Danmarks Breve

BREV TIL: Mette Fischer FRA: Arní Magnússon (1709-09-18)

[ARNE MAGNUSSON TIL SIN HUSTRU.] Skalholt sønden paa Islandd. 18. 7bris 1709.

Trykt efter kopi med skriverhånd i AM. 1057 II, 4to. På et indlagt løst blad er for A. M. noteret: Med Ørebacke skib (som gud give en løckelig beholden reise) følger, som skal leveres til min kieriste 1. 50 rixdler in specie forseiglede i papir, med opskrift: A Madame Magnussen a Copenagve, 2. Nogen penge, ligeledes indsvøbte i papir, og skreven uden paa: Til Monsr. Snorre Jonsen studiosus frá Iisland, udi Kiøbenhafn. — Disse tvende poster ligge i en liden lærets-pose. Udi samme pose ligge og to knapper syede paa et støcke klæde, som skulle vere prøve, og derfore begieres at maae icke blive tabte, og ombedes tienstl. Seigneur Niels Therkelsen at bevare dette vel for Capere, 3. En pack kiste med hængelaas for, merket AMS. Nøglen der til ligger inden i brevet, 4. En tønde merket paa begge bondene AMS, 5. 2 smaa packer æderdun, merkede 40 & AMS, 6. 3 smaa packer æderdun, merkede 30 & AMS, 7. Endnu en liden packe merket AMS, 8. En liden lade merket AMS, hvor udi en ducke klæd paa Iislandsk.

