Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Ísleifur Einarsson (1705-09-22)

SYSSELMAND ÍSLEIFUR EINARSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Felle i Hornafirded. 22. Septembriz A0 1705.

Efter orig. i AM. 450, folio. Takker for behagelig samtale på sidste alting og forudgående velvilje. I anledning af den nødvendige forordning om husbonder og bønder (15/5 05) fremhæves, at en bestemmelse om faste landemærker mellem ejendommene vilde være gavnlig. Har indsendt kopi af sit beskikkelsesbrev for det halve Skaftafells syssel; han og hans broder har i forening sysselet udelt, skønt efter indbyrdes overenskomst Olav tinger syd for Skeidaråsand, Isleiv øst for. Han formoder, at en ung mand i Mula ting har tanker på I.s del eller det hele syssel; anser det for heldigst, at intet bortgives, før det hele bliver ledigt. Da det er meget besværligt at føre sysselafgifts-vadmelet til altinget eller Bessastad på grund af de farlige jøkelelve, ønsker han at kunne betale hele sysselafgiften i den nærmeste købstad Djupavåg.