Danmarks Breve

BREV TIL: Jón Halldórsson FRA: Arní Magnússon (1729-06-18/1729-07-10)

ARNE MAGNUSSON TIL PROVST JÓN HALLDORSSON. København] 18. juni (—10. juli) 1729.

s. 186 Kun i dansk oversættelse (ved rektor Thorlacius) er bevaret et brev fra A. M. til provst J. H. om det ved Københavns brand lidte tab, dat. 18. juni 1729, aftrykt i Badens universitets-journal IV, 1796, s. 7—9 og meddelt udgiveren af gehejme-arkivar Thorkelin, hvortil slutter sig et kortere uddrag af et brev 10. juli 1729 om samme æmne; af brevet har Werlauff derefter i Nordisk Tidsskrift for Oldk. III, s. 106 ff. givet et referat. Af univ. journ.s tekst er nedenstående et optryk.

Hvad jeg i Særdeleshed kan skrive om mín egen Tilstand, er det, at jeg lever ved Helbred; ellers har jeg siden i Fior oplevet en Begivenhed, jeg ikke saa snart vil glemme, om jeg end skulle leve i nogle Aar.

Uden Tvivl har deres Søn Mr. Finne(!) allerede tilmeldet dem den store Ulykke, som overgik denne Stad i sidste Efteraar. — Der bleve saa at sige alle de Bøger opbrændte, som vare i Staden, saa jeg troer at det Tab vil ikke i nogle Aarhundrede tilfulde erstattes, ligesom det og er vist, at noget deraf aldrig staaer til at oprette. — I Bibliotheket oven paa Trinitatis Kirke vare mange Ting, som Verden nu ikke mere eier; hvilken Skade ikke kan afhielpes. — Vel fik jeg reddet alle mine historiske Haandskrivter (Sager), men et heelt Læs (ingens acervus) af gamle, for en stor Deel Danske, Svenske, og mange Islandske Documenter har Ilden fortæret. — Der brændte de beste Copiebøger, jeg troer kan haves, af gamle Islandske Breve og Transaktioner, hvis Mængde og Godhed var lige stor.

De veed hvor flittigen jeg har ladet afskrive gamle Breve allevegne fra, saa den Samling var voxen til mange Pakker. — Alt hvad der var ældre end 1550 er opbrændt; det yngre er i Behold, men altsaa uden Hoved. — De Afskrivter, jeg lod tage af Brevene fra Skaiholt (Stiftskisten), som og af Kirke-Documenter paa Island, har jeg beholdt ubrændte.

Af (Kongelige) Retterbøder eiede jeg bedre Exemplarer, end de fleste andre, af Bispernes Statuter, med mere; men det er alt opbrændt.

Jeg eiede ret gode og mange lovgieldende Dokumenter, angaaende Kirkernes Eiendomme og Rettigheder (Maldager); det gik samme Vei. — Jeg havde giort adskillige Fortegnelser over Historier og Poesier, med korte Anmærkninger og andet deslige, som kunde tiene den, der maaske siden ville skrive Historiam Literariam Islandiæ; men dette er nu saa aldeles ødelagt, at deraf ikke er et Blad tilovers. — Jeg havde optegnet, hvad mig var forekommet, om de gamle Biskopper, Befalingsmænd og Lavmænd paa Island. — Fuldkomment var det vel ikke; men kunde dog nyttes. — I en dertil indrettet Fascikel havde jeg optegnet eet og andet, henhørende til deres Biographier, som i Island siden Reformationen have skrevet Annaler, de rebus antiqvis, de Philologia nostra, de jure & c. — Dette var noget af det fuldstændigste blandt mine Collectanea, og havde kostet mig megen Umage. — Det brændte altsammen, og jeg anseer det for noget, man aldrig mere kan komme efter, da meget deraf var bygt paa gamle Folks Fortælninger, samt excerperet af Dokumenter, som nu ikke mere haves.