Hierte allerkieriste,

Gud i himmelen give at dette maa finde Eder sund og frisk, lader Eder hernest vide, at jeg skref Eder til fra Bessested tiilig i augusto med Monsr. Peder Windekilde kiøbmand paa Holmen, og lod Eder vide at reisen var gaaen vel af, og at jeg var vel kommen hid til landet. Jeg hâr og veret frisk siden. Men hvorledes ieg nu er fornøyet, i det ieg maa see paa at hver en af vore folk reiser hiem til sine, og jeg allene maa blive tilbage, det kand I vel giette, og vilde jeg endda lade tingen vere god, om jeg viste at I nogenledes lefde fornøyet. Nu, dette faar saa at vere indtil væsenet lauges anderledes. Jeg sender nu til Cancellie Raad Mathesius min suppliqve om at maa komme hiem ad aare, og beder hâm giøre derved hvad hand formaar, hvortil s. 287 jeg hannem troer, saasom der er intet i hannem uden ærligt. Hand taler vel videre med Eder herom. Med Ørebacke skib, kiøbmand Niels Therkelsen (en redelig mand) sender jeg Eder det som staar paa indlagde sedel, og lader I det vel affordre ved skibets ankomst, det første leiligheden kand vorde. De 50 specie rixdlr num. 1 agter ieg at skulle vere en ny aars gave til Eder, at I kunde kiøbe Eder derfore noget smuckt som I kunde bære for min skyld. Pengene num. 2 lader I leveres til min brodersøn Snorre Jonsen, om hand lever, er hand død, saa blive de urørte som de ere, til jeg giør anden anstalt derom. Nøgelen til num. 3 ligger her inden i, af samme kiste (num. 3) lader I oppackes alt det der er i. Bøgerne legges til de andre som ligge oppe paa cammeret, saa nær som den i 4to som Monsr. Bartholin skal have, den lader I hannem levere tilligemed hosføiede bref. Billedet (som er en hellig mand), kaaberløverne, det store been, og det andet ragerie, forvarer I et steds, saa at det icke kommer til skade. Num. 4 som er en tønde maa staae urørt til jeg engang, nest guds hielp kommer hiem, thi derudi er intet uden nogle smaa bøger. Med mindre I saa at der var kommet vand i det, da faar den at aabnes, og giøres ved det som fornøden eragtes. Men intet af det indpackede maa komme bort, thi om endskiønt det icke vil synes Eder meget vert, saa tiener det mig dog. Den ene packe æderdun af de 2 som staa num. 5 og veye 40 pund, lader I leveres strax til Cancellie Raad Mathesie frue. Den anden (40 pund) vilde ieg I vilde self tage i Eders vogn og besøge der med Etats Raad Worms frue, som boer i Nye Kongens gade (jeg meener den, hvis mand er paa cammeret) og overlevere den til hende, og giøre min recommendation, og bede hende tale got for mig hos hendes kieriste, angaaende et og andet som jeg hâr at forrette ved rente cammeret, og ieg haver sendt ud til dem som det paa mine vegne skulle drive. Med det samme taler I om den tønde smaa hugget Islands lammekiød, og lover hende at sende den strax naar den ankommer, ligesom jeg hâr skrevet paa indlagde seddel i 4to. I siger og, at jeg hâr skrevet Eder til, at jeg formedelst kiøbmandens hastige reise icke kunde faae bref med til Hr. Etats Raad, men sender det fra mig om 4 eller 6 dage. Søde barn, lad nu dette blive vel forrettet. Thi det ligger os begge angelegen, og skulde Bartholomæus Jacobsen staa feil om disse to tønder kiød, saa faar I at kiøbe andre i stædet. De 3 packer æderdun num. 6 (hver af dem veier 30 pund) lader I leveres, den ene til Cammer Raad Rasmussen som boer tvers over for raadhuuset, tilligemed s. 288 hans bref, som hermed følger. Den anden til Professor Reitzer (Reisener pleie I at sige) tilligemed hans bref. Og den tredie til President Daniel Mathesius, dermed er intet bref, thi ieg kand icke faae stunder denne gang at skrive. Udi den packe num. 7 ligge to svanehame, dem lader I leveres til Cancellie Raad Mathesii frue, eller heller tager self derhen dermed, og siger at I icke kand forstaa, hvorledes jeg tør sende saadan lumperie til fornemme folk. Den lille packe som Madame Mathesie naun staar udenpaa, lader I og med det samme leveres. Der inden i ere et par qvindestrømper. Jeg kunde ingen fleere faae, som var saa fine. Ellers hafde jeg sendt Eder self et par. I denne samme packe (i en lille bylt) ligge 2 par qvindestrømper, om de kand due til noget saa er de Eders, med mindre I vil forære Madame Reitzer det ene par, det staar til Eder self, eller og til Stads hauptmands kieriste. Natttrøien som er i samme bylt, vilde jeg I vilde lade farve rød med smuck farve, lade den saa giøre til rette i halsen og brystet med baand i, og sende mig til foraaret med Iisefiords skib, om min vanløcke bliver saa stor, at jeg icke faar forlof at komme hiem. Men faaer jeg forlof at komme hiem, saa lader I intet andet giøre ved trøien end farve den, og giemmer den saa usyet til jeg kommer. Den lille lade (num. 8) vilde jeg I self leverede til Oberhofmeister Holstes frue, som boer paa hin side ved boldhuset, blev den saa aabnet i Eders nærværelse, saa kunde I have lystighed med at see en Islands kone, thi dette er en ducke som jeg lovede Frue Oberhofmeisterinden. Med det samme siger I, at ieg med et bref opvarter Oberhofmeisteren om 4 a 5 dage, saasom jeg nu icke kand faae det færdigt formedelst kiøbmandens hastige bortreise. Derinde vil jeg berette at den hest, som Oberhofmeisteren befoel mig at skicke hannem, kunde jeg icke faae ud, saasom kiøbmanden der mig hafde lovet at tage den med, sendte mig den tilbage, og lader ieg den saa føde her i vinter. Angaaende den lille qvantitet æderdun som ligger imellem tøiet i packkisten (num. 3) item det som ligger i posen dersammesteds, og et par pund som findes i packen num. 7, da vilde I packe det i en skickelig pose, og legge dertil saa meget af den lille sæk, som ieg lod tilbage hos Eder den tid ieg reiste bort, at det kand vere tiisammens 20 pund.

