Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Ólafur Einarsson (1704-11-26)

SYSSELMAND ÓLAFUR EINARSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Loffttsölumm vid Dyrhóla i Myrdald. 26. Novembriz Anno 1704.

Efter orig. i AM. 453, folio. Adr. til A. M. taa Skaalhollte«. Ifg. A. M.s påtegning er brevet besvaret stil fullz« 13. dec. 1704.

»Edala Herra Konglegrar Mayst. sendebode Monsiör Arnne Magnus son Elskuleygi vin og iffermann med undergieffnne þienustusamleg heylsan.

Næst bestu oskum þaa fylgir mitt astsamlegtt þachlæti, bædi firir prydelega og somasamlega hierkomu, samtt samveru alla vid eyrnn og sierhvörnn i þessu hierade, so og seygi eg ydar herradom audmiukar þachir, bædi firir höffdyngzleg utlaat sem og æru og virdyngar mier og mynum audsyndar. Vyst saa eg þad og sie þad Herra, mier villdu þier og giördud til æru og virdyngar i allre ochar samveru hier, og þaa sydast ydar liuffa s. 141 lytilæte, ad helldur vikud ad minu litla heymili hier vid Dyrhóla enn annarz stadar, geffandi þvy naffnn, aadur vid skilldud, mier til virdyngar, og þar aa offann höffdyngzleg utlaat vid þienara myna ad skilnnade firir utann Jökulz aa. Bidiandi ydar Herradom mier til goda ad hallda vanskichun myna sem framm heffur matt koma i eyrnn og annann maata, sem og dauffann adbunad, og vidskilnnad minn daparann(!). Enn myn skillda er Herra, ydur ad þoknnast eff kinne, edur være eg i þvy nochuru nytur, ad þar frammkoma kinne sem ydar godu giede betur lyka mætte og þad hreynlega i öllumm eynffaldleyk, so sem ber ad vera, kiosandi sem leyngst idar hilli og vingan til myn, eg meyna i öllu riettu og tilbærelegu, sem baadum somer ad vera, ecta. Echi neytt nylegtt heffi eg ydur Edala Herra til ad skriffa hiedann aff platzum, sydann hiedann reystud, mannheylltt og osiuktt, vedratta blyd og æskileg þad aff er þessumm vetrar tyma (loff gude). Mun ur þvy Edala Herra lögmadurenn haffa feyngid gott fære yffir fiöllinn, hvorz eg oska og bid ad skied heffde«.

1. Har fået opfordring (fra den enes søn) til at forlige to bønder, men har svaret, at han kunde ikke gøre det uden nærmere anvisning af A. M., da de havde givet fra sig skriftlige klager mod hinanden.

2. Håber at A. M. har fået den tidligere lovede »sögubók«. Det tidligere omtalte »kver«, som indeholdt domme og akter af lagmand Finnboge, har ikke kunnet fremskaffes fra lagmanden (Sig. Bjørnsson), som ikke blev truffen hjemme.

3. Skal skaffe nærmere underretning om Vestmanneyjars retning i forhold til »Hierleyffz haugc; bekræfter, at A. M. har kunnet se »Hierleyfs höffde« fra Vestmanøerne.

4. Fremhæver vanskeligheden ved at fodre alle de kreaturer, som hører til Thykkebæ kloster, og klager over, at en svoger af ham, Sigurður å Ketilsstöðum, har villet påklage hans græsningsret hos ham, samt ophidser folk imod sig og lader ham bagtale overfor A. M. — føler sig krænket »madur er madur, Herra«. Vil overdrage en tidligere tjæner sin gård Loptsalir ved Dyrhólar, men mener selv at have ret til en del af Ketilsstaðir — overlader afgørelsen til A. M.

5. Fremstiller et klagemål i anledning af, at han har tilegnet sig et stykke drivtømmer, som senere er drevet op på en anden forstrand.

6. Beder om udskrift af et forlig.

7. »Konens« kirkegang efter barnefødsel er vel overstået.

8. Har haft besøg af Magnus Sigurdsson fra Brødretunge; om hvad da forefaldt, har han udførligere tilskrevet biskoppen: M. S. oplæste først en venskabelig anmodning om at få landskylderne udbetalt, forlangte dem dernæst skriftlig under ansvar, sendte tilsidt en åben seddel, hvoraf kopi medfølger (mangler). Mange spår O. E. ilde på grund af hans optræden, er selv noget betænkelig ved ikke alene at beslaglægge ejendommene, men at tage både dem og indtægterne til sig og har medfølelse med M. S.s hustru Tordis. Hentyder til en samtale med A. M. om dette æmne; må være forberedt på en stævning til foråret. (A. M. havde efter sin retsforfølgning mod Magnus Sigurdsson krævet hans gods beslaglagt. Sml. Arne Magnusson, Embedsskrivelser nr. 35 og 37.)

s. 142 9. Klager over, at fiskerne ikke vil betale havnetold til jorden Dyrhólar, og beder A. M. at sende sig en udtalelse herom, som han kan oplæse på tinge.

10. Sender register over Thykkebæ klosters synsforretning (úttekt) år 1684.

11. Mener at være forfordelt m. h. t. omkostningerne ved Thykkebæ kloster. Forespørger sig a) om erstatningsmåden for bortdød »kugildi«, b) om behandlingen af de af fæstere byggede, overflødige huse, c) om ansvar for den af fæstere ved fardag leverede kalv. »Mitt höffud er echi alltt jaftntt samkvæmtt vid vitzmune og skilnyng sumra Myrdalynga. Eg villda Herra, eg næde opttar til ydar enn eg næ; martt gott maatte eg aff ydur læra og badum ychur lofflegu herrumm, þaa hellst off stutta og skamma stund er samann vorum« …

Olaffur Eynarz s.

»NB. Eff þier giætud nu Herra lied mier skiemttunar bók i vetur, þæda eg giarnnann, hellst sem meynid sem echi firre heyrtt heffi, eg skal taka til þachar, þoo ey sie nema lytid kver, og so til ydar apttur med skilumm komast laata. Ætyd sælir.«