Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Thomesen Sehested FRA: Arní Magnússon (1710-10-25)

[ARNE MAGNUSSON] TIL SCHOUTBYNACHT [C. T. SEHESTED]. Hvam præstegaard vesten paa Iislandd. 25. octobris anno 1710.

Trykt efter koncept med skriverhånd i AM. 439, folio.

Veledle velbyrdige Hr. schoutbynacht og commerce raad, høitærede velynder!

Hans beærede skrivelse af dato 2. junii næstafvigte haver jeg annammet d. sidstledne 5. octobr., hvoraf jeg maa fornemme, hvorledes det er afgaaet med min stackels broders sag, og er der nu icke videre ved at giøre. I midler tid saa som jeg dog af visse omstændigheder vel kand merke, at Hr. schoutbynacht her udi hâr giort saa meget, som kunde synes giørligt, saa aflegger jeg her med min tacksigelse for det, at bemte. min broder ved Hr. schoutbynachts intercession er bleven befriet fra den alleryderste ulycke, og skal den velgierning erkiende, hvor og naar jeg kand. Ellers maa jeg her ved erindre, at menniskens lycke er ulige i verden. Min arme broder er ved mægtige uvenners her i landet, deres rigueur, bragt i den elendige tilstand, som hand vel hâr brudt til. Der i mod hâr Hr. vice-laugmand Odder Sivertsen for par aar siden recommenderet til sysselmandz og closterholderes bestilling een ved naun Benedix Magnussen Beck, som kort til forne hafde aulet barn med et gift qvindfolk og var self (at jeg icke ligere veed) forlovet med den, som siden blef og er hans kone. Men her til kunde hand kand skee svare, at jeg bør icke at see skeeft, fordi hand er god, hvilket og i sandhed saa er; saa ere og icke heller alle lige erkientlige, naar mand har dennem behof. Udi næst forledne foraar søgte Hr. vice-laugmand Odder Sivertsen, saa som actor paa kongens vegne, nogen bønder i Hunevatz syssel for atskilligt, som i nogen aar hâr staaet i controversie i mellem Hr. laugmand Lauridtz Gottrup og før ermte. bønder, hvilket alt synes at angaa laugmandens egen interesse. Til at vere dommer udi samme sag satte bemte. Hr. vicelaugmand tillige med landfougden Seignr. Beyer forskrne. Benedix Magnussen Beck, som er sysselmand i et fremmet syssel, men herredtzdommeren i Hunevadtz syssel bleef forbigaaen. Paa det ting, som udi denne sag bleef holdt, haver samme Benedix Magnussen med klare ord underkiendt tvende kong C 4ti forordninger, og implicitè en vor itzige konges ligelydende allernaadte. forordning, i hvor vel s. 421 denne sidste icke expressè i sysselmandens slutning mentioneres, men af bønderne bleve de alle tre producerede. Ydermeere bleve disse mænd af forskrne sysselmand Benedix Magnussen domte i temmelig stor penges udgift, for det som efter min uforgribelig meening icke kunde komme i qvæstion, med mindre louen og kongelige forordninger bleef med det samme satte til side eller rettere at sige kuldkastede. Dette haver jeg vildel par occasion anføre, paa det Hr. schoutbynacht kunde faa anledning til at informeres videre om samme sags beskaffenhed hos Hr. vice-laugmand Sivertsen, og saa siden ved sig self slutte, hvorledes folk her i landet nu om stunder beskiermes ved lou og ret.

For den godhed, som Hr. schoutbynacht haver haft i at erindre ved Ragneid Torfvedaatters testamentis confirmation om den gaard Fagredal, tacker jeg ydmygst, og er der fore i høieste maade obligeret, i hvor vel jeg forud seer, at saa fremt rettergangen her i landet bliver paa den samme fod, naar Ragneid Torvedaatter ved døden afgaar, som den nu er, og voris lidende ligeledes, saa bliver vel icke stort her ved at fortiene, uden tids og penge spilde, men det faar nu saa at staa til siden. Jeg afbeder denne vitløftighed og til beslutning recommenderer mig udi Hr. schoutbynachts faveur og venskab forblivende næst ald selfbegierlig velstandz erønskning

Veledle og velbyrdige Hr. schoutbynachtz
og commerce raadz