Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Páll Ketilsson (1710-05-08)

SOGNEPRÆST PÁLL KETILSSON TIL [ARNE MAGNUSSON]. Slitandastödumd. 8. Maji Anno 1710.

Efter orig. i Islands landsbibliotek (J Sig. 98, fol.). Takker for A. M.s bistand til at få en dreng optaget i Skalholt skole. Om A. M.s forhold til købmændene og andre: »Þad þier líted ávíked um giedsmune kaupmanna vorra uppá ydar og þeirra undanfaren samskiffte, þikest eg aff þeim skilia, ad fullan vilia haffe þier hafft ad vera lands mönnum vorum til lids í ydar tilhlutan, hvad eg helld og ecke frammqvæmdarlaust nie til ónítis orded. En mun þad betur launad aff þeim innfæddu enn sumum útlendum? Þier eiged ecke i hvöriu húse hlidhalla vine; kanskie einhvör finnest á vesturbigdum þesshattar ad hallda álíka vinskapin vid ydur og hillina vid Jon M.son fr. i firra sumar. O Jammer og elend, O tempora et mores! En so eg kome ecke aff stad suspicione um neirn ómaklegan, þá forsvare eg i soddan sökum Sr. Þórd Jónsson og helld fillelega, ad hann sie ydur einlægur. Amaseme fáe þier aff því sama, sem þier þikest bera ydur ad stunda effter landsmanna góda. Má eg nú vera diarffur? Aff amore patriæ er miög miked halldande, allra hellst í því sem snerter sierhvörs mans embættis verk, so aller kappkoste ad finnast truer konginum og þar næst födurlandinu. En hitt sínest mier hart, firer utan skilldu embættis verk ad vinna þad til óvina sinna ad lída siálffur mannhatur edur meira illt aff þeim sökum, sem mann kinne hia sier ad leida«. Har haft planer om testamentarisk at begunstige sin søn Bødvar i forhold til den sindssyge broder, men har opgivet det. Ser gærne, at sønnen B. tænker på at gifte sig, og har snarest henvist til Stadarfell, hvor der dog måske er en medbejler at frygte; beder om B. må følges med A. M. derhen, når han rejser dær i egnen. Besværes af s. 276 alderdoms skrøbelighed (underlivsbesværlighed, som beskrives på latin). Erklærer i en efterskrift rigtig at have modtaget de til A. M. 1707 udlånte pergamentbreve.