De samme 20 pund skicker I hen til Justits Raad Rostgaard, og lader sige de ere fra mig, men brevet som dermed skulde følge, kommer med slagterskibene norden fra landet, hvorhen ieg det sender om 4 a 5 dage. Jeg meener I kand saa s. 289 afrette Ferdinand, at hand kand gaae alle disse bud. Jeg venter nogen æderdun til Kiøbenhafn fra en som heder Sigurd Sigurdsen og boer paa Flatøe vesten paa landet, enten med Stickesholms skib eller Patrixfiords skib, derom kand Snorre Jonsen gaae, eller om hand var død, da giør vel Magnus Aresen, som logerer i Borkens Collegio, det for Eder, naar I begiærer det af hâm; kommer den duun, saa kand den bie hos Eder, thi ieg hâr den vel fornøden til nestkommende efterhøst, dog hvis I vil forære Karen Krag 10 a 12 pund deraf, saa staar det til Eder, eller om I andet sligt skulle synes fornøden, saasom til Stads hauptmands kieriste, saa raader I self derfore. Men jeg faar at vide til foraaret med Iisefiords skib hvor meget det var som kom fra samme Sigurd Sigurdsen, thi jeg skal betale det her i landet. Hvis breve, bøger eller andet sligt som mig i aar er bleven tilsendt fra landet, da lader I mig alt sammen faa til mig med Isefiords skib (kiøbmanden heder Niels Birk, og boer i Admiral gaden) enten I venter mig hiem eller icke, og hâr jeg begiæret af Magnus Aresen, at samle alt sligt hos kiøbmændene efterhaanden som de komme og levere til Eder. Snorre Jonssen kand og hielpe dertil. Packkislen (num 3) lader I giøre kortere end den er (thi den er for stor til at føre paa kløfsadel) og packes saa alt dette tøi deri. Deri kand og legges hvis andet I sender mig af det som staar paa hosføiede sedel. Faar det icke alt rom deri, saa lader I min snicker giøre endnu en packkiste dertil af samme façon som denne bliver, naar den er giort kortere. Hand veed beskeden herom. Jeg hâr sendt Cancellie Raad Mathesius en suppliqve fra en bonde ved naun Gudbrand Poulsen om ægteskabstilladelse, de penge faar I at legge ud, og skrive mig saa til om hvor mange de har været, blive ongefer 12 rdr. udi croner. Saa hâr og en af mine folk, ved naun Thorder Thordersen, begiæret af mig, at ieg vilde lade forstrecke Snorre Jonsen 10 rdr. til nogen commissioner som hand giver Snorre i Kiøbenhafn, de komme og paa Eder at udgive. Endnu hâr mit søskendebarn, som heder Ormur Dadesen, begiert af mig, at jeg ligeledes vilde lade Snorre faae nogen penge til et og andet som hand paa hans vegne hâr at forrette, men veed icke vist hvor meget det bliver, kandske 10, 12, 16 rdr.; dennem vil jeg og bede Eder at lade hâm faae. Jeg legger her inden i en vexel paa Monsr. Niels Therkelsen paa 100 rixdlr., den lader I hâm anviise, og siden naar tiden kommer indholden affordre, og bruger den ligesom I synes til dette og andet. Jeg hâr betalt den her i landet til bispen paa Skalholt som den haver udgivet. s. 290 Skulde nogen af de islandske studenter anmode Eder om at laane dem penge, saa undskylder I Eder derfor. De ere icke altid gode betalere. Jeg sender Eder hermed copier af mine til Justitz Raad Worm og Cancellie Raad Mathesius udgifne obligationer, og det er ald den gield som jeg veed mig at vere skyldig. Det som jeg er Mathesius skyldig kand staa, alleeniste at renten betales i rette tider, men Worms penge maae endeligen betales, og det rneener jeg I skulde nogenledes komme af sted. Men skulde det icke kunde skee uden