Magnússon, Arní BREV TIL: Mathesius, J. FRA: Magnússon, Arní (1710-10-28)

[ARNE MAGNUSSON TIL KANCELLISEKRETÆR J. MATHESIUS] Hvamm præstegaard vesten paa Ißland d. 28. octobris anno 1710.

Trykt efter kopi med skriverhånd i AM. 443, folio. Hertil A. M.s egh. påtegning »sank under Hetland med Styckesholmsskib«. Sml. Lovsamling for Island I, s. 676.

Til samme tid hører nedenaftrykte memorialliste med skriverhånd fra AM. 439, folio (indlagt i brevkoncept til prof. Reitzer 30. 10. 1710) over æmner behandlede i brev til M.

Høiærede kiere broder.

Indlagde suppliqve af dato 9. septembris tillige med hosføiede trende bilager og tvende concepter til høieste rettes stefninger sendte jeg dig med Dyerefiords skib, kiøbmand Jørgen Søfrensen, d. 10de septembris nest afvigte. Nu saa som denne sag er mig høit angelegen (som du self seer), saa sender jeg denne nærverende suppliqve med ommeldte documenter, i fald at Dyrefiords skib kunde vere kommet noget til, og er den saa vel som bilagerne og stæfnings concepterne aldelis lige lydende med hine som med Dyrefiords skib bleve fremsendte, saa at een af disse genparter er ufornøden, om begge komme vel frem. Den anden suppliqve af dato 22. octobris er ickun enkelt, og faar s. 324der fore at følge med den af gienparterne som i cancelliet indleveres. Den er af laugmanden og mig fornemmeligen skreven til at vise, hvor hastig og irregulariter tingen er bleven tracteret, alleene til at prejudicere os, og for det øfrige af mig til at legitimere det at jeg paa Jon Reggvidsens vegne begierer stæfni[n]g. Nu hvad sig angaar disse stæfninger i almindelighed, da troer jeg vel, at de store uvenner, som laugmanden og jeg have i Kiøbenhafn, skulle giøre ald deris flid paa at fore-bygge, at vi skulle faae disse stæfninger, venteligen og søge at faae vice laugmand Eiolfsens og landfouget Beyers forretning udi denne sag confirmeret af kongen. Jeg veed du vilt tenke, at dette er een urimelig frykt, men der til svarer jeg, at du veed self, hvor offte mine uvenner hâr recommenderet mig til at exciperes fra communi via juris, og hvad der paa er fuldt, saa er da min begiering, at du vilde hafve den godhed for mig at indlevere disse papirer med første i cancelliet og faa stæfningerne, saa vel som de i den suppliqve af 9. septembris allerunderdanigst forlangede missiver, jo før jo bedre udvirkede. Pengene, som her til behøves, ville du vere saa god at tage hos min kone, og vilde jeg gierne til foraaret faae disse stæfninger og missiver med de første skibe, som gaae her hid til landet, enten til Ørebacke, Haunefiord, Holmen, eller Boesaend, og maatte de addresseris paa Skalholt, thi saa for jeg dem i hender, hvor jeg er i landet. Kunde det skee, at mand uden stor penge-omkostning kunde faae vidimerede copier af missiverne, og notariat vidimus af stæfningerne, saa hafde jeg det gierne for sickerheds skyld, ifald det skib, som originalerne førdte, kom til skade, og maatte da disse vidisser sendes med et andet af opreignede havners skibe, og ligeledes addresseris paa Skálhollt; angaaende terminen som vi have sat i concepterne, neml. til begyndelsen af høieste ret anni 1713, da kand jeg forud see, at den begiering vil giøre vanskelighed, efter di de norske sager pleie at vere de sidste i høieste ret, hvor til de ißlandske vel regnis saa som en appendix, men her udi haver jeg haft denne betenking. Mand kand icke her fra komme til Kiøbenhafn uden silde om sommeren, og kand da let hende sig, at høieste ret er endt, og om den nu icke er endt, da er mand dog icke parat med documenterne, baade formedelst procurator, stemplet papir og andet saadan. Og bliver mand saa enten anseet for udeblivende, eller og sagerne blive opset til foraaret, til at blive afgiort inden skibene gaae bort fra Kiøbenhafn, som nogle gange er skeed, og gaar da tingen ud paa det samme, undtagen at den ene part (citanten gierne) bliver s. 325i uvisse om, til hvad tid hand skal møde, saa som hand icke kand vide, hvad suppliqver contraparten kand indgive om sagernes opsettelse, icke heller faae at see, hvad her paa bliver resolveret før end i utide. Ponamus, Nu kommer disse stæfninger her hid til landet 1711 og blive publicerede. Skal nu contraparten møde sidst i de norske sager 1712, saa maa hand 1711 reise her fra, eller sende hans documenter, og hâr hand da der til icke over en maanets frist, hvilket synes hannem for nær gaaet. Men hvis stæfningen blef indefinite indrettet til høieste ret 1713, saa reiser den citerede her fra icke før end 1713, paa det hand icke skal nødes at forblive i Kiøbenhaun 2 vintere og en sommer i mellem, supplicerer saa med skibene her fra 1712, at ifald skibene her fra icke var ankommen til Kiøbenhaun til den rette tid 1713, at sagen da maatte opsettes til foraaret 1714, hvilket var en umaadelig lang tid for os at henge i denne process. Alt dette skriver jeg til den ende, at du kunde see, at jeg intet begerer, det som i sig self er urimeligt, og er dette meer til at contraparten icke kunde have noget at sige, end fordi at jeg io hafde lige kiert, hvordan dette blef, undtagen det, at sagen skulle opstaae til foraaret 1714; det ville jeg icke gierne, thi inden den tid kunde denne gamle Sigurd Biørnssen rimeligst vere død, og fick vi da ongefer den satisfaction, som om hans hund hafde bidt os. Der fore om du forud seer (som du og best seer hvad her udi kand holdes for en rimelig eller urimelig begiæring), at denne concepternis styl icke kand faaes indført i stæfningerne, eller og, om end skiønt stefningerne naades indrettede efter concepterne, at det siden vilde give disputer og sagerne kand skee af høieste ret blev, uanseet stefningerne, hen skudt til enden af høieste ret 1713 (hvilket jeg meget nødig vilde), saa vil jeg gierne bede dig, at du vilde lade concepterne omskrive, og i den stæd der inde nu staar: for os ved begyndelsen af voris almindelige høieste ret, som bliver berammet at skal holdes her udi voris kongl. residentz stad Kiøbenhaun anno 1713, sette for os: udi voris almindelige høieste ret, som bliver berammet at skal holdes her udi voris kongl. residentz stad Kiøbenhaun anno 1712, og dette sidste skulde kandskee vere det sickerste, thi saa supplicerer contraparten ufeilbarlig ad aare, som før er meldt, at ifald hand formedelst skibenes sidlig seigladz her fra landet 1712 icke kunde vere kommen til den bestæmte tid, da maatte sagerne vorde opsatte til foraaret 1713, og naae vi saa der ved det vi forlange. In summa, jeg committerer dig penitus s. 326denne affaire til at forrette der i det, som du self raadeligst eragter, og forbliver effter skyldighed