Der var Vita Arngrimi Jonæ, som var næsten fuldbragt og temmelig god; den gik forloren. — Riskop Magstr. Brynjolv Svendsens Vita, forfattet af Hr. Torfe i Baj, havde jeg og; den er borte. — Kort sagt: alt dette er reent ødelagt; og dog kunde man finde sig deri, hvis det var mueligt, at bygge paa en nye Grundvold; men dette lader sig ei saa let giøre, da alle Dokumenterne ere tabte. — Jeg eiede de fleste eller alle Islandske Annaler, som af adskillige ere skrevne i forrige Seculo; for Ex. af Biørn paa Skardsaa, s. 187 Hr. Gundlog i Waldholt, Hr. Sigfus Egilson, Haldor Thorbergson, Hr. John Areson i Vatns fjord, Hr. Haldor i Gufedal, Peter Einarson paa Balleraa, John Sivertsen i Karenæs, Hr. Thorlev Clauson og Odd Erichson paa Fitiar. — Jeg havde og varias variorum Relationes om Algierernes Røverie paa Westmannøe, ligesom jeg og selv der paa Øen havde optegnet meget didhørende: — Alt dette er forloren, saa jeg nu ikke eier eet Blad af disse Annalibus recentioribus, eller hine. — Jeg kan ikke eengang ret erindre hvad jeg har mistet, uden naar det hændelseviis falder mig i Tankerne. — Dette Tab af mine Bøger har storligen forandret mit Sind, og udbreedt ligesom en Døsighed over mine Tanker. — Undertiden tager jeg mig Skaden nærmere, atter andre Tider beleer jeg mig selv og mine Griller. — Omtrent 40 Aar har jeg brugt til at samle paa disse Sager, og anvendt mange Penge derpaa, og nu ikke udrettet andet derved, end at det samlede i en Times Tid eller kortere, er bleven et Rov for Ilden. — Men hvorledes dette end er gaaet, saa vil jeg dog herefter, som hidtil, bruge disse Smaating til Tidsfordriv; hvorfore jeg og beder dem, paa hvis Venskab jeg har havt saa mange Prøver, at de ville besørge mig afskreven Copier af alle gamle Brevskaber, de kan overkomme, som ere ældre end 1560, dog forstaaer jeg ikke derved de Skalholtiske eller Kirkernes Dokumenter; thi disses Afskrivter haver jeg i Behold. — Mine Sæmunds Edder ere alle brændte. — Dersom de haver to Slags Voluspa, saa beder jeg, de lader mig faae dem. Af denne Ode var to forskiællige i den Edda, jeg fik fra dem, skreven i Qvarto af deres Fader, ligesom og i et andet Exemplar, jeg havde faaet fra Sairbaj paa Kialarnæs. — Hvis Mag. Brynjolvs Exemplaria vare at faae, skulde man let see, at han haver havt og ladet udskrive nogle flere af disse gamle Dokumenter, end vi nu have.

Vores Rector sal. Olav, har skrevet mig, hvilket Brev og er brændt, angaaende een af disse Oder, om jeg husker ret, Hrafnagaldr Odins, at Mag. Brynjolv haver ladet denne Ode opskrive efter et enkelt, gammelt og skident Blad, hvilket han, saavidt jeg erindrer, udtrykkelig siger var defekt i Enden; og det samme kan mueligt have Sted hos flere. — Dette er nu alt for mig ligesom i en Taage, da jeg har mistet Dokumenterne. — Saadant Mørke er nu kommet over disse Studia, at om 100 Aar vil der ikke blive meget af dem tilovers. — Paa Bibliotheket over Trinitatis Kirke, især in Bibliotheca Beseniana, brændte meget, som angik dette Studium, ligesom og hos mig, saa man nu haver kuns usammenhængende Fragmenter tilbage, uden af de Islandske Historier (Sager), skiønt endog de, som handle om Island, indeholde meget taabelig Sladder.

10. juli 1729.

Om de papistiske Sange faaer jeg nu ei Tid at handle; jeg faaer dem vel siden fra Dem ved Leilighed. — Jeg troer De frem for nogen anden kan og vil skaffe mig Copier, af de gamle Breve, som Amtmand Fuhrman fik efter sal. Gudmund Thorlevsen. — Eet af dem skal være, som man har berettet mig, fra Magnus, Biskop i Skalholt; men Aarstallet veed jeg ikke. — Sendt Biskop Arnes Brev, angaaende Kirkebaj paa Westmanøe 1280.