Danmarks Breve

BREV TIL: Magnús Sigurðsson FRA: Arní Magnússon (1704-04-09)

ARNE MAGNUSSON TIL MAGNUS SIGURDSSON. Skalholt9. april 1704.

Trykt efter egh. dansk oversættelse i AM. 444, folio. Efterfølges af 2 mænds vidnesbyrd om, at de 10. april 1704 forgæves har søgt at forkynde M. S. personlig stævningen på hans gård Brødretunge, hvortil de ikke fik adgang, men måtte overgive dokumenterne til tjænestetyendet. — At stævningen og stævnevidnernes erklæring er bleven oplæst for retten på Vatnsløse ting 28. s. 425 april 1704 bevidnes af 2 mænd, og at alt forskrevne er blevet oplæst i lagretten 16. juli 1705 bevidner Sigurd Sigurdsen. Om denne retssag sml. Arne Magnusson, Embedsskrivelser nr. 35, 37, 45, 46, 49, 73, 82, 96 og højesterets votering s. 593-600.

Jeg Arnas Magnussen stefner Eder Magnus Sigurdsen, boende paa Brødretunge, til Vatzløse i Biskopstunger, paa den 28. dag udi denne overstaaende April-maanet, til at svare mig lou [marginal-forklaring forsvare Eder louligen i mod mig] om det som ieg paa benefnte stæd og dag agter Eder for at klage for Kongl. Majestets Sysselmand [marg.-forkl. Valdzinann staar i Originalen, ↄ: befelheber] her i Arnæs Syssel, og de dommere som hand med sig tilnefnendes vorder. Mit kieremaal imod Eder, reiser sig af Eders bref mig tilskrevet fra Brødretunge den 8. Aprilis nestafvigte, hvor med ieg formeener Eder mig, imod ret, storligen at have læderet i det I derinde öfter end engang med oblique phraser mig paa siger de ting, som vare usømmelige om de kunde bevises at vere sandferdige, foruden een og andre forblommede expressioner, som udi bemelte Eders bref her og der findes, hvilke ieg meener icke burdte at bruges imod nogen ærekier mand. Agter ieg at fremlegge forbemelte Eders bref paa bemelte stæd og dag for velbemelte Sysselmand [marg.-forkl. Valdzmann], og der af hannem og tilnæfnte meddomsmænd at begiere en endelig dom, i hvad sægt I skulde vere forfalden, for hvis som udi dette Eders bref kunde ansees at vere utilbørligt og i mod ret giort. Her hos agter ieg paa forskrefne stæd og stad (ↄ: dag?) at eske svar af Eder, og begiere af dommerne, at de Eder paalegge at svare mig, hvad meening i (sål.) haver haft med et eller andet, som udi forbemelte Eders bref staar skrevet med forblommede expressioner. Verer kommen paa bemelte stæd og dag saa tiilig som louligt er, og reiser icke før bort, end vores sag er til fulde afgiort. Haver ieg givet min tiener Thorder Thordersen min fuldmagt til at forkynde Eder denne stæfning, hvilken til bekræftelse og ydermeere bestyrkning ieg mit nafn her underskriver udi Skalholt den 9. dag Aprilis Anno Christi 1704.

Arnas Magnussen.
(L. S.)