Til cancellie raad Mathesius.

Þann 10. septembr. skrifade eg honum til. Nockru sidar feck eg hans annad bref. Cammerets bref um mina utsigling.

Ad áre mun eg þó koma.

Enn hier um talar hann ecke neitt.

Allar anstalter um fisk og kiöt sem eg hafde giört urdu ad eingu, þvi hverke kom Eyrarbacka skip nie Husavikur.

Litenn ædadun leverar vel min kona.

Minnst á þad eg fyrre skrifade um þau 3 málenn ad koma mætte immediate firir hædsta riett og takast fra 24um; þad sett til hans urræda epter þvi sem best hagar.

Fyrer Jons Hakonars. suppliqve þarf eckert omak ad hafa, og ecke vil eg min kona legge peningana ut þar fyrer.

Eyolfs Biörnss. restitution villde eg kiæme med sunnannskipum og lætur min kona peningana til.

Item Gudbrands Palss. leifisbref, i um slage til sr. Magnusar i Hvamme, og afhendast Bendix Bastensyne.

Notariat vidimus þar af villde eg hafa med sunnannskipum.

Um lausa copiu af testamentis confirmation Ragneidar i Fagradal.

Ad lata mig vita hvört Jon Eyolfss. og Pall Beyer fá nockrar nyar ordur um Pals Torfasonar mál.

Um speratos competentes biskups dæmisins á Hólum, þar á medal mun Magnus Arason verda, qvi hic pater est.

Korne Oddur Sigurdss. mun hann allt illt snacka.

Viked a enormia ur bændamalinu, Mettumalinu og Steins Biornssonar.

Ad afsaka mig vid præsident Mathesius, ad ei skrifad giet.

Ad heilsa Rostgaard og excusera ad eigi skrifa.

Lata mig vita nytt um Islandz affaires ur Cancellienu i vor.