieg mit til Eder giorte løfte ei før har efterkommet, og er min ringe underretning om det begiærte, som følger:

1. Den Bibel er det Nye Testament dog ei gansche, men ikkun Evangelia og Act. Apost., og var deraf 2 Exemplaria, et med Glagolische bogstaver, som er saaledis (en prøve gives). Det andet Exemplar var med Cyrulische bogstaver, som er saaledis (en prøve gives). Her har I den første lined(!) av Matth.; om de sidste synes mig, at de med Græcische bogstaver mestendeels over eens kommer. Hvad Sprog endelig og hvad Bogstaver s. 85 det er, giver Tentzel underretning om i hans monatlichen Unterredungen 1690, naar hand recenserer Erasmi Francisci beschrivelse om Crain.

2. De to bøger in folio paa plat tydsch havde gansche ingen titul, men bag i, der bogen endtis, stod aarstallet, naar de var trøckt; stædet hvor de var trøckt kunde ieg ei heller finde, og haver ieg ei paa nogen bog værit saa forbistret som paa den.

3. Med Cellarius havde ieg den ære at tale, og gav mig navne paa nogle av sine disputatser i Historische og Philolog. Materie. 1—6 (titlerne anføres). Alt hans smaat, som hand haver schreven, kand bekommes hos een bogtrøkker i Halle ved navn Christopher Salefeld. Jeg var og hos Thomasius, som gav underlige Censurer om folck, hand kiendte Christian Reitzer og Wildschütz.

4. Kirchmayers Disputatser og alt andet hvad hand har schreven kand bekoinmis hos een i Wittenberg, ved navn Schrødter om ieg ret erindrer. Dette er den ringe underretning, som ieg kand give herom; vil ønsche ieg kand være saa løkkelig og komme over det Andet i Holland, som eder er meere machtpaaliggende, da schal intet være mig kiære(!) end at ieg derudi kand lade see, at ieg stetze vil blive

Eders ydmyge tiener
J. Brøgger.