Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Ormur Daðason (1729-09-28)

SYSSELMAND O. DAÐASON TIL ARNE MAGNUSSON. Hamraendum28. sept. 1729.

Efter orig. i AM. Access. 1. Takker for A. M.s brev af 23/6. »Mier þike Monsr. Brinjulfur hafa sunged hlutar versed med syna fullmagt Proficiat ei«. Beder om A. M.s bistand til købet af ødeparterne på Raudasand og berører sit og A. M.s mellemværende. Lover brevkopi med aftegning af Hannes Eggertssons segl. Snæbjørn står ikke til at hjælpe »hanz ògiæfa er allt ofstór – – þvij Snæbiörn er eins og sá steirn sem hrapar ur háfu fialle, ad hann tekur hvert ólucku kasted efter annad, þar til hann sundur molast«. Gør rede for gælden i Videdalstunge med henvisning til forskellige bilag, og beder A. M. støtte nogle andragender fra ham til stiftamtmanden ang. hans embedsvirksomhed i Dala syssel, »enn assistence ad fá i soddann sökumm hiá vorumm heil. Arinbyrne (ↄ: amtmanden) er ecke ad vænta«.

Foruden nogle seddelnotitser af O. D. er her endvidere indlagt et islandsk privatbrev af 23. 9. 1727 fra præsten Eiríkur þorvarðsson på Hofteig til præsten Ólafur Eiríksson på Store Holt i Saurbæ, hvori forklares vanskelighederne ved at nå en tekst af digtene Aradals óður og Ljúflings kvæði samt efter Jón litli lærðí fortælles om hans fader Jón lærði (hans bragur med lilju lag til ære for alverne og disses taknemlighed).

Efter Arne Magnussons død 7. jan. 1730 overdrog boets eksekutoier, professorerne Bartholin og Gram, sysselmand O. Daðason at varetage dettes interesse på Island. Af den påfølgende brevveksling foreligger i den Arnamagnæanske samling 3 breve til bægge eksekutorer af år 1730 og 1 til Gram 1731. 1 det Kgl. s. 111 bibliotek (Gl. kgl. sml. 1101) findes 9 breve fra O. Daðason til Gram, fra årene 1730—34. Hovedindholdet angår afhændelsen af A. M.s jordegods på Island og inddrivning af de udestående fordringer til bedste for A. M.s arving her, broderdatteren Astrid Magnusdatter, hvorhos forskellige andre forhold berøres, også O. D.s personlige anliggender — han, der var A. M.s fætter, vidner, at A. M. »mig som sin egen egtefød søn opmandede, og siden ved skilsmisse blev mig udi alle nødvendige ting behielpelig«, Han nedsendte flere gange afskrifter af gamle breve (ligeledes, som det synes, nogle originaler; se indlæg til brev af 14. avg. 1730, AM. 1058 V, 4to), samt membranfragmenter. Af de til P. Vidalin udlånte sager tilbagesendes en Snorre Sturlason. A. M.s ældre broder Jon Magnusson må han (3/10 30) anbefale til overbærenhed, i anledning af hans 3dje hordomssag, og bebuder fra ham biografiske oplysninger om A. M.