Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Jón Ketilsson (1711-09-10)

JÓN KETILSSON TIL ARNE MAGNUSSON. Reydarfiardar krambudAnno 1711 d. 10. 7bris.

Efter egh. underskreven orig. i AM. 451, folio. Har af Karlamagnús saga kun set »Agalandi þatt«, som A. M. vistnok nu besidder: besværer sig over usande rygter om fortielse ang. sagaen. Beder om A. M.s velvilje overfor en søn, der skal i Skalholt skole. þorsteinn Sigurðsson har for A. M. dette år medført alle gamle pergament-bind.

Hans Konglegrar Maist. Secrethera assessore

H. Arna Magnussine Audmiuk heylsan.

Hier med jafnframt minn herra vita læt, ad eg hannz brief medteked hefe daterad 5. Augusti, fyrer hv(e)rt honumm audmiuklega þacka, hier med hanns Hd. vita læt, ad eg ecke fyrr enn nu hannz brief mier tilskrifad sied edur medteked hefe, enn uppa briefsinns innehalld er mijnumm H. þad ad seya i einfalldlegasta máta, ad alldrey hefe eg blod edur blad (hvad miklu sijdur annad meira) á mijnu heymele hvorke til láns nie eignar haft og alldrey Kallamagnusar sögu á kalfskinne sied fyrer utann Agalandi þatt, hia Sr. Þorsteyne S. Jonssine, hvor eg higg mijnumm Herra i hönd komenn vera, og þad leinge sydann; enn med þvij mier er okunnugt mannsins nafn, hvor ydur adrar skröksogur hefur flitja matt, kann eg ecke ad vita, hvadann alldann liggur, utann med so móte vera meyge, ad eg tildirfdest effter ordumm heydurlegs Sr. Þorvallds Stephanssonar barnkind myna i skóla láta, mætte vera helldur enn eche sád á klafann fyrer honumm, þar hann einstædyngur munadarlaus og máskie penijngalijtell þángad kome, enn eg so partiskur þræll finnast skillde, þar mijns Herra utriettyngar-menn i ollumm áttumm umm soddann hlute vered hafa, enn eg af þrælsskap hia mier hallded og ecke vilja auglijsa! Þessu get eg til þeyrra, sem mijn edur minna framgáng til nockrar godrar frammkvæmdar ecke s. 274 siá vilja, hvad eg þó af öngvumm manne þikest forskulldad ad hafa, enn mijns herra ord mættu barnenu umm allt bak ryda, hvort hier i lande edur i Kaupennhafn vera kann. Enn mótmælis ord af mijns H. hende af bid eg i audmiuklegasta máta umm þennann Eynar Jonsson, sem til er vonande ad næstkomanda hauste mun til Skalholltz hrekiast, enn medmælis ord dirfist eg eckert minn Herra umm ad bidja, þo frietta meige, ad mörgumm fyrer eckert gott giöre, sem eruverdur kunnijnge minn Biörn Sigfusson og marger adrer hafa mier fortaldt. Enn umm bokfell, edur hvad vera kann utann umm kver, er mijnumm H. þad ad seigja, ad erugofugur Þorsteirn minn Sigurdsson (hvor barnkind minne fyrer eckert gott giörde) hier umm reiste, og beid hier eckert kver i sijnu bande helldur enn fiskurenn i Fródárhladanumm fordumm dag, þar eg meinte þó minn H. edur hanns utsendara eckert ummvarda, hvar umm eg beplikta mig effter ad siá frammveiges ef life. Eckert hier nu fleira umm, utann befala minn Herra med giörvollumm hag under nadarskiól Jesesu(!) Christi,

sem er og blyfur mijnz herra þienari
i allann máta mogulegann
Jón Ketelsson.