Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Müller FRA: Arní Magnússon (1703-08)

ARNE MAGNUSSON TIL AMTMAND C. MÜLLER. Stad i Grindavikd. (sål.) Aug. 1703.

Trykt efter egh. »A. M.« underskreven koncept i AM. 440, folio.

Velædle velbyrdige Hr. Amtmand høitærede ven og velyndere.

For sidste beviste ære og godhed paa Bessested, samt alle andre foregaaende civiliteter tacker ieg tienstligst, og ønsker mig gierne leilighed til at udvise der i mod min skyldige ærbødighed, og aftiene slige Hr. Amtmands høfligheder med nogen angenem tieniste. Fornemeligen er ieg Hr. Amtmand obligered for hans venlige facilité i at communicere mig de meddeelte og vores commission vedkommende documenter, hvor af ieg venter mig en god oplysning i en og anden maade. I sær hâr ieg med fornøielse igiennemlæst den Efterretning som hand skriftligen forfattet haver om de her i landet indsnegne misbrug (af 27/7 i AM. 440, fol), og maa hver en bekiende at huusaugens manquement og der af dependerende uordener, De utidige giftermaal her i landet, Forprang paa atskillige vare, i sær tobak, og huusmændernis ringe vilkaar (hvor om Hr. Amtmand i samme Efterretning mælder) ere i bland de fornemste aarsager til landets elændighed og slette tilstand. Jeg vilde prolixè rose dette Hr. Amtmands skrift, og med mange ord udføre hvor vel det var conciperet, hvis ieg icke skref til Hannem self. Dette maa ieg dog lade staa her, at samme Efterretning nock som udviser Hr. Amtmands nidkierhed i at udforske hvori landets uselhed bestaar, og paa hvad maade slige uordener kunde vere at remedere. Det er her hos vist, at skulle landet blive in eodem statu i disse og andre sager, da tør ieg sige og vedstaa, at deraf er icke andet at vente end dets total ruin og ødeleggelse med tiden, og det kandske snarere end de fleeste tænker; Jeg vil icke meget tale om kongens interesse her udi, eftersom det er meer end klart, hvorledis dermed vil gaa om alting her maa raade sig self. Mens ieg vil forsickre mig om at de høie herrer ved Rentecammeret monne saavit reflectere paa de erindringer som Hr. Amtmand ved hans ankomst til Kiøbenhafn, formoedentligen her om giør. s. 339 saavel som paa hvis min collega og ieg engang om samme materie forebringendis vorder, at landet ved deris forsyn kand komme paa fode i gien, og consequenter kongen nyde det hannem tilkommer, jordeieren blive ved magt og leilændingen dog icke saa haart trænges som nu omstunder mangestæds er skeet. Jeg formoeder at have den ære at tale med Hr. Amtmand paa Kieblevig før hans afreise, hvor da velmueligt om denne materie videre kand falde at discourere. Imidler tid skal ieg ved leilighed vide at berømme Hr. Amtmands foromrørte redebonhed i forskrefne sag og gierne vedgaa at hand med flid hâr søgt at efterkomme Hans Majestets befalning angaaende at communicere min collegæ og mig hvis hand til kongens tieniste og landets velfærd, kunde tienligt eragte. Jeg slutter hermed, forønskende Hr. Amtmand god bestandig sundhed og ald fornøielse.

A. M.