Magnússon, Arní BREV TIL: Sehested, Christian Thomesen FRA: Magnússon, Arní (1709-03-26)

ARNE MAGNUSSON TIL SGHOUTBYNACHT [C. T. SEHESTED] Hafn d. 26. martii 1709.

Trykt efter kopi med skriverhånd i AM. 439, folio. Indlagt er en af A. M. egh. bekræftet dansk oversættelse af Thurid Sæmundsdatters testament af 25. 4. 1708 til fordel for Ormer Dadesen. — Schoutbynacht (kontreadmiral) S., som tillige var medlem af kommerce-kollegiet, blev 1709 stabschef hos den islandske stiftamtmand, admiral U. C. Gyldenløve.

Velædle og velbyrdige Hr. schoutbynacht!

Angaaende den protestation, som de i gaar sagde mig at vere indkommen imod Thurid Sæmundsdaatters testament til Ormer Dadesen, da falder ydmygst at erindre: 1. at samme Eggert Sæmundsen, som protestationen skal have indsendt, boer saa langt fra hans syster Thurid, at hun ingen assistence kunde have af hannem, om hand end vilde giøre hende noget got, som ellers er uvist (distancen i mellem dennem er ongefer 60 mile eller i det ringeste 50), 2 haver Eggert Sæmundsen ingen børn, saa at hans effterkommere icke kunde i ringeste maader præjudiceres ved dette testamente, 3. haver samme Eggert Sæmundsen testamenteret alle hans midler, effter hans dag, til hans kone Thorkatle Jonsdaatter, og er samme hans testament bleven confirmeret af kongl. Mayt. d. 19. april 1701, saasom dette er at see af landstingsbogen 1704, da samme confirmerede testament s. 411er bleven oplæst paa landstinget. Sees saa iche, hvor hand kand forbyde søsteren at nyde den samme rett. Thi ellers skulde det synes, ligesom hende blef betagen leilighed til at nyde assistence af nogen, paa det Eggert Sæmundsens kone (om hun skulde overleve hendes mand) skulde kunde arve disse fremmede midler, 4. Er Ormer Dadesen Thurid Sæmundsdaatters nær slegt, 5. kunde det heel vel hende sig, at denne Eggert Sæmundsens protestation var icke saa lige underskreven af hâm, men af en af mine gode venner under hans naun opsat her i byen, paa det de som mig vedkommer i 10de led kunde excluderes fra de naader, som hans kongl. Mayt. ellers beviiser almindeligen hans undersaatter, og hvert aar blive deslige confirmerede testamenter publicerede paa landstinget i Iisland, saa at sligt fra temmelig lang tid er kommet i brug der i landet, dog tør jeg icke sige dette om underskrifften, uden jeg see(!)Eggert(!) protestation, paa hvilken jeg i det øfrige uforgribeligen meener, at icke kunde stort reflecteres, efterdi der altid prejudiceres nogen ved testamenter. Vilde Hr. schoutbynacht recommendere denne affaire hos hans høye Excellence, saa skal jeg af yderste efne efterstræbe at lade derimod see min tienstagtighed imod Hr. schoutbynacht, jeg meener, om affairen synes icke uret (som jeg uforgribeligen anseer den og icke at være). Thi Gud bevare mig fra at begiære noget uret enten for mig eller mine. Jeg reeommenderer mig udi Hr. schoutbynachts faveur og forbliver stædse

Deres ydmyge tiener
Arnas Magnussen.

Skulde exempler giøres fornøden om confirmerede testamenter udi Iisland, da er det let for mig at samle dem af landstingsbøgerne, og skal jeg da fremkomme med en temmelig mængde. Det er jeg vis paa, at Eggert Sæmundsen hâr glemt i hans prostestation, angaaende hans eget testament til hans kone, og er dette saa vel gaaet, ligesom med Thorsten Poulsens testament, min broder i Iisland vedkommende, nemlig det som angaaer os, bør at vere brændt med et merke. Det skulde giøre mig ont, om det gick med dette testament ligesom med laugmand Poul Widalins hosfølgende, thi saa blef det til slet intet.