Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Ásbjörn Joachimsson (1711-09-26)

ÁSBJÖRN JOACHIMSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Skaalhollteþann 26. Septembris Anno 1711.

Trykt efter orig. i AM. 445, folio. Beder A. M. hjælpe ham eller efter hans død hans børn til deres ret — med henvisning til sin skrivelse af 29/7 til kommissærerne (aftrykt i A. M., Embedsskrivelser s. 467). Ang. selve sagen, se Embedsskrivelser nr. 133. I AM. 445, folio foreligger A. J.s erklæring til kommissærerne 29/10 1703 om den ham for trodsige ord mod senere lagmand L. Gottrup overgåede hudstrygning med bøn om oprejsning for den lidte forurettelse; endv. A. J. til kommissærerne (ved overdragen fuldmagt): a) þingvóllum 20/8 1708. Har erfaret, at der er udgivet kgl. befaling til, at hans sag skal optages og pådømmes af kommissærerne, men at dette endnu ikke er sat i værk, beder dem derfor hjælpe sig til, at den kan komme under dom; b) Við Öxará 26/8 1709. Gentager sit andragende, da han forgæves forrige sommer har henvendt sig til kommissærerne; c) Ovenanførte skrivelse af 29/7 1711.

Velædla Hr. Commissarius Arne Magnusson.

Jeg hefe ydur og Hr. lögmannenum Paale Jonssyne Widalin næstlidna 29. Julii lated tilskrifa eitt bref, þess efnes, ad þier þo villdud einhvern lima hialpa mier til þess riettar, sem minn allranádugaste Herra kongurenn hefur mier viliad unna, og eg meina mier bere af lögmönnunum bádum Sigurde Biörnssyne og Lauritz Christianssyne Gottrup, so sem þier sialfer af fyrskrifudu brefe hafed sia kunnad. Nu þar þier mier hier nu nálægum sagt hafed, ad þetta ecke stande i ydar valide, sökum adgiörda leyses vice-lögmannsens Odds Sigurdssonar, þa synest mier lyklegast, ad þetta mune so leinge undanndragast, ad eg mune riettlaus deyia, og verdur þad þá so ad vera, samt bid eg ydur Hr. Commisarius Arne Magnusson, enn nu einu sinne ad þier þo fyrer guds skulld vilied hialpa mier til riettar, so miked sem þier gieted, og skyllde þar ad koma, ad eg, ad mier lifanda, aungvann riett fá kynne, pá bid eg ydur audmiuklega so til ad sia, ef mögulegt verdur, ad min fatæk börn fáe po nockra rietting, a þeim stóra órette, sem eg pykest lided hafa; fel eg ydur so petta efne a hendur, til þeirra adgiörda, sem ydur synast christelegar vera og riettvíslegar, þar sem aumur forsvarslaus madur á i hlut, og mun eg so hier vid lenda lala, par allar minar undannfarnar ummkvartaner hafa hingad til so litels orkad. Eg befel ydur gude og er

ydar audmiukur þienare
Asbiörn Joachimsson.

Vidstadder vorum vid underskrifader, þa Asbiörn Joakimsson bad Þorstein Kietelsson ad skrifa sitt nafn under þetta bref. Las Þorsteinn Ketelsson brefed upp firir Asbyrne, og sagdest Asbiörn vilia pad so stylad hafa. Sidann skrifade Þorsteinn s. 224 Ketelsson Asbiarnar nafn under brefed i hanns vidurvist, og afhendte honum so brefed sialft. Þessu til sannenda merkis, setium vid ockar nöfn og signet hier under i Skaalhollte á deige og áre sem fyrskrifad stendur.

Þorgils Sigurdsson.
Þorsteirn Sigurdsson.