Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Eyjólfur Jónsson (1724-10-02)

SOGNEPRÆST EYJÓLFUR JÓNSSON TIL ARNE MAGNUSSON. [Völlum] 2. Octobris 1724.

Efter egh. kopi i AM. Steph. 60. Blev meget glad ved at modtage brev fra A. M. dat. 14. maj og forklarer, hvorledes krigsuroligheder og forsømmelighed s. 233 er skyld i, at han ikke har skrevet til A. M. siden hans bortrejse fra Island. Er ugift; har nylig mistet sin mangeårige husholderske, en moster. Svarer således: I. Har med stor interesse gennemlæst Torfæi fra A. M. modtagne Series regum Daniæ og priser T. som den, der har gendrevet gamle vildfarelser. Siger A. M. tak for, at han har skrevet T.s lævned, og tilføjer nogle oplysninger om hans fødselssted og dåb. II. Udtaler sin glæde over A. M.s tilslutning til hans mening om, at der har været 2 lagmænd af navnet Hrafn Brandsson, og gennemgår overordenlig udførlig Bjørn på Skardsås afvigende opfattelse. III. Forklarer A. M. sine grunde til at betragte Einar Hafliðason som forfatter af den annal »er eg hef«, og som han har benævnt efter ham, og føjer hertil: »A. 1691, þaa eg var i S-nesi (sål.) hjaa forelldrum minum, saa eg aptan vit sögr Viga Glums og Isfyrdinga, skrifadar og ledar þaangat af Hr. Sigurdi sal. Bjornssyni fraa Saurbæ, annalzbrot gamallt, illa skrifat, verr daterad, verst tracterad, ei lengra enn a 4 örkum, er inni hafdi at hallda margt hvad af mjer ósed aadr og sidan, er giorst hafdi hjer aa nordrlandino exacto medio seculo 14. aa dogum Jons skalla og Petrs Holabiskupa«. Derefter følger et indholds-referat ang. Gizurr galli, þórður Jónsson og Einar Hafliðason, som viser, at kilden er Flateyjar-annáll. Brev-kopien afsluttes således: »Hjer eptir let eg fylgja i brefino descriptionem annalsins, og so annat minnr markverdt, og skrifa þvi ei þar ut af fleira«.