Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Halldór Pálsson (1728-09-22)

HALLDOR PAALSSON TIL ARNE MAGNUSSON. i Vopnaf. krambudd. 22. Septembris 1728.

Efter orig. i AM. Access. 1. Takker sin patron A. M. for modtaget brev med altingsmændene og tilstår, at Mr. Stub har vist sig som hans sande ven, men mener, at det meget skyldes A. M.s anbefaling, hvad også fremgår af den nu modtagne gode attest, og erkender med tak hans faderlige omsorg. Uår og dyrtid: »Frietter eru alls aungvar hiedann frá ad skrifa, utann hardinde og dýrtid fólks a mille, vydast þar tilspurst. Hier var aumkunarleg tíd medal manna nærstlided vor og vidhelldur ennu hvad mest, hardindenn láu á allt fram til Jóns messu, so þad var komed under hærsta, ad fólk munde uppflosna margt hvad, vegna biargarleises bæde fyrer sig og kvikfienadenn, nockrer flosnudu upp, og ein stulka dó i vesöld hier nidri i fiördunum, fiefeller vard stórkostlegur allvyda, og lömb dóu flest öll, enn þad sem effter lifde af fienu, miög gagnlited, sumstadar ölldunges gagnlaust; so þad sier ut riett til hallæres, verde ecke fiskeried þvi meira, þar fólk hefur naumlega kunnad ad lifa i surnar af gripum sínum og ödrum addráttum, miklu sídur nockud afdreiged til vetrarens. Hier ad auk hefur falled óveniulega bágt uppa heyskapenn, vegna snióa, hrída og óvedrattu, so óvida er nu sem stendur eitt strá hyrdt af utheye, sumstadar ecke ut af tadann, sumstadar ordenn heytöpun mikil, sem læker og vötn hafa burt flutt, og nu sídarst ofana þessa lángsömu votvedráttu dreif so mikenn snió, ad jardlaust vard ad mestu vid fialla sveiter, liggur so heyed under snió á tunum og eingium, fiöll halldenn illfær og sum olldunges ófær, so menn eru i þrautum s. 355 stadder med lán sitt, þar komed er allareidu framm ur öllum veniulegum tyma, so Dansker hygg eg giöre miked slietta reysu i ár, er siglt hafa upp þessar slátur hafner, enn þó lítur þad sliettara ut ad áre; er ecke annad fyrer ad siá, enn þessa landz ruin og undergáng, margra ordsaka vegna«. Beder efter opfordring A. M. interessere sig for, at hans sognepræst Einar Jónsson (på Eiðar) kan få ekspektans þå Valþjófstað. Efter anmodning oversendes »Herm. Fabronii bækling«. Beklager ikke efter en gennem Mr. Stub erholdt anmodning at kunne sende en væder med 6—8 horn (men kun en med 4) og heller ikke hrafntinna; derimod følger efter ønske noget klipfisk.

Ketill Björnsson og Pétur Eiríksson lader hilse, den sidste med undskyldning for ikke denne gang at kunne skrive.

I et smst. bevaret brev til A. M., dat. Eydum 6. okt. 1728 meddeler H. Paalsson, at han efter aftale har sendt med Vopnafjords skib til A. M. Þå Mr. Stubs vegne en væder med 4 horn, 1 lispund klipfisk og en skindpose med små sten, og nu med Reydarfjord skib sender en pose med forskellige småsten og et stykke rød »tinna«; håber ad åre at kunne sende den begærede »hrafntinna«. Hertil A. M.s påtegning »Medteked med Reydarfiardar kaupmanni«.