incommoditet, da lader Snorre Jonsen tale med Christian Poulsen kiøbmand paa Stapen, Peter Winge kiøbmand paa Revet, Jens Lassen kiøbmand paa Grundefiord eller Benedix Bastiansen kiøbmand paa Stickelsholm, om nogen af disse vil telle Eder i Kiøbenhafn 110, 112 eller 114 rdr. courant (ligesom I kand best accordere om opgielden) saa skal jeg strax ved deres ankomst paa haunen lade til dennem betale 100 rixdlr. in specie. Og skal jeg til den ende levere laugmand Poul Jonsen Widalin i maio 1710 samme 100 rdr., saa at hvem af disse som teller Eder pengene skal icke have fornøden andet end skrive laugmanden til (som tilig i junio og den heele junius ud, bliver der i eignen omkring Jøkelen i voris commissions forretninger) og sende hannem copie af Eders derpaa udgifne revers, saa skal hand strax sende dem pengene imod Eders haands udlevering. Og er best at I lader først tale med den ene og saa den anden, førend I slutter noget, for at vide hvem der vil give mest opgield. Christian Poulsen begierte saaledes penge af mig, men da tenkte ieg icke paa dette, og slog hâm det af. Ellers troer jeg at de icke tvile om min rigtighed i at betale. Saa vilde ieg og I engang efter ny aar vilde tale med Cammer Raad Peter Rasmussen, og fornemme hos hâm, om ieg faar noget got svar paa den suppliqve som ieg nu skicker hâm, angaaende de penge som mig bleve afkortede i cammeret stacket før min bortreise hiemmen fra. Fick ieg nogen af dem, saa kunde I tage dem til Eder, og da hafde I vel icke disse 100 rixdlr. nødig. Dog hâr ieg lige kiert om I opberger begge deelene, og kand I derudi giøre og lade ligesom I self hâr lyst til. Det vil og koste Eder noget som I sender mig til foraaret, helst om jeg skulde have den fortræd at maatte vere her i landet endnu en vinter. Og bliver der noget til overs som I icke saa just bruger self, saa veed I hvor til det duer. Og faar jeg saa vel til foraaret fra Eder at vide med Iisefiords skib hvorledes alle disse sager ere gaaen af. Item hvorledes det er løben af med voris residentz paa torvet, og hvor høit I fick det leiet bort, s. 291 med videre sligt vores huusvæsen, som I meener mig at skiøtte om at vide. I faar vel at begynde ved nyt aar at skrive og ende efter paaske, thi jeg haaber det bliver en heel bibel som I skriver. Snorre kand tegne paa adskillige støcker papir, det som I icke skiøtter self om at skrive, thi ellers bliver dette ævighedsskriven for Eder. Alting baade det I skriver og sender mig faar at komme med forskrefne Iisefiords skib, thi ellers kommer det mig i utide. Fremdeles vil jeg bede Eder at naar I fattes nogen raad, I da vil søge dennem hos Messieurs Mathesier, saasom dem der altid haver ladet see at de undte mig vel. Saa søger I og vel Stadshauptmand i slig anliggende, saasom Eders gammel ven, helst hvad angaar besigteisen paa huset der oppe paa torvet, at vi icke siden skulde komme til kort der med. Jeg mindes nu icke hvad ieg endeligen skulde have fornøden at skrive videre denne gang. Hierle søde ducke, vær nu ved et got mod, og gjør icke mine misundere den glæde at vere bedrøvet for det jeg er borte. Vor Herre for sin grundløse godheds skyld samle os igien med glæde og bevare Eder fra alt det som Eder kand skade baade her og hisset. Jeg lever og døer (Underskrift mgl.)

Hils alle gode venner som jeg kand have i denne hast forgiettet at næfne ved nafn. Lef altid vel!