Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Steinn Jónsson (1728)

RISKOP STEINN JÓNSSON TIL [ARNE MAGNUSSON]. [Hólum] 1728.

Efter en år 1729 tilsendt kopi af et 1728 forlist brev (indlæg til brev af 9. okt. 1729 i AM. Access. 1). Takker for brev af 14. juni og medfølgende bøger »bádar effter veniu so sem hlæjande lán frá ydur«. Begynder at mærke alderen (68 år gl). Povl lagmand er jo nu død »Verda má alþynges menn og adrer sakne hans einhvern tyma, kannskie þad sie allareidu skied á þessu sumre, hvar umm eg vil ei fiölyrda«. A. M.s fordring i P. Vidalins dødsbo er større end hele boets masse, hvorfor S. J. på sin dattersøns vegne fragår arv og gæld. Kunde på grund af beskadigelse ved fald fra hesteryg ikke overvære skiftet, men ved »ad ecke hafa þar oll kurl til grafar komed«; mr. Jon Olafsson vil kunne erindre forskellige bøger m. V., som ikke er indførte i skiftebrevet. Forskellige tilsendelser: »Effter Asmund saluga Einarsson fundust aungvar þær droslur, sem ydur kunne i neirn máta nytanlegar ad vera, enn nu hefe eg sankad samann nockrumm kálfskinsbrefumm, hver eg sende ydur, þo eg vite valla, hvört þier vilied virdast til ad lesa þau. Med þeim filger þad innsiglada kálfskinsbref, sem þier minnest á, og mier er ecke vel lesande, vidvik(i)ande Hofda á Hofdaströnd og Bæ, so og postilla Hr. Gudbrands heil ad minu vite, enn þó illa conditonerud. Eg hefe ecke viliad lata binda hana upp afftur, med þvi eg veit, ad hun fær betra band hiá siálfumm ydur enn hiá mier. Bókenne þurfe þier ei afftur ad skila, þvi ad hun má vera ydar eign, ef þier vilied hana eiga, þo hun meige ecke heita Augmentum Bibliothecæ. Eirnenn sendest ydur med adurnefndu skrudda Hr. Oláfs Hialltasonar, sem mier hefur einhvern veigenn i hendur borest, og eg veit ecke, hvört s. 257 ydur fyrer sióner komed hefur; þier lesed skræduna, ef þier virded hana þess, enn ei vardar mig, ad hun kome til min afftur, allra sydst á næsta aare. Ecke undrast eg umm nein þau bref, sem hiá ydur liggia og stólnumm vidkoma. Eg fæ þau med hentugleikumm, þegar ydur gott þiker. Strax samstundeß sem eg fieck ydar bref i sumar, sende eg gagngiort til brodur ydar Seignr. Jóns Magnussonar copiu bokena er þier ámintust: Jeg skillde siálfur hafa brefenn láted utcopera ydar vegna, hefde eg vilad hver vered hefde, sem þier villdud lata utskrifa ur bokenne etc.«.