Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Sperling FRA: Arní Magnússon (1695-10-23)

ARNE MAGNUSSON TIL O. SPERLING. Leipzigd. 23. Octobr. 1695.

Trykt efter egh. orig. i Gl. kgl. sml. 3092 VI, 2 4to. Adr. »A Monsieur Monsr l’Assesseur Otho Sperling present a Copenhague. par couvert.« Delvis gengivet hos Werlauff, Nord. Tidsskrift for Oldk., III, 63.

Monsieur

Hand hafde største raison til at tencke at ieg var saa variable at ieg icke ihukom høfligheder lenger end ieg dennem nød, af aarsage at ieg imod saa mange civiliteter, som ieg af Hannem hafver empfanget, icke hafver ladet see een linie siden min afreise fra Kiøbenhafn. Mens aarsagen til min udeblifvelse er s. 477 icke den, mens at her intet skrifverdig forefalder, oc ieg sonsten veed at der er icke fortrædeligere ting til end at blifve overløbet med unyttige oc intet indeholdende brefve. Nu giør ieg mig til skrif-materie (at ieg icke aldelis skal meritere at blifve glemt) at fremskicke hermedfølgende liden tractat som ieg nyligen haver ladet trycke her, oc beder icke maa forsmaaes, om end skiøndt den i sig self icke er af nogen verdie uden saa vit den testerer om min observance imod Monsr. Nyt haver ieg intet at meddeele uden at ieg hafver fundet her inter Msta Bibliothecæ Lipsiensis nogle Epistolas Christiani I. Regis Dan. ad Regem Bohemiæ etc. som ieg icke ihukommer at hafve seet før, oc i saa maade dennem haver afskrefvet, Udi Francofurt an der Oder saa ieg Pauli Diaconi Historiam Langobardorum in Codice Membraneo, som ieg dog icke fick leilighed at conferere, ihvorvel ieg siuntis det maatte vere umagen verdt. Jeg troer ieg lod forleden aar ved Monsr Thormod avisere Hannem mig at have seet udi Stetin tvende Disputatzer trøckte oc ventilerede til Upsal 1691. sub titulis: Gladius Scythicus. oc de veris & antiqvis Gentis Gothicæ sedibus asserendis. Vil Hand forskaffe sig dennem, vil ieg cavere for at Hand skal icke have seet større forvirring i Antiqvitatibus nostris end derinde. Olai Verelii Index lingvæ veteris Scytho-Scandicæ tryckt til Upsal —91 fol. er vel bekandt. der er et oc andet smuckt inde. Örnhielm (autor Historiæ Eccleciasticæ Sveo-Gothicæ) er effter en Svensk Barons som nyligen reiste her i giennem, hans beretning, ved døden afgangen, er skade, saasom det var en braf mand. Gustavus Peringer (nu nobiliteret, cum nomine Peringschiöld) antea professor Upsalensis blefven Historicus Regius i hans sted, dog dette er vel alt bekant. Med Collegio Historico Imperiali her i Tydskland tenker ieg bliver stillstand, Jeg hører ingen tale der om. Udi Sverige arbeidis flittig paa at bringe i et verk alle monumenta Runica, Hovetmand derudi skal vere Isaac Peringer Archivsecreterer. Rudbeck skrifver paa den tredie part af hans Atlantica, hvor hand agter veldig at hechle i giennem alle de som icke have villet tage deris fornufft fangen til at troe alt det som staar i de to første parter. Nu mindis ieg intet andet end at recommendere mig udi Hans sedvanlige faveur oc Hannem udi guds trygge forsiun oc beskermelse, forblifvende i det øfrige

Monsieur Hans tienstskyldigste tiener
A. Magnussen.

Jeg haver glemt at ønske til lycke med det propos at lade s. 478 trycke med Notis Adamum Bremensem, som mig er berettet Monsr skulle have for, encore adieu.