Danmarks Breve

BREV TIL: Mette Fischer FRA: Arní Magnússon (1709-09-24)

[ARNE MAGNUSSON TIL SIN HUSTRU] [Island] den 24. 7bris 1709 (A. M. egh.).

Trykt efter kopi med skriverhånd i AM. 1057 II, 4to. Indlagt er kopi af Winges i brevet nævnte obligation på 40 rdl. specie, som betales for Gísli Jónsson Wigfusius i Máfahlið. Til dette brev hører nedenaftrykte bestillingsliste, hvor ved en del af de anførte poster er tilføjet prisen med særlig hånd, med A. M.s egh. påtegning »sendt 1709, bekommet 1710«.

Hierte allerkieriste

Jeg sendte Eder med Monsr. Niels Therkelsen, som boer i Springgaden et bref til Bartholomæus Jacobsen Islands kiøbmand, som logerer til hans faders Jacob Nielsons paa Christianshaun. Det samme bref var om en lille penge reigning som os er imellem, og bad jeg hannem at lade levere til Eder 2 tønder got Islands lammekiød smaa huggen. Den ene deraf skal til Cancellie Raad Mathesii frue, og den anden til Etats Raad Worms frue. I faar at giøre saa vel at tale til hàm herom strax naar hand hiemkommer, og i fald disse 2 tønder blef Eder af hâm [u]leverede, da faar der for penge at kiøbes andre 2 i stædet, thi ieg hâr skreven om dette til de vedkommende ligesom en viss ting, og maa derfor icke slaa feil. Hermed følger s. 292 copie af en revers som Monsr. Peter Winge, Islands kiøbmand (hand logerer i det huus hvor Hr. Etats Raad Rosencrantz fordum boede, og nu tilhører amtsforvalter Rode) hâr udgivet angaaende at betale til mig 40 specie rixdr. Originalen deraf er bleven mig tilsent til Kiøbenhaun med kiøbmand Jens Lassen, inden i et lugt bref. Naar I nu bryder mine Islands breve op saa forekommer Eder vel reversen. Kand saa Ferdinant gaae dermed til kiøbmanden Winge, som er en smuck rigtig mand, og annamme der pengene, og qviterer I saa vel paa samme hans revers, og skriver mig saa til til foraaret, hvorledes dette er gaaet af. I specie rixdr. betaler hand Eder vel intet. Er og icke umagen vært, naar hand giver skickelig opgelt, som bliver vel 14, 14½ eller 15ß. Men der raader I self for, thi jeg veed at I icke vil gaae nogen for nær, dette er og icke uden om en ringe ting at giøre. Skriversand hâr jeg vist glemt i den memorial paa det som mig skulle sendes ad aare, den faar jeg dog at have, thi her er intet sligt at faae. [En god Hollands ost maa I sende mig om I vil marginal] Ferdinant kand giøre sig kiendt med en af skriverdrengene paa rentecammeret og faae der noget som er fint, men det faar at packes vel ind at det icke flyder ud. Skulde jeg imod min villie maatte blive her endnu en vinter til denne, saa faaer ieg at have ½ 1 & got haar poudre. Ferdinant er vel saa klog at hand veed hvor det kand faaes, og er hand icke saa kand hand giøre sig. Til foraaret hâr ieg icke got af at faae bref fra Eder uden med Iisefiords skib eller Dyrefiords skib, som Magnus Aresen i Borkens Collegio og Snorre Jonssen vide at give Eder anleedning paa, men med en af disse to skibe vil jeg vente fra Eder udførligen om aldting, som I tenker jeg kunde skiøtte om at viide. Deriblant og hvis merkeligt hiemme kand passere i vinter. Hvis vare I kunde skicke mig (saasom sucker, thee, parucqve, lintøi eller andet sligt) da er fornøden at give kiøbmanden gode ord at det blef packet (ieg mener cassen som det ligger i) temmelig dybt neder i lasten, formedelst capere som gierne tager sligt til tacke, om det dennem forekommer. Skulde det nu treffe saa uløckeligen (som Gud lade icke skee) at Ørebake skib kom til skade, saa siger til alle dem som ieg hâr sendt noget, hvorledes dermed er gaaed. Icke desmindre kunde vel de 2 tønder kiød tages hos Bartholomæus Jacobsen, enten hand nu vilde for pengene os er imellem, eller for prompte betaling efter marchetsgang. Kunde I og faae raad til nogen æderdun (jeg meener af den som ventes fra Sigurd Sigurdsen, thi at kiøbe i Kiøbenhafn vil vere alt for kostbar) saa s. 293 kunde I bruge den i stæden for den omkomne, og fick da i saadan fald Madame Worm og Madame Mathesie at gaae for, siden Madame Reitzer og endelig President Mathesius, thi jeg kunde best oprette hâm skaden siden. Saa fick jeg og ligefult at faae til foraaret de ting som beroer paa prøve, saasom skoe, støfler, seildugen, item knapperne og tøyet til klæderne, i fald jeg skulde blive her længer. Fick mand da at ramme til dette ligesom mand best kunde, og lade skoene og støflerne heller vere store end smaa baade til mig og tieneren. Min skomager Hildebrand Mortensen som boer paa Nicolai kirkegaard kunde kandske have forvaret mit maal, saa troer jeg og der ligger hiemme et par gamle tøfler, som ere mig, saa at sige ret til passe baade ang. længden og viiden paa vristen. Angaaende prøverne til knapperne da gaf det intet meget om de blef borte, thi saa kunde mand dog lade giøre 3 dosin kiolknapper (det fick vel at vere 4 dosin om prøverne blef borte) efter sit eget hovet, og ligeledes 4 dosin vestknapper. Farven paa disse knapper saavelsom tilbehøret kunde vere lille korn lysere end min affarvede kiol, som ligger hiemme. Prøven af seildugen som jeg sendte med Niels Therkelsen var icke af den meget tycke tælte seildug som skibsfolk bruger til tælter, jeg troer det kaldes lybsk seildug og koster troer jeg al: 12 a 14 ß; breden var vel en alen, meere eller mindre, og giver det icke stort i denne tilfælde, enten det bliver lidt for bret eller for smal, men jeg vil nest guds hielp haabe at alt dette er ufornøden, thi skibet som prøverne medfører kommer nock vel frem, som gud lade og skee for sit nafn skyld. Postmester Jacob Lerke min gammel oprigtig ven, skulde jeg have skrevet til, og ladt hâm vide at jeg var frisk, thi jeg veed hand hâr godt deraf saavel som hans kieriste. Jeg kand umueligt faae stunder der til for tidens korthed, og derfore faaer I, om I vil, at besøge Madame Lerke, og undskylde denne uleilighed og sige dem hvad jeg om mig skriver (Underskrift mgl).

