Danmarks Breve

BREV TIL: Arní Magnússon FRA: Christian Reitzer (1710-06-11)

PROFESSOR C. REITZER TIL ARNE MAGNUSSON. Kiøbenhaund. 11. Junii 1710.

Trykt efter orig. i AM. 439, folio. Under dateringen er tilføjet »udi største hast«. Indlagt er 1. Prof. Lintrups til rektor indgivne regning over hvad han 1. 1. 1709 — 10. 6. 1710 har oppehåret in Pro-Secretariatu på A. M.s vegne, med fradrag af det L. tilkommende beløb for lektioner og examiner år 1709 (193 rdl. 5 mk. ÷ 80 rdl. = 113 rdl. 5 mk.), 2. R.s fortegnelse over a. 3 på A. M.s vegne foretagne optioner (Residentz, Decima, Corpus Acad), b. de på Sperlings avktion indkøbte bøger, 6 numre.

Min Herre

Som det var mig en stor glæde, af Hans tvende høytærede skrivelser at fornemme Hans daværende sundhed, saa skal det ligeledes være mig en glæde, hvis samme Hans sundhed siden den tid haver varet ved, og dette mit bref maa finde Ham i en fornøyelig tilstand. Dog hvi vil jeg her vitløfteligen tilkiendegive den glæde, som jeg kand have over Hans velgaaende? Om jeg end ikke mældte et ord derom, var Han dog ey mindre forsikred om mit ærlige hiertelag imod sig: Ja Han maa troe, at ingen dag gaar forbi, at jeg jo mange gange tenker paa Ham. s. 383 og der hos ønsker, den tid dog engang at komme, at vi stedse kunde beholde Ham hos os, og fædernelandet samt universitetet nyde det, som de saa lenge have ventet af Ham. Men dette skeer vel nest Guds hielp med det første: Og imidlertid vil jeg have Ham det, som vi alle tage saa stor deel udi, jeg mener Hans sundhed, indstændigst anbefalet. Hvad mig self angaar, da lever jeg med min hustru, saa vit tiderne det ville tillade, vel nok, eller, for at sige det bedre, jeg lever, som jeg plejer, untagen at jeg haver faaet noget meer udenhuus at giøre end tilforn, ved det at man haver sat mig ind i Høyeste Ret, hvor de tre dele af aarets formiddager gaa fra ens studeringer. Det haver og behaget mine akademiske medbrødre, endnu for et aar at have mig til deres hoved; saa at jeg nu snart paa samme maade, som C. Marius i gamle dage talte sine consulatus, kand tælle mine rectorater, og aldeles ikke er ørkesløs. Nu venter Han sig vel noget statz-og-landenyt fra mig; Men det maa Han heller hente hos de nærværende, som mundtlig kand sige Ham det; et qvid infandum renovabo dolorem? Gud hielpe os! Jeg vil alleneste her svare Ham paa Hans gode skrivelser; da mig først og fremmest tilkommer at takke for Hans annotationer ved vita Torfæi, som lever endnu og af hvis historie de tre første dele formedelst bogtrykkerens forsømmelse og umægtighed endnu ikkun ere ferdige; dog at man inden faa tider kand vente sig den fierde, som ved Magister Gram og Thorlef er tillige med prolegomenis allerede bragt i den stand, at den kand trykkes: Og gud give, at jeg hafde tort skikke min Herre bemelte prolegomena for at igiennemsee dem. Angaaende de bøger, som Han ønskede at have ud af Sperlings bibliothek, da giør det mig ondt, at jeg ikke haver faaet dem alle, saasom Hans befalning kom lenge efter, at auctionen var til ende. Ellers kiøbte jeg og paa auctionen uden befaling nogle, som mig syntes, at min Herre tilforn hafde talt om: Og som de fleste af folianterne formedelst Sperlings selfraadighed til min fortred bleve usolte; og mange isaamaade endnu kand faaes af dêm; saa sender jeg her med fortegnelsen paa qvarterne samt octaverne og duodecerne, hvilke, hvis tiderne det ellers vil tillade, skal selges engang imod Mikkelsdag, da jeg og vil vente min Herres commission. Hans gaun og beste her paa Universitetet maa Han og ingenlunde tvifle paa, at jeg jo i alle maader troligen tager i agt: Ja til beviis her paa maa Han vide, at jeg engang paa Consistorio brugte all min rectormyndighed imod Doctor Weghorst, som endeligen paastod, at fordi den af min Herre opterede s. 384 gaard var bleven solt og tingen der udover hafde faaet en anden natur, man da skulde lade den komme paa ny option, og han, som senior, frem for min Herre være berettiged til de 150 rixdaler, som ere den halve rente af de penge, hvilke gaarden blef solt for. Men alt dette er Veghorst ligt nok: Og vil jeg uden at mælde vider om hans ubillige paastaaende, som dog hos nogle, at contradicente tarnen maximè patre meo et Vindingio, fandt medhold, ønske min Herre til lykke med det spring, som Han ved Masii død haver giort her paa Universitetet, nemmelig at Han er kommen ind i Consistorio, haver vundet et bedre corpus academicum samt tiende, og kand, dersom Han vil, faae en temmelig god residentz at boe udi. Doctor Vandals død hafde og kunnet gaune Ham noget, hvis ikke proust Vorm hafde faaet i sinde at ville være Theologus tilligemed alt det andel, som han allerede til forn var; dog vindes ved samme død nogle faa pund byg meer aarligen til tiende; id qvod et juvat. Hvad Han hos professor Lintrup haver til gode, sees af medfølgende fortegnelse; da jeg kand sige, at mit andet rectorats aar haver vaaret et meget got secretairi aar: Og de penge, som jeg self haver taget ind, ere vel alle udgiven, efftersom Mr. Snorre haver faaet 100 rixdaler af dem, og jeg herforuden haver maat betale hen mod 50 rxdlr for bøger. Men nu maa jeg spørge, hvorledes jeg skal forholde mig med Hans hereffter indkommende penge, da Han ingen brodersøn haver lenger her paa stæden; ja jeg spørger saa meget alvorliger her om, som Hans kiereste er vred paa mig, fordi hun ej i slige penge vorder deelagtig; og haver hun nogle gange talt til mig der om; hvilket er meget haart for saa galant en mand og en qvindekiønnets store tiener, som jeg er. Men jeg maa, omendskiønt meget ugierne, for tidens kortheds skyld bryde af; dog at jeg formelder først min hustrues helsen samt taksigelse for tilskikkede ederdun, og derhos forsikrer min Herre, at jeg udaf mit hierte er

Hans ydmygste tiener
Chr. Reitzer.