Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Hanssen Nobel FRA: Arní Magnússon (1728-10-02)

ARNE MAGNUSSON TIL AMTMAND [H. NOBELL]. Kiøbenhafn2. octobris 1728.

Trykt efter kopi med skriverhånd i AM. 1057 X, 4to. Indlagt er A. M.s egh. afskrift af det i brevet omhandlede uægte diplom, udstedt af »Biornh Tholssön oc Haldvord Thorssön lagrettemænd paa Södum«.

Velædle velbyrdige Hr. amtmand høiestærede ven,

De vilde være saa god, at forlade, det ieg icke før end nu haver besvaret Deres høit ærede skrivelse, angaaende det mig tilsendte gamle bref. Samme bref skickes nu her med til bage, tillige med en copie der af, saadan som ieg haver kundet læst det. At verificere denne copie, understaar ieg mig icke thi 10 er brevet, over alt, saa ilde skrevet, og ordene afkappede i enden, at dets læsning maa meer beroe paa gisninger end øiensyn, 20 er ieg icke viss om, at stædernes naune ere rette, saasom ieg er aldeeles fremmed paa det stæd som brevet skulde om mælde, og samme stæders naune ere lige saa ilde skrefne, som det øfrige. Ydermeere kand ieg icke ligere skiønne, end at dette bref io er et urigtigt document, skrevet meer end 100 aar efter det aarstal som i brevet staar. Lader det sig ansee, som der er bleven raderet skriften af et gammelt bref, og sidfen skreven paa, den materie, som nu læses, og eragter ieg, at dette document skulde være smeddet ongefer i Friderici II. tid, som regerede fra 1559 til 88. Argumenterne, hvor paa ieg min meening bygger, ere disse efterfølgende. 1. ere de, som udgive brevet ickun 2, og dog hænge ved brevet 5 sigiller; hvis skulle nu de 3 have været? Meeningen er, efter min formodning: for det gamle opskrabede brevet have hængt disse 5 sigiller, men den som haver digtet s. 342 dette bref, haver ingen eftertanke haft her om, 2. er contracten og brefvet giort, sidste maji 1447. Den stiil, at datere breve ved maaneds dage, var, saa viit mig er vitterligt, aldeles ubrugelig 1447 og længe der efter. I de tider skref mand, i breve, de catholiske fester (hellige dage), og skulde denne sidste maji have heedet: Paa den hellige jomfru Petronilles dag, efter den tids stiil, 3. er spraaget i brevet, bogstaveringen, og bogstavernes form, aldeles uligt alle andre den tids breve, som mig ere forekomne, hvilke dog icke ere faae, og synes som dette alt er fingeret til at skaffe brevet alder og authoritet, hvilket om saa er, da haver mesteren icke ret forstaaet hans konst, som klarligen er at see, 4. er brevets stiill og composition ganske anderledes end i andre breve af den alder, som dette giver sig udfor. Dette ere nu mine tanker om oftbemelte gamle bref, hvilke ieg icke skriver til at gravere nogen, men allene til min Hr. amtmands underretning. Jeg under gierne brevets eiermand, at vinde sin sag efter det. Men om ieg var dommer, saa tordte ieg icke rette mig efter oftskrefne bref. Jeg afbeder, at ieg haver giort dette saa vitløftigt, det er skeet til at undskylde mig, at ieg icke haver kundet verificere copien. Slutteligen forønsker ieg ald velgaaende og lycksalighed, forblivende for det øfrige

Velædle velbyrdige Hr. amtmands
ærbødigste villigste tiener
A. M.