Dette efterskrefne behøver jeg at mig skulle sendes til foraaret, oraendskiønt jeg fick forlof at komme hiem til efterhøsten.

1 pund got thee, kand kiøbes til Meiers i Admiral gaden. Flaske dertil er i packkisten.

1 pund brændt caffé, kand kiøbes sammestæds. Flasken er og til.

10 a 12 pund hvit sucker.

Beeske draaber efter hosfølgende recept. Det kand Snorre Jonsen bestille.

4 riis fransk papir af det beste slags.

Bleckpulver efter hosfølgende recept.

3 eller 4 skiorter som ere skickeligen lange. Nogle af dem jeg hâr, ere saa korte at jeg icke vel kand nytte dem.

s. 294 3 par sko af fint engelsk læder, af lige storhed som den ene skoen der nu sendes hermed.

140 alen segldug, ongefer af samme sort som det støcke der nu sendes her med til en prøve. Breeden skal vere som hos hæftede seglgarn er langt i mellem knuderne.

Traad saa megen som kunde vere nock til at sye et tælt her af, og faar den at vere sterk og icke meget fin.

Men skulde jeg icke faa lof at komme hiem til at aare, saa behøver jeg endnu her til:

1 pund got thee, foruden det forige.

1 pund brændt caffé.

20 eller 24 pund got hvit sucker.

Nogle pund hvit sucker-candi.

Rosenvand for 8 ß.

Sal volatile for 2 rdler.

Beeske draaber engang saa meget som det forige.

Spiritus vini camphoratus 1 pegel.

Got hovetvand 6 flasker til 1 mq. eller 20 ß.

Tørre pomerantz-skaler til at sette brendevin paa.

1 anker got fransk brendevin.

1 kort parucqve, skickeligen giørt og icke meget mørk, faar at vere temmeligen stor i huen.

1 par støfler, lidet større i foden end hos følgende sko er, sømmen skal vere for paa leggen.

Endnu et par støfler til en tiener, mindre i alt end de forige.

2 par sko foruden de forige.

3 par sko til tieneren, skulle vere flugs mindre paa alle kanter end maalcskoen er.

1 par tøfler som ere sterke og dog icke meget plumpe.

Nattrøien som nu sendes til at farves.

Et par brugelige hørgarns lagener til mig self.

3 dosin knapper, cameel haar til knaphuler, og silke, som kunde vere overflødig nock til at vende en kiol med. Prøven af knapperne følger her med, item prøve af klædet for farvens skyld.

3 dosin smærre knapper til en vest, lige som hos følgende prøve, item cameel haar og silke som kunde vere nock til at vende en vest.

Nogle alen rask til at forbedre med foderet under kiolen.

1 pund fint lack.

Bleckpulver en gang saa meget som det forige.

Skriversand en temmelig deel.