Danmarks Breve

BREV TIL: Otto Sperling FRA: Arní Magnússon (1698/1713)

ARNE MAGNUSSON TIL O. SPERLING. København1698—1713.

Efter egh. latinske billetter, underskr, »Arnas Magnæus«, med svar på forespørgsler ang. nordisk filologi.

1 (Hafn. d. 26. Nov. 1698). Fortolker Landnámabók III, 8 (Isl.s. I, s. 193) »Þá feldi Önundr blótspán til — ok bjó milli á«, med nærmere forklaring af gloserne »tundrör« og »blótspánn« og henvisning til de af kong Harald hårfagre givne regler for islandsk landnam (Ldn. V, 1; Isl.s. I, s. 276), men indrømmer, at stedet er noget dunkelt. — I en efterskrift anmodes om lån af Sigebertus Trithemius.

2 (Ex museo d. 20. Febr. ann. 1699. Adr. O. S. »Consiliario Regio peramicè«): a. Oversætter verset »Láti mög til móður« (Ldn V, 6; Isl.s. I, s. 293), b. Oversætter Hávamáls-strofen »Þat kann ec ip prettanda«, — »ex membranâ Regiâ (nunc apud Torfæum servatâ)«, c. Forklarer navnet Laugardalr og forskellige sammensætninger med ordet »laug«. Sml. nr. 492.

3 (Hafn. d. 19. Aug. —99). Beskriver de islandske sko, med fremhævning af, at Islænderne ikke bærer sko af birkebark og heller ikke kender noget til de »tapetes«, som S. skriver om.

4 (Hafniæ 20. Decemb. 1713). Fortolkning ord for ord af det i Gudm. Andreæ islandsk-latinske lexicon s. 261 indeholdte islandske vers

Sied hef eg marga seima bil
sitia a beknum thadra,
af kynning ockar kiemr thad til
eg kys thig helldr en adra.

s. 479 Skrevet som påtegning til S.s ligeledes latinske forespørgsel; A. M. erklærer ikke at kende forfatteren, men at digtet ikke er ældre end c. 100—140 år. Endvidere følger oplysning om skjalden Hjalte Skeggesons levetid. Dateringen har S. tilføjet.

5 (udateret). A. M. oversender efter løfte til gennemlæsning kongerne Hellig Olavs og Sverres lævned og takker for tilbagesendelsen af Snorre; tilbyder yderligere